Det »pirrer« Lars Løkke Rasmussens forfængelighed lidt, siger udenrigsministeren, da han bliver spurgt ind til heftig kritik fra Dansk Folkepartis formand.
I dag har Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt rettet det seneste af en række verbale skyts mod Moderaternes Lars Løkke Rasmussen.
»Sådan et menneske kan man ikke have tillid til,« lød det blandt andet fra partiformanden, da han mødte pressen under partiets sommergruppemøde.
Kritikken toppede, da Messerschmidt for nylig afviste at støtte en blå regering, som Moderaternes formand er en del af.
Onsdag aften bliver Lars Løkke Rasmussen spurgt til den kritik, han er blevet mødt af.
»Det pirrer min forfængelighed lidt, at Morten Messerschmidt næst efter sig selv er så optaget af mig. Det pirrer mig da lidt,« siger han i et interview til Søren Lippert på TV 2 onsdag aften.
»Blå blok kan ikke rigtigt bruges til noget. Jeg har det godt i den her regering,« lyder det senere i interviewet.
Selv kunne Lars Løkke Rasmussen dog »aldrig drømme om« at tale om andre mennesker på »den måde«.
»For mig handler politik om politik,« slår Lars Løkke Rasmussen fast.
Messerschmidt kom i dag med en appel til sine »kolleger« på venstrefløjen Pelle Dragsted (EL) og Pia Olsen Dyhr (SF).
»Jeg håber, at de vil komme med samme melding, som vi er kommet med,« sagde DF-formanden på pressemødet.
»At give danskerne garanti for, at de heller ikke gør Lars Løkke til minister. For gør vi det, så kan vi sige allerede inden et folketingsvalg, at Lars Løkke Rasmussens dage som central aktør i Danmark er forbi,« tilføjede Messerschmidt.
Han bemærkede, at Lars Løkke Rasmussen har haft »afgørende« indflydelse på dansk politik de seneste 30 år.
Og rigtig mange af de ting, der er fejlslagne de 30 år, bærer hans navn, påpegede Messerschmidt:
»Jeg kan ikke få øje på nogen person, der har skadet dansk politik og måske det danske samfund så meget som Lars Løkke Rasmussen.«
Messerschmidt kalder det et »ultimativt krav« for DF ikke at gøre Løkke til minister.
Lars Løkke Rasmussen gik til valg i 2022 med sit dengang nye parti, Moderaterne, med et mål, der blandt andet gik på at holde fløjene uden for indflydelse, herunder Dansk Folkeparti.
Til Søren Lippert siger han nu, at han ikke har startet Moderaterne, fordi der er »nogen«, han ikke »vil have noget med at gøre«.
»Jeg står fuldstændig ved det samarbejde, jeg har haft med Dansk Folkeparti gennem mange år, og ønsker også at have det fortsat på en række områder,« siger Lars Løkke Rasmussen.
»Men jeg blev bare træt af, at der sad nogle ude i hjørnerne, der ligesom vetoede tingene og tog patent på det,« tilføjer han.
I løbet af de år, Lars Løkke Rasmussen har været i dansk politik, har han adskillige gange krydset veje med Dansk Folkeparti.
Ritzau skitserer det sådan her:
Dansk Folkeparti har tidligere haft et tæt samarbejde med Venstre, også dengang Lars Løkke Rasmussen var Venstre-formand og statsminister.
Som støtteparti havde Dansk Folkeparti betydelig indflydelse på den politik, som Venstre førte med først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen som statsministre fra 2001 og ti år frem.
Senere var DF igen støtteparti for en Lars Løkke Rasmussen-ledet regering fra 2015 til 2019.
Som de politiske blokke er i dag, har hverken SVM-midterregeringen eller de borgerlige partier ifølge politiske meningsmålinger noget, der kunne ligne et flertal.
Men det har derimod de røde partier, hvis ellers Socialdemokratiet igen ville søge den vej.
