Løkkes embedsmænd erkender overbetaling

Finansministeriet slog for snart to år siden fast i et notat, at privathospitalerne blev overbetalt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De private hospitaler blev 'overkompenseret' og betalingen lå over et 'fair niveau'.

Det fastslår Finansministeriets embedsmænd i et 11 sider langt notat fra januar 2009, da Lars Løkke Rasmussen (V) var finansminister, skriver B.T. onsdag.

Og avisen anfører, at "det vigtigst af alt skete som en bevidst konstruktion".

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Danmarks Sundhedsinstitut mener efter at have læst notatet, at man internt i ministeriet har vidst, at betalingen til privathospitalerne var urimelig høj.

- Der henvises i notitsen til, at privathospitalerne har fået en konstruktion med en overkompensation, og det er vel det man uden for fagøkonomiske kredse kalder en overbetaling, siger Jakob Kjellberg til B.T.

Socialdemokraternes Morten Bødskov vil nu kræve en redegørelse fra statsministeren.

- Løkke har jo helt klart ikke fortalt sandheden til Folketinget. Mens han er finansminister skriver hans embedsmænd et notat, at der viser, at der har fundet overbetaling sted. Løkke burde have fremlagt papiret fra Finansministeriet, så Folketinget kunne have behandlet sagen på et så oplyst grundlag som muligt, siger Bødskov.

- Papiret viser, at regeringen gør, hvad den kan for at skjule overbetalingen af privathospitaler, siger Morten Bødskov til B.T.

/ritzau/