Løkkes prestigeprojekt skulle »bane vej for et nyt europæisk asylsystem«, men nu vokser usikkerheden

I juni præsenterede Lars Løkke Rasmussen planerne om et udrejsecenter i udlandet for afviste asylansøgere. Men centret bliver ikke en realitet i år, og regeringens finanslov for næste år indeholder ingen penge til projektet, viser det sig. Løfter er bare skåltaler, lyder kritikken. Støjberg er »fortrøstningsfuld«.

NYNY

Regeringens planer om at kunne sende afviste asylansøgere til et særligt udrejsecenter uden for EU synes at have lange udsigter.

I sin grundlovstale i juni satte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) første gang ord på tankerne om sammen andre europæiske lande at etablere en udsendelseslejr i et land, som med statsministerens ord »ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer«.

Her skal asylansøgere placeres, hvis de har fået afslag på asyl i Danmark.

Der er i dag 1.128 afviste asylansøgere i Danmark ifølge Nationalt Udlændingecenter. Godt 600 af dem er i såkaldt fastlåst position. Det kan være, fordi hjemlandet ikke vil tage imod dem, når de ikke rejser frivilligt.

Allerede i år forventede Løkke dengang »baseret på mine drøftelser med andre europæiske ledere« at tage de første skridt mod et center i form af et pilotprojekt, som efter planen skal »bane vej for et nyt europæisk asylsystem«.

»Det vil i sig selv have en stærk forebyggende effekt, hvis asylansøgere ved, at ophold i Danmark ophører, så snart man får afslag på asyl,« sagde Løkke Rasmussen ved den lejlighed.

Martin Henriksen, udlændingeordfører, Dansk Folkeparti

»Jeg håber da ikke, at folk lever i den vildfarelse, at fordi statsministeren eller Inger Støjberg siger, at man vil lave et udrejsecenter, så kan man rent faktisk regne med, at det bliver til noget.«


På et samråd i august måtte udlændingeminister Inger Støjberg (V) dog erkende, at det efter alt at dømme er urealistisk at føre planerne ud i livet i år. Støjberg pegede i stedet på, at hun håbede på en etablering af et center, »når vi kommer på den anden side af året«.

Regeringens eget udspil til en finanslov for 2019 indeholder imidlertid ingen afsatte penge til projektet, viser det sig nu.

»Jeg håber da ikke, at folk lever i den vildfarelse«

Det får Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, til at kritisere regeringen for at skabe usikkerhed om hele planen.

Hos Dansk Folkeparti, der netop nu sidder og forhandler om blandt andet et paradigmeskift i udlændingepolitikken i forbindelse med finansloven, undrer man sig.

Partiet har tidligere gjort det klart, at man »meget gerne« vil have en aftale på plads inden 2019.

Udlændingeordfører Martin Henriksen forventer fortsat, at regeringen leverer som lovet, men:

»Jeg håber da ikke, at folk lever i den vildfarelse, at fordi statsministeren eller Inger Støjberg siger, at man vil lave et udrejsecenter, så kan man rent faktisk regne med, at det bliver til noget. Man er nødt til at tage det med et gran salt.«

Benny Engelbrecht, finansordfører, Socialdemokratiet

»Nu kan vi se, at der ikke er sat en krone af til at påbegynde arbejdet med sådan et udrejsecenter. Derfor må jeg konkludere, at regeringens løfter bare er skåltaler.«


I Socialdemokratiet beskylder man Løkke-regeringen for at forveksle løfter med skåltaler.

»Der kan efter min mening ikke være tvivl om, at både statsministeren og udlændingeministeren har stillet danskerne i udsigt, at sådan et udrejsecenter var på trapperne allerede indeværende år. Det valgte man så at skyde,« siger partiets finansordfører, Benny Engelbrecht:

»Nu kan vi se, at der ikke er sat en krone af til at påbegynde arbejdet med sådan et udrejsecenter. Derfor må jeg konkludere, at regeringens løfter bare er skåltaler

Benny Engelbrecht peger på, at Socialdemokratiet støtter tankerne bag et udrejsecenter. Partiet har selv foreslået, at asylbehandlingen skal ske i et land uden for Europa.

»I statsministerens grundlovstale får man nærmest fornemmelsen af, at der er en aftale på plads,« siger han.

Kan man ikke forestille sig, at pengene til et sådan projekt kan findes andre steder?

»Det ville bare være meget naturligt at afsætte et beløb til det, når man åbenbart er så langt med det, som man må forstå på statsministeren. Havde der været nogen fremdrift, føler jeg mig overbevist om, at man ville have indarbejdet en reservation til at finansiere sådan et forsøg. På den måde får regeringen afsløret sig selv.«

Regering fortsat »fortrøstningsfuld«

Etableringen af et udrejsecenter er blevet besværliggjort af, at det ikke er en del af EUs fælles bestræbelser på at ændre migrationspolitikken.

Flere lande har deltaget i et forberedende arbejde, men indtil videre menes kun Danmark og Østrig at være indstillet på at gå konkret videre med projektet.

Undervejs har Albanien været omtalt som en mulig destination for et udrejsecenter, men landets regering har ikke forpligtet sig i forhold til en egentlig aftale.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg oplyser, at det fortsat er regeringens ambition, at der etableres et udrejsecenter i et europæisk land uden for EU.

»Jeg er ganske fortrøstningsfuld, selv om det naturligvis ikke er en aftale, man bare sådan lige får på plads. Når der ikke er afsat penge på finansloven, er det fordi, der endnu ikke er en aftale på plads, og derfor er der i sagens natur heller ikke udarbejdet et budget for etableringen eller driften af et kommende center,« siger hun.

Med udgangen af september har godt 2.600 personer søgt om asyl i Danmark. Tilbage i 2015 ankom over 21.000 asylansøgere til den danske grænse.