Løkke sagsøges for grundlovsbrud

28 danskere tester, om Lissabontraktaten kunne godkendes uden at spørge danskerne ved en folkeafstemning. (Opdateret 12:15)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen møder medierne under det ugentlige pressemøde tirsdag den 14. december i Spejlsalen på Christiansborg. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2010) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Højesteret meddelte en overraskende dom tirsdag middag. 28 danskere har retlig interesse i at sagsøge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for grundlovsbrud, fordi Folketinget godkendte Lissabontraktaten uden at spørge danskerne ved en folkeafstemning, lød det.

Sagsøgerne tabte ellers i oktober 2009 sagen ved Østre Landsret. Her afgjorde retten, at de 28 danskere netop savnede retlig interesse i at sagsøge statsministeren. I sin dom henviste landsretten dengang til, at Højesteret i august 1996 gav en gruppe danskere ret til at sagsøge daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for grundlovsbrud om Maastricht-traktaten.

Den principielle sag fandt sted, og sagsøgerne tabte mod Nyrup.

Det var derfor antaget, at det principielle allerede var afprøvet, og sagsøgernes nye forsøg med Lissabon-traktaten ville blive afvist. Men Højesteret fulgte ikke Østre Landsret, der konkluderede, at Lissabontraktaten ikke overfører dansk suverænitet på almene og væsentlige livsområder for den danske befolkning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kommenterede tirsdag på dommen på sit pressemøde:

- Hvis den kreds af borgere af Højesteret har fået lov til at føre sagen, tager jeg det til efterretning. Det ændrer bare ikke ved min vurdering af sagen, nemlig at der ikke er noget at komme efter, lød det fra statsministeren.

Ifølge sagsøgerne er det en dom "med store juridiske og politiske perspektiver." På sagsøgernes hjemmeside Lissasbonsagen.dk stod der allerede inden Højesterets dom:

- For demokratiets skyld må man håbe, at Højesteret ikke følger kammeradvokatens tankegang. For så kan ingen her i landet få klokkeklar besked om, om vi blev snydt for en folkeafstemning. Og det vil være at sætte demokratiets tredje, dømmende magt ud af kraft i forhold til den grundlov, der er det politiske demokratis grundlag. Det er anden gang, Ole Krarup og Karen Dyekjær, har optrådt sammen i Højesteret i en grundlovssag. De førte tillige i 1998 retssagen om Maastricht-traktaten. Dengang frifandt 11 højesteretsdommere enstemmigt Nyrup for grundlovsbrud.