Løkkes advokat: Overraskende dom

Højesteret har fældet en overraskende dom om sagsøgernes retslige interesse, mener Løkkes advokat Peter Biering

ARKIVFOTO. Løkke sagsøges for grundlovsbrud Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Det er en overraskende dom.

Sådan siger advokat Peter Biering fra kammeradvokaten, som har repræsenteret statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Højesteret.

Dommen giver sagsøgerne ret til at stævne Løkke for grundlovsbrud ved Østre Landsret, fordi Lissabon-traktaten blev vedtaget uden en folkeafstemning.

Sagsøgerne har ifølge den enstemmige højesteretsdom "fornøden retlig interesse" i at føre retssag mod statsministeren.

- Det er - som vi ser det - en meget, meget vidtgående forståelse af, hvilke krav der kan stilles til, at man har retlig interesse, siger Peter Biering.

Det nye og vidtgående er ifølge ham, at sagsøgerne får retlig interesse, fordi de er uenige med kammeradvokaten om, hvad Lissabon-traktatens ændringer af EU-institutionerne betyder for grundlovens paragraf 20. Interessen er opfyldt ifølge højesteretsdommen, fordi forholdet er af "indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed".

- Vi har argumenteret for, at institutionelle ændringer i EU ikke kan ikke føre til, at man har retlig interesse, siger Peter Biering.

Danskerne gik ikke til folkeafstemning i 1979, da der kom direkte valg til EU-Parlamentet. I 1986 stemte nationen ikke om Det indre Marked eller i 2001 om Nicetraktaten, som gav EU-Parlamentet medbestemmelse på flere områder, siger Peter Biering.

Danmark kan ifølge paragraf 20 overlade suverænitet til EU i "nærmere bestemt omfang".

- Højesteret tager slet ikke stilling til, hvorvidt man skulle have brugt paragraf 20 eller ej. Det siger dommen ingenting om. Dommen forholder sig kun til spørgsmålet om retlig interesse, påpeger Peter Biering.

Han mener ikke, at dommen bringer Højesteret nærmere en forfatningsdomstol, der kontrollerer grundloven ligesom i Tyskland.

/ritzau/