Løkkes monumentale udfordring

Løkke & Co. har vist sig overraskende manøvredygtige. Overordnet er listen over vedtagne planer forbløffende lang, og det står klart, at regeringen har kunnet samarbejde med alle partier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

»Pas på nøglerne – de er kun til låns!«

Med de ord indledte Lars Løkke Rasmussen sin tale på Venstres landsmøde i Herning Kongrescenter lørdag morgen. Alle i salen vidste, at det var de ord, han sagde til Helle Thorning-Schmidt, da hun på valgnatten i 2011 overtog Statsministeriet.

Lars Løkke Rasmussen genbrugte imidlertid ikke sit citat for at udstille, at Thorning er fortid, og at Socialdemokraterne er ude af ministerkontorerne. Tværtimod rettede han ordene mod sig selv og sit parti for at minde om, at regeringsansvaret skal forvaltes med omhu.

I det hele taget var statsministerens tale farvet af alvor – måske i bevidstheden om, at han fortsat ikke har genvundet danskernes tillid og i erkendelse af, at opgaverne for regeringen er monumentale.

Som Løkke fastslog, er Europa endnu ikke kommet sig helt efter en af historiens dybeste kriser, og netop nu er kontinentet udfordret – socialt, sikkerhedsmæssigt og økonomisk – af folkevandringen af flygtninge og migranter.

Af samme grund lyttede venstrefolket intenst til hver en stavelse af formandens tale. Billedligt talt rykkede man sammen om en leder, der har testet sammenholdet i partiet til det yderste, men som skridt for skridt sætter en ny retning og leverer resultater.

På Christiansborg er realiteterne – fem måneder efter det katastrofale tilbageslag på valgnatten – at Løkke & Co. har vist sig overraskende manøvredygtige. Jo, mange partier i Folketinget er dybt uenige i regeringens kurs, og det samme gælder for mange vælgere, men overordnet er listen over vedtagne planer forbløffende lang, og det står klart, at regeringen har kunnet samarbejde med alle partier.

Med sin tale gjorde Løkke det imidlertid klart, at danskerne kun har set begyndelsen.

Over for baglandet fastslog Løkke, at han vil stå i spidsen for en regering, der genskaber respekten for hårdt arbejde og hjælper flest mulige væk fra passiv forsørgelse. Han ønsker flere private arbejdspladser, og han vil have vækst og udvikling i hele landet som eneste farbare vej til at styrke velfærden. Og så vil statsministeren føre en udlændingepolitik, som betyder, at Danmark modtager flere udlændinge, som bidrager, men færre, som udfordrer samfundet.

Løkkes metoder kritiseres heftigt fra venstre side af Folketinget, men han insisterer på, at lavere integrationsydelse ansporer flere til at arbejde – hvilket også gælder for genindførelsen af kontanthjælpsloftet – og han fremhævede den nye dagpengeaftale, som fastholder en dagpengeperiode på to år, men åbner for, at det bedre kan betale sig at tage korte ansættelser.

I næste fase – som indledes til foråret – vil Løkke sænke skatten på arbejde og indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsdrøftelser for at skabe et mere velfungerende arbejdsmarked. I den forbindelse vil han åbne for øget international rekruttering:

»Vi ønsker et Danmark, som er åbent for dem, der kan og vil. Men lukket for dem, der ikke vil.«

Inden for de kommende døgn lancerer regeringen en ny vækstplan med flere end 100 initiativer, og ved årsskiftet offentliggøres en landbrugs- og fødevarepakke.

Igen og igen betonede Løkke, at vækst er forudsætningen for velfærd og tryghed – hvad enten det gælder sygehuse, ældrepleje, uddannelse eller politiet, som udover normale opgaver skal kunne beskytte nationen mod den form for terror, der i sidste weekend ramte Paris med uhyggelig kraft.

To temaer fyldte især i talen i Herning – nemlig folkeafstemningen 3. december og den historiske flygtninge- og immigrantkrise. Løkke gentog sin appel om at stemme ja, så danske politifolk kan fortsætte i Europol og fastholde et stærkt afsæt for at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Og han understregede det nødvendige i stramningerne af udlændinge- og asylpolitikken, som dele af Venstres bagland finder for vidtgående.

Løkke mindede om, at EU-Kommissionen forventer, at en million asylansøgere vil krydse grænsen til EU i år, at 190.000 ventes at komme til Sverige, mens 800.000 ventes til Tyskland. Han konstaterede ligeledes, at en ny prognose anslår, at 25.000 vil komme til Danmark som asylsøgere i 2016. Hvilket er en markant opjustering.

Regeringen vil derfor gennemføre sine stramninger, men Løkke understregede også, at tilstrømningen kun kan stoppes ved at styrke EUs ydre grænser, sikre bedre hjælp til nærområderne og bekæmpe IS.

»De endelige svar skal findes internationalt, men mens vi venter på dem, skal vi passe på Danmark,« lød det.

Netop på dette punkt er det afgørende, at danskerne køber forklaringen. For sagen er, at det langt fra bliver så enkelt at bremse, endsige stoppe, tilstrømningen, som Løkke letsindigt lovede i valgkampen.

Statsministeren står alt i alt over for monumentale udfordringer: Folkevand­ring­en mod Europa fortsætter med uformindsket kraft. Folkeafstemningen lurer om få uger. Og efter årsskiftet venter komplicerede forhandlinger om skat. Løkke kan hurtigt ryge af sporet, men den første tid med Løkke tilbage i Statsministeriet viser, at modstanderne begår en fejl, hvis de undervurderer hans håndværk og fighterhjerte.