Det europæiske samarbejde er i denne tid sat på en hård prøve.

Med en voksende flygtninge- og migrantkrise, en krise i Eurozonen, Ruslands annektering af Krim, borgerkrige i både Syrien og Libyen, truslen fra terrorisme og en økonomisk krise, der stadig kan mærkes. Men samtidig har der aldrig været mere brug for samarbejde på tværs af de europæiske lande, fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen i en tale onsdag formiddag på tænketanken Europas årskonference.

»Det er jo helt åbenlyst, at det er problemer, som ingen medlemslande kan løse alene. De skriger på et europæisk samarbejde, og samtidig stiger befolkningens skepsis over for EU. Det er i virkeligheden et paradoks,« lød det fra Løkke.

Kriser skygger for oprindelige visioner

Han var dog ikke bleg for at påpege, at der er fejl og mangler i EU. Problemet ligger dog i hans optik hverken i ideen eller visionerne bag samarbejdet, men i det faktum, at det i praksis ikke fungerer tilfredsstillende på alle områder..

»Og det må vi være ærlige om. Men vi må fokusere på de oprindelige ideer, eksempelvis om det indre marked, som kommer til at fylde for lidt, når vi hele tiden skal håndtere den ene krise efter den anden.«

Borgere og politikere må desuden være klar på at acceptere en vis generel træghed i EU-systemet, hvis den nationale selvbestemmelse i 28 forskellige og selvstændige medlemslande skal respekteres, understregede han.

»Der skal hele tiden findes en balance mellem den nationale selvbestemmelse på den ene side og det forpligtende samarbejde på den anden. EU går ofte på kompromis med effektiviteten for netop at respektere den nationale selvbestemmelse, så et tungt EU-maskineri er til en vis udstrækning prisen for at opretholde respekten for de enkelte medlemslande.«

Mere og mindre EU

I lang tid har ja-partiernes faste parole været, at Danmark skal så tæt på kernen i EU som muligt. Men det var en anden retorik, Lars Løkke Rasmussen brugte i sin tale onsdag.

»På nogle områder skal vi have mere EU. Når det giver mening med et tættere samarbejde, og det kan give tryghed for borgerne, bedre konkurrenceevne og et mere velfungerende indre marked. På andre områder skal vi have mindre EU. Når det bliver en byrde. EU skal holde sig fra de områder, hvor nationalstaterne kan gøre det bedre selv, eksempelvis indretningen af sociale systemer.«

Han slog imidlertid fast, den danske velstand og danske arbejdspladser - og dermed grundlaget for at sikre det danske velfærdssamfund - er helt afhængig af et velfungerende indre marked og forpligtende samarbejde i Europa. Og han tordnede også mod nej-partiernes tolkning af virkeligheden og udlægning af EU-systemet.

»Modstanderne, både til højre og til venstre, præsenterer EU som problemet på en måde, så man må forstå, at flygtningekrisen, den grænseoverskridende kriminalitet, den økonomiske og finansielle krise og EUs manglende konkurrenceevne simpelt hen ville forsvinde som dug for solen, bare der ikke var noget EU. Det er naivt, og jeg mener, at det forholder sig direkte omvendt,« sagde statsministeren i sin tale.