Så er SVM-regeringens ministerhold afsløret.

Blandt de nye ministre er der flere artige overraskelser. Blandt andet har Moderaterne trukket flere ikkefolkevalgte ind som nye ministre.

Regeringen bliver udvidet, så der fremover vil være 23 ministre. Socialdemokraterne har fået 11 ministerposter, Venstre har fået syv, mens Moderaterne har fået fem poster.

Fra Socialdemokratiet har statsminister Mette Frederiksen valgt at genudnævne flere af de gamle ministre.

Det betyder, at Nicolai Wammen (S) bliver siddende som finansminister, Jeppe Bruus (S) bliver siddende som skatteminister, ligesom Udlændinge- og Integrationsministeriet fortsat skal styres af Kaare Dybvad Bek.

Dermed er der nye poster til S-profiler som Peter Hummelgaard, Mattias Tesfaye og Pernille Rosenkrantz-Theil, der bliver henholdsvis justitsminister, børne- og undervisningsminister og social- og boligminister.

Det betyder dermed, at socialdemokraterne Astrid Krag, Jeppe Kofod, Jesper Petersen, Flemming Møller Mortensen, Rasmus Prehn, Simon Kollerup, Trine Bramsen, Lea Wermelin og Christian Rabjerg-Madsen er blevet forbigået, og at de dermed ikke længere kan kalde sig ministre.

Venstres Jakob Ellemann-Jensen er vicestatsminister og forsvarsminister, mens partifællerne Sophie Løhde bliver indenrigs- og sundhedsminister og Troels Lund Poulsen økonomiminister.

Lars Løkke Rasmussen, formand i Moderaterne, bliver udenrigsminister, mens hans løjtnant fra partiet Jakob Engel-Schmidt er blevet kulturminister.

Desuden har Løkke hevet Christina Egelund, tidligere politisk ordfører for Liberal Alliance, ind. Hun skal fremover være uddannelses- og forskningsminister.

Ligeledes har Moderaterne også trukket Lars Aagaard, tidligere direktør for Dansk Energi, ind som energiminister.

Her er den fulde liste.