Løkke smider bombe midt i valgkampen: Åbner for regering med Venstre og Socialdemokratiet

I en ny bog, der er blevet til i al hemmelighed, åbner statsminister Lars Løkke Rasmussen for første gang for en regering hen over midten mellem Venstre og Socialdemokratiet. Kommentator betegner Løkkes udmelding som »en voldsom og usædvanligt farlig satsning«.

Liselotte Sabroe

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kommer nu med den utvivlsomt mest opsigtsvækkende udmelding i forbindelse med den igangværende valgkamp.

I en ny samtalebog, der udkommer torsdag – og som er blevet til i al hemmelighed – taler Løkke for første gang om muligheden for, at Venstre og Socialdemokratiet indgår i en regering efter valget.