Løkke mærker afgørende velvilje til Europol-aftale fra EU-formænd

Statsministeren er fortrøstningsfuld om en Europol-aftale efter et møde med EU-formændene Juncker og Tusk torsdag morgen. Nok så vigtigt mærker han også velvilje i Europa-Parlamentet, men tidsplanen er stram, og der er ingen garanti for en aftale endnu.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har torsdag morgen mødt EU-præsident Donald Tusk (til venstre) og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (til højre), for at få en dansk særaftale om Europol. Senere torsdag skal han også møde Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz (i midten). Reuters/Francois Lenoir Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Køreplanen for en dansk særaftale om fortsat tilknytning til politisamarbejdet Europol er nu formelt aftalt med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EU’s rådsformand, Donald Tusk.

Dermed kan en kompliceret proces med en stram tidsplan frem mod 1. maj skydes i gang.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mærker velvilje hele vejen rundt, men understreger, at Europa-Parlamentet skal hjælpe, hvis det skal kunne nås.

»Det er ikke gjort med det møde, vi har haft i dag. Det kræver, at der bliver truffet en række beslutninger både i Europol og i Rådet, og derfor vil jeg også tage sagen op med mine kolleger senere i dag, plus at det kræver et hjælpsomt Europa-Parlament,« siger statsministeren efter et møde med Juncker og Tusk torsdag morgen.

Lars Løkke Rasmussen har en »god fornemmelse« af opbakning fra de øvrige EU-lande, så fokus vil i høj grad være rettet mod Europa-Parlamentet i de kommende måneder.

»Det, der bliver udfordringen, er, at vi ikke har meget tid, og at Europa-Parlamentet skal høres ad to omgange og formelt har krav på tre måneders høringsperiode hver gang. Og hvis Europa-Parlamentet insisterer på at bruge al den tid, der er, så når vi det ikke til 1. maj.«

Og den 1. maj bortfalder det juridiske grundlag for aftalen, så det er en deadline, der skal overholdes.

»Jeg havde en meget fin samtale med Martin Schulz (Europa-Parlamentets formand, red.) for en uges tid siden og skal mødes med ham igen i dag. Jeg oplever en parlamentsformand, som sådan set meget gerne vil yde sit til, at Danmark - givet at vi nu formelt forlader Europol - kan blive hængende på en god måde,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren fremhæver, at det afgørende er, at aftalen både er til gavn for dansk politi og for Europol som sådan og dermed også for de andre lande.

»Resten af Europa har ligesom Danmark en interesse i, at vi arbejder sammen om at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.«

Han understreger dog, at der er en reel risiko for, at aftalen ikke bliver til noget.

»Ja, det er der jo, fordi det er ikke bare i vores hænder. Det er en kompliceret proces, og der skal træffes mange beslutninger undervejs, og Parlamentet skal høres ad to gange, og når man ikke kan spille bolden selv hele tiden, men også er afhængig af, at nogle andre sparker til den, så kan man ikke være sikker på, at man scorer.«

Statsministeren præsenterede i sidste uge partilederne i Folketinget for en skitse til en aftale, der med statsministerens ord er »tilfredsstillende« for dansk politi på den korte bane, men som ikke er langtidsholdbar på grund af den teknologiske udvikling.

Mandag besluttede samtlige Folketingets partier at bakke op om den aftale, og at det hvert år skal vurderes, om den stadig giver tilfredsstillende muligheder for dansk politi.

Aftalen indebærer, at dansk politi via forbindelsesofficerer får hurtig, men ikke direkte, adgang til Europols databaser, som spiller en helt central rolle i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. Samtidig får Danmark observatørstatus i Europols bestyrelse samt adgang til analyseværktøjer.

Dermed er der tale om en aftale, som operativt næsten er status quo, men som ikke ændrer ved, at Danmark formelt forlader Europol og bliver dårligere stillet end de øvrige EU-lande. Den danske aftale er dog bedre end den, som Norge har.

Det har været afgørende for EU-Kommissionen, at der er tale om en særlig aftale for Danmark, som briterne ikke kan bede om, når de forlader EU. Derfor er det også en betingelse for aftalen, at Danmark fortsat er medlem af såvel EU som Schengen-samarbejdet.