Løkke vil hjælpe udsatte unge ud af uddannelsessumpen

Statsministeren vil sikre, at færre unge farer vild i uddannelsessystemet og kommer på afveje. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd indvender, at han netop har valgt at spare på ungdomsuddannelserne.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Ellen Trane Nørby var i går værter for en arbejdsfrokost på det snedækkede Marienborg med temaet »unge på kanten«. Her drøftede de sammen med forskere og praktikere, hvordan man i fremtiden kan sikre, at færre unge ender ude i kulden efter 9. klasse. Foto: Linda Kastrup
Læs mere
Fold sammen

Alt for mange danske unge forsumper og får ikke en uddannelse efter 9. klasse. Og det problem bliver et særligt indsatsområde for regeringen i 2016, understreger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Statsministeren henviser blandt andet til en ny fremskrivning fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der forudser, at hver femte elev, som gik ud af folkeskolen i 2014, efter syv år ikke vil have gennemført en ungdomsuddannelse. Det gælder 23 pct. af drengene og 16 pct. af pigerne.

»Det er et kæmpe samfundsproblem. Skattekronerne er for eksempel dårligt anvendt, når der skal tages en tredje, fjerde, femte uddannelse, før det lykkes. Men det, der bekymrer mig endnu mere, er, at vi får en gruppe unge på kanten af samfundet,« siger statsministeren og tilføjer:

»Hvis vi skal holde fast i harmonien i vores samfund, har vi i den grad en forpligtelse til at gøre de tal bedre.«

Sammen med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) holdt statsministeren i går en arbejdsfrokost på Marienborg, hvor eksperter og praktikere diskuterede, hvordan unge i højere grad kan rustes og motiveres til at uddanne sig. Temaet er i øvrigt også omdrejningspunktet for Løkkefondens arbejde.

»Problemet kan løses, og det begynder med, at vi erkender det. Det virker også, som om at der de seneste år er kommet en erkendelse om, at vi har et reelt problem med drengene. Selv om vi skal passe på ikke at gøre det her til kun et drengeproblem,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Undervisningsministeren supplerer:

»Ja, vi ser på vores trivselsmålinger i folkeskolen, at pigerne faktisk er begyndt at mistrives mere. Det er et tegn, som vi skal tage dybt alvorligt, fordi vi ved, det betyder, at man heller ikke kan overskue det faglige,« siger Ellen Trane Nørby.

Penge løser ikke alt

Inden længe nedsætter regeringen en ekspertgruppe, som skal granske de unges manglende fodfæste. Senere på året forventer regeringen at handle og eventuelt foreslå ny lovgivning om mærkesagen.

Arbejderbevægelses Erhvervsråd indvender, at der er langt fra statsministerens taler til regeringens politik.

»Faktum er, at når regeringen åbner ballet med at spare så meget, som den har gjort, bliver det sværere at give flere unge en uddannelse og hjælpe flere unge på kanten, sådan som statsministeren opstiller målet,« siger Mie Dahlskov Pihl, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Finansministeriet oplyser, at ungdomsuddannelserne – de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne – med finanslovsaftalen for 2016 skal spare 389 mio. kr. i kraft af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Dog tilføres erhvervsuddannelserne ekstraordinært en pulje på 150 mio. kr.

Bliver det vanskelige arbejde, som regeringen lægger an til, lettere af, at ungdomsuddannelserne i 2016 skal spare flere hundrede millioner kroner?

»Siden 2008 har vi tilført området 4,5 milliarder kroner ekstra, og det er ikke, fordi vi har løst problemet,« siger Ellen Trane Nørby og påpeger, at der bruges 3,5 milliarder kroner om året på det forberedende område i form af bl.a. erhvervsgrunduddannelser og produktionsskoler:

»Alligevel forventer vi, at en femtedel af en ungdomsårgang syv år efter folkeskolens afgangseksamen ikke har taget en ungdomsuddannelse. Det handler efter min mening om, hvordan vi bruger ressourcerne,« fortsætter hun og forklarer et besparelsespotentiale på bl.a. indkøb og rengøring.

Statsministeren svarer således:

»Jeg synes, at det er en helt anden diskussion. Og hvis man endelig vil gøre det til en diskussion, kan man lige så godt vende det om og sige, at det forhold, at der nu skal trækkes nogle ressourcer ud fra et meget, meget højt niveau, er bare en ekstra grund til, at vi bruger pengene rigtigt,« siger Lars Løkke Rasmussen:

»Og en del af det er at undgå, at unge får nederlag. At de ikke går fire måneder på en ungdomsuddannelse for så at falde ud og starte en ny. Hvis man kan ramme skiven første gang, skal man kun kaste én pil.«

De to ministre betoner – ligesom eksperterne og praktikerne i går betonede på Marienborg – at nøgleordene er unges selvtillid og uddannelsestillid. De kalder det indlysende, at de unge skal vejledes bedst muligt til at vælge uddannelse efter evner og lyst. Og det arbejder landets skoler allerede med.

»Men der er rimeligvis rum til forbedring,« siger statsministeren og lægger på til et større skifte:

»Under diskussionen her ligger behovet for at flytte kulturen i retning af, at alt ikke behøver være bogligt funderet. Der har måske været en tendens til – begyndende med min egen – at den vej skulle være mainstream. Det er bare åbenlyst, at mange unge har helt andre talenter,« siger Lars Løkke Rasmussen:

»Og hvis de færdes i et system, hvor hovedvejen frem er det almene gymnasium, så risikerer mange at få nederlag. Vi vil gerne have et skifte, hvor flere skal tage en fagligt funderet uddannelse. Vi skal også fokusere på, at vi har håndværkere om 10-15 år. Det skal på en eller anden måde trænge ind i kulturen.«

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd havde 107.000 danskere mellem 15 og 29 år – hver tiende i aldersgruppen – ved udgangen af 2014 hverken været i job eller uddannelse i mindst seks måneder.

Det er ifølge analysen 24.000 flere end i 2008. Størst er problemet i Københavns omegn og Syd- og Vestsjælland.