I flere år var han særlig rådgiver, da Lars Løkke Rasmussen (M) var Venstre-statsminister, og han trådte sågar til som midlertidig rådgiver for Løkke, da den nuværende regering skulle dannes.
Jacob Bruun Christensen har således beskæftiget sig med både politik og personerne bag politikken.
Og han har i særdeleshed beskæftiget sig med Venstre, hvor han også var ansat, før han i 2015 satte sig til rette i statsministeriet.
På Twitter udlægger Jacob Bruun i to tråde grundene til, at Jacob Ellemann-Jensens tilbagevenden som vicestatsminister, forsvarsminister og Venstre-formand 1. august i år bliver en succes – og hvorfor hans tilbagevenden bliver en fiasko.
Derfor bliver det en succes
Først og fremmest fordi Jakob Ellemann-Jensen for alvor er den moderne »billetsælger«, der ifølge Jacob Bruun kan fange vælgere hos Moderaterne og Liberal Alliance og ikke kun i landbrugsbaglandet.
En stresssygemelding er hård, men den viser også sårbarhed, og det er måske ikke helt skidt i disse år.
»Det tilfører ham den menneskelighed, som han måske før har manglet. Flere kan spejle sig i ham. Og anno 2023 må selv topledere altså gerne være uperfekte,« skriver Jacob Bruun.
Selvom Ellemann ikke når tilbage på jobbet i tide til at forhandle forsvarsforliget i hus, får han over de kommende år mulighed for at påvirke det enorme løft for et tocifret milliardbeløb.
Desuden nævner Jacob Bruun, at »en smule medvind« hurtigt kan omsættes til god momentum.
Og så skal man forestille sig historien om, at den mangeårige Venstre-formand, der aldrig blev statsminister, Uffe Ellemann-Jensens søn, kunne opnå sin nu afdøde fars drøm.
»Det giver da en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen,« skriver Jacob Bruun.
Derfor bliver det en fiasko
Jakob Ellemann-Jensen har tidligere betegnet sig selv og Venstre som det store dyr på savannen, og det store dyr på savannen kan ikke være såret, skriver Jacob Bruun.
»Politik er brutalt, og hvis man først har vist svaghed, så er løbet kørt,« skriver han.
Derudover gjorde Ellemann sig personligt ansvarlig for Venstres løftebrud, idet han ultimativt lovede, at han aldrig ville pege på Mette Frederiksen som statsminister – og derefter gjorde netop dette.
Det glemmer vælgerne ikke bare sådan, og Jakob Ellemanns forhold til Inger Støjberg (DD) og Lars Løkke Rasmussen (M) er for betændt til at heles. Uden de to partiers mandater ser det derfor noget nær umuligt ud for Venstre at genindtage Statsministeriet.
Selvom Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose i praksis fungerede som formandsvikarer, har mange i Venstres bagland fået smag for de to, hvilket Berlingske har beskrevet.
Derfor er et formandsskifte nemt, og et sådant kan desuden blive nødvendigt, hvis ikke Jakob Ellemann kort efter sin tilbagevenden sikrer solide fremskridt i meningsmålingerne.
»Forventninger er en Kennedy-agtig tale ved tilbagevenden, kæmpe politisk plan på sommergruppemødet og store aftryk i efteråret. Det er reelt umuligt at leve op til,« skriver Jacob Bruun.
