Socialdemokratiet vil ikke være med til noget, og de leverer kun nemme løsninger, der ikke kan lade sig gøre i den virkelige verden.
Sådan har statsminister Lars Løkke Rasmussen i den seneste tid karakteriseret det store oppositionsparti - også i talkshowet Lippert på TV 2 News, hvor særligt ét forslag forleden fik hårde ord med på vejen.
»Så kommer Socialdemokratiets formand og får en forside på BT, der hedder: Luk de muslimske friskoler. Og så tror jeg da, der er mange, der sidder og klapper,« sagde Lars Løkke, mens han slog ud med højre hånd for at lægge tryk på den slagkraftige melding.
»Det er jo at skyde ved siden af, for vi kan jo ikke bare lukke alle skoler, der har et bestemt religiøst afsæt. Det ville blive underkendt i højesteret og alle steder, og vores embedsmænd ville i øvrigt være forpligtet til, når vi kom ned i Folketingssalen med lovforslaget at sige, at det må I ikke vedtage, for det er grundlovsstridigt,« fastslog han i Lippert.
Også undervisningsminister Merete Riisager (LA) og uddannelsesminister Søren Pind (V) har anklaget Socialdemokratiets forslag om at lukke de muslimske friskoler for at være i strid med grundloven - mens Socialdemokratiet gang på gang fastholdt, at det godt kan lade sig gøre.
Berlingske er derfor dykket ned i, om det reelt kan lade sig gøre at lukke de muslimske friskoler, sådan som Socialdemokratiet har foreslået det. Og det ser faktisk ikke ud til at være helt så umuligt, som ministrene siger.
Konkret går forslaget ud på at fjerne statsstøtten fra alle friskoler, hvor over 50 pct. af eleverne har udenlandsk baggrund - dog med undtagelse af skoler, hvor hovedparten af børn ikke opholder sig i Danmark permanent.
»Det vil føre til, at de muslimske friskoler, hvor der er integrationsproblemer, de facto vil være nødt til at lukke. Det er også det primære formål. Selv hvis der skulle være nogen, der kan køre videre, kan vi ikke se på, at der går offentlige skattekroner til den type skoler,« fortalte udlændingeordfører Dan Jørgensen i juni til Berlingske.
30 friskoler står til at blive ramt - du kan se dem her:
Forslag ligger i en gråzone
Både grundloven og de internationale menneskerettigheder siger, at man ikke må diskriminere og forskelsbehandle folk på baggrund af hverken etnicitet, religion, nationalitet sprog, hudfarve eller køn.
I august vurderede juristerne i Undervisningsministeriet og Justitsministeriet derfor, at Socialdemokratiets forslag vil rejse »væsentlige problemstillinger« i forhold til de to love.
Men er det det samme som, at forslaget også er direkte ulovligt?
Ikke rigtig, forklarer juraprofessor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet. Han forsker i menneskeret og forfatningsret og er ifølge andre jurister, Berlingske har talt med, den mest kompetente ekspert på området.
»Forslaget ligger i et grænseland - en juridisk gråzone. Der findes ikke eksakt jura på området, for domstolene har simpelthen ikke taget stilling til det,« siger han om Socialdemokratiets forslag.
Selvom man ikke må diskriminere, kan nogle former for forskelsbehandling nemlig godt lade sig gøre - hvis de har en tungtvejende begrundelse, forklarer Jens Elo Rytter.
F.eks. er det i flere lande blevet blåstemplet at forskelsbehandle og forbyde ansigtsdækkende beklædning som burka og niqab i det offentlige rum.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har sagt god for forbuddene i både Frankrig og Belgien med en begrundelse om, at det bunder i et integrationshensyn - at det simpelthen gavner integrationen og demokratiet at kunne se hinandens ansigt.
På samme måde vil det måske kunne blåstemples ikke at give statsstøtte til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.
»Hvis man med forslaget kan argumentere for, at forskelsbehandlingen tjener et formål om at skabe bedre integration og læring, så vil jeg ikke udelukke, at domstolen vil godkende det,« siger Jens Elo Rytter.
Også lektor og ph.d. Louise Halleskov Storgaard fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet påpeger, at der er et rum at arbejde i med hensyn til menneskeretten.
»Menneskerettighedsdomstolen har accepteret, at integrationshensyn og andre tungtvejende hensyn kan begrunde forskelsbehandling. Men domstolen stiller krav om, at det tungtvejende hensyn skal være konkret begrundet i hvert enkelt tilfælde af forskelsbehandling, og at dette mål ikke kan nås med mindre indgribende midler,« siger hun.
Hvis man vil trække statsstøtten fra de muslimske friskoler skal man altså kunne bevise, at de skader integrationen. F.eks. ved, at eleverne er dårligere til dansk end på andre skoler - noget, som Socialdemokratiet dog ikke nævner meget om i deres forslag.
Men hvis der er vilje til det politisk, er der også en vej, mener de hos både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
»Jeg er sådan set ligeglad med, hvad for en vej, vi så anvender - så længe vi finder en vej til at forhindre de muslimske friskoler. Det er det, det handler om for os,« siger undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF).
Og udlændingeordfører Dan Jørgensen (S) påpeger, at både Lars Løkke Rasmussen, Søren Pind og Merete Riisager er gået galt i byen ved på forhånd at kalde forslaget for grundlovsstridigt.
»Det er klart, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man konkret skruer forslaget sammen. Men hvis regeringen vil det, kan vi jo sætte os sammen med de dygtige jurister i Justitsministeriet og finde ud af, hvordan det kan gøres. Desværre er der ikke meget, der tyder på, at regeringen reelt vil noget på det her område - højst sandsynligt, fordi de er internt splittede,« siger han.
S truer med alternativt flertal
Berlingske har spurgt Statsministeriet til, hvad der får Lars Løkke til at kalde S-forslaget for grundlovsstridigt. Men de henviser til undervisningsminister Merete Riisager.
I et mailsvar fra hende lyder det, at ministeriets juridiske vurdering slet ikke bygger på et konkret forslag fra Socialdemokratiet - men derimod, hvordan det blev præsenteret i en artikel i BT.
»Hvis Socialdemokratiet har et konkret forslag, skal de være velkomne til at oversende det, så der kan laves en juridisk vurdering på det,« siger hun.
Alex Ahrendtsen forsikrer, at hvis undervisningsministeren ikke selv vil, så vil DF hjælpe hende på vej til at få lukket de muslimske friskoler.
Både de Konservative og SF har også erklæret sig positive over for Socialdemokratiets forslag. Og fra Socialdemokratiet selv lyder der en trussel om at danne alternativt flertal.
»Hvis ikke, vi kan få regeringen med, så må vi finde ud af at lave noget uden om regeringen. Det er vi allerede i gang med at afsøge - og det virker ikke til at være umuligt,« siger Dan Jørgensen.
Men er I så også klar til at gå hele vejen i den retssag, det kan føre til ved menneskeretsdomstolen?
»Jamen det bliver slet ikke aktuelt, for vi vil selvfølgelig ikke aftale noget, vi på forhånd ved, er i konflikt med menneskerettighederne. Vi vil slå os sammen med nogle dygtige jurister, så vi er sikre på, at det ikke sker,« siger Dan Jørgensen.