Løkke opfordres til efterlønsforhandlinger

Samtlige partier bag velfærdsforliget vil for første gang have færre på efterløn, og Lars Løkke Rasmussen (V) bør derfor hurtigst muligt indkalde til forhandlinger, mener de Radikale.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bør hurtigst muligt i det nye år indkalde partierne bag velfærdsaftalen i 2006 til nye forhandlinger om en efterlønsreform. Opfordringen kommer fra den radikale leder Margrethe Vestager, der har noteret sig, at Dansk Folkeparti i fredagens udgave af Berlingske Tidende for første gang talte for færre på efterløn via tilskyndelser, som får de ældre til at blive hængende på arbejdsmarkedet længere.

»Alle partier, der er med i velfærdsaftalen, har dermed markeret, at de er interesseret i, at færre går på efterløn. Det er helt nyt, og det må gøre det til en given ting for statsministeren at indkalde velfærdsforligskredsen for at gøre status over, om der er noget, vi kan blive enige om,« lyder opfordringen fra Margrethe Vestager.

Partierne bag velfærdsaftalen tæller Socialdemokraterne, de Radikale, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, men Margrethe Vestager erkender, at partierne stadig står langt fra hinanden trods den nye situation. Eksempelvis ønsker de Radikale og Konservative at afskaffe efterlønnen over ti år, mens Socialdemokraterne ligesom DF ønsker at se på ordninger, der kan tilskynde seniorerne til at blive på arbejdsmarkedet længere.

»Men der var også langt imellem os, da vi mødtes første gang under velfærdsforliget i 2006, så det kan ikke udelukke, at man tager fat igen,« argumenterer Vestager.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Venstre eller Dansk Folkeparti.

Rygtebørsen går

På Christiansborg har luften været tyk af rygter de seneste uger, hvor spekulationerne i især de borgerlige rækker går på, om Venstres top med statsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Claus Hjort Frederiksen overvejer at lave en kovending og forslå nye forhandlinger om efterlønnen med henblik på, at forringe ordningen tidligere end planlagt eller ligefrem forslå efterlønnen udfaset. På sit ugentlige pressemøde i tirsdags blev statsministeren spurgt om efterlønnen, hvorefter han udtalte, at »regeringen i 2006 havde større ambitioner omkring efterlønnen, end dem vi kom igennem med« under forhandlingerne om velfærdsforliget, hvor efterlønsalderen blev rykket med op med to år fra 2019. Det førte dog ikke efterfølgende til, at han såede tvivl om Venstres opbakning til efterlønnen.

Selv om partierne bag velfærdsforliget bliver enige om frivillige ordninger, som kan tilskynde de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, mener økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet ikke, det vil batte alverden på statsbudgettet at lave incitamentordninger.

»Selv om staten sparer penge på efterlønnen, så er det svært at skabe besparelser, fordi man samtidig bruger penge på at få folk til at bliver længere på arbejdsmarkedet. Og det, at man skal bestikke nogen, virker bare forkert i forhold til, at man har en efterlønsordning, som udelukker en masse dygtige mennesker fra arbejdsmarkedet,« siger han.

I Danmarks største fagforening, 3F, er forbundsformand Poul Erik Skov Christensen selvsagt ikke imod forbedringer af mulighederne for hans ufaglærte medlemmer. Alligevel er han ikke begejstret for udsigten til nye politiske forhandlinger om efterlønnen.

»Jeg har ingen tiltro til, at den nuværende regering samt Dansk Folkeparti har det på dagsordenen. Det er vigtigt, at partierne på Christiansborg forstår, at der er brug for ro omkring efterlønnen - og ikke al den usikkerhed som de borgerlige partier bliver ved med at skabe,« siger han.