Løkkes 700 job kunne lige så godt være et andet tal

Ifølge Venstre er der kun skabt 700 job til danskere under Thorning-regeringen. Professor advarer om stor usikkerhed bag tallene. Det kunne lige så vel være nul eller et andet tal, så det giver ikke nødvendigvis mening, siger han.

Løkke og Thorning under søndagens tv-duel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Er der belæg for Venstres konklusion om, at der kun er skabt 700 job til danskere i Helle Thorning-Schmidts regering?

Et »måske« er det tætteste, man ifølge Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, kan komme på et svar.

Ifølge annoncer fra Venstre er der ikke - som regeringen hævder - skabt 41.000 jobs, men derimod kun 700 jobs. Budskabet er baseret på beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, som viser, at regeringens 40.000 nye jobs kun svarer til 20.700 fuldtidsstillinger.

Ifølge DA og Venstre er de 20.000 af de 20.700 fuldtidsstillinger gået til udlændinge.

Regeringen siger, der er skabt over 40.000 nye private job i Danmark. I virkeligheden er det 20.700 fuldtidsstillinger,...

Posted by Venstre, Danmarks Liberale Parti on 29. maj 2015

Beregningerne, som Venstre nu bringer ind som et centralt argument i valgkampen, fremgår af nyhedsbrevet Agenda, som udgives af Dansk Arbejdsgiverforening. Til Agenda udtaler Bo Sandemann Rasmussen, at han er overrasket over tallene og konklusionen:

»I realiteten er nettotilvæksten i beskæftigelsen i Danmark - målt i fuldtidspersoner - gået til udlændinge. Jeg er lidt overrasket over, at tallene er så markante, selv om det vel passer meget godt med det billede, der har dannet sig de senere år, af, at udenlandsk arbejdskraft er markant til stede i brancher som f.eks. gartneri, landbrug og service,« siger han til Agenda.

I aftenens toplederdebat på TV2 angreb statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) beregningerne, som Venstre lægger stor vægt på.

»Lars Løkke Rasmussen og Venstre har i dag indrykket store annoncer, der siger, at kun 700 nye jobs går til danskere. det tror jeg simpelthen ikke, at nogen tror på. Det mener jeg er lodret forkert, der er gået lidt Panorama i de der tal og det er jo ikke første gang Venstre bruger meget tvivlsomme tal,« lød det fra Helle Thorning-Schmidt, der spurgte:

»Er der nogen, der tror på det?«

Overfor Berlingske understreger professor Bo Sandemann Rasmussen mandag, at det ikke er ham men DA, der har stået for beregningerne. Han har udelukkende udtalt sig om konklusionerne.

»Det er DA, der har lavet beregningerne på baggrund af oplysninger fra bl.a. Danmarks Statistik«.

Vil du stå inde for, at de 700 er korrekt?

»De 700 er et bud, men man kan ikke kalde det et præcist tal. Den statistiske usikkerhed er formentlig så stor, at de 700 lige så godt kunne være nul eller et andet tal. Man skal være meget forsigtig, når man regner på bevægelser i et arbejdsmarked med 2,8 millioner beskæftigede,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Er du blevet forelagt måden, tallene er gjort op på?

»Jeg er blevet præsenteret for resultaterne af DAs beregninger, og de overrasker mig. Men jeg har ikke lavet beregningerne. Man kan ikke kalde konklusionerne usandsynlige, men omvendt er det meget vanskeligt at give et så præcist bud, som der er givet her. Tendensen, man vil beskrive, er sikkert rigtig. Det står fast, at der er sket en stigning i antallet af udlændinge, der har et job i Danmark. Men hvad det præcise tal er, afhænger af hvordan man regner og hvilke kilder man bruger,« siger Bo Sandemann Rasmussen og uddyber:

»Den statistiske usikkerhed er stor, og der er flere usikkerheder i spil. At tallene er baseret bl.a. på Danmarks Statistik, giver jo ikke nødvendigvis et nøjagtigt billede. Der er altid usikkerheder, og tingene er ikke altid opgjort 100 procent præcist. Eksempelvis er det ikke alle data, hvor der er adgang til nationalitet, og så er man nødt til at blande kilder fra forskellige statistik for at give et bud på det. Her må man sikre sig, at definitioner af eksempelvis beskæftigelse - om der eksempelvis er tale om fuldtidsbeskæftigede - er det samme hele vejen igennem. Det er ikke usandsynligt, men man kan heller ikke sige, at det præcist er 700.«

Hvori består udfordringen, når man vil lave sådanne beregninger?

»Udfordringen er, at man ikke kan bryde tallene helt ned på brancher. Der kan være brancher, hvor andelen af udlændinge er gået frem. Landbrug og gartnerier er eksempler på det. Hvis der er en kraftig fremgang i disse brancher, skal der ikke meget til, før det dominerer, hvis der er andre grupper, der har oplevet en tilbagegang. I og med at totalerne er så store med de 2,8 mio. beskæftigede, er de 700 et meget lille netto-tal, hvor der bagved ligger meget store bruttobevægelser«.

Så din reaktion på tallene fra DA er...?

»Min kommentar til beregningerne fra Dansk Arbejdsgiverforening er, at jeg er overrasket. Der er ikke noget, der tilsiger, at det ikke er muligt. Men det giver heller ikke mening at sige præcist 700, for det afhænger af bevægelserne og af hvordan man beregner. Man må være opmærksom på usikkerhed i opgørelserne, og hvis man også bringer usikkerheden ind, så kan buddet på de 700 svinge meget til begge sider. Der skal eksempelvis ikke meget revision af tallene til hos Danmarks Statistik, før beregningerne kan svinge. Alene det kan ende med at give et noget andet billede.«

Forstå baggrunden for det omdiskuterede jobtal: