I timerne op til Lars Løkke Rasmussens tale i Herning lørdag var luften tyk af rygter om, hvad han ville sige, der ville løsne op for den politiske skruestik i blå blok.

Stik imod sædvane var formandstalen ikke blevet udleveret til pressen på forhånd, og da det forlød, at ministrene en time inden talen var samlet, stod det klart, at noget ualmindeligt var på vej. Derfor var stemningen yderst afventende, indtil statsministeren nåede frem til den afgørende sætning:

»Det er min vurdering, at det rigtige vil være at invitere Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti til at blive del af en ny regering. En ny borgerlig regering,« sagde Løkke Rasmussen fra talerstolen.

Manøvren er gennemtænkt. Onsdag mødtes Løkke med partiledere fra blå blok på Marienborg, og der hersker ifølge Berlingskes oplysninger allerede inden lørdagens formelle invitation til forhandlinger »en fælles forståelse« for projektet fremadrettet. Og for, at Anders Samuelsens ultimative krav om en lettelse på fem procentpoint på topskatten for alle danskere er fortid.

Med udsigten til en ny trekløverregering synes Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, dermed ganske opsigtsvækkende at være på vej ned fra det træ, han i efteråret er kravlet stadig længere op i med sine skærpede krav om topskattelettelser.

Hos Liberal Alliance er man ifølge Berlingskes oplysninger klar til at »starte forfra« uden ultimative topskattekrav til fordel for udsigten til ministerbiler og indflydelse på et nyt regeringsgrundlag.

Den udlægning ønsker LA-leder Anders Samuelsen ikke at kommentere, men siger dog:

»Det er klart, at vi i de tre partier har en fornemmelse af, at det bør være muligt at kunne finde hinanden.«

Samtidig peger Samuelsen på, at den manglende adgang til at gå med i regering efter valget sidste år var selve årsagen til kravene om topskattelettelser.

»Vi sagde jo lige efter valget, at vi ville i regering og have ansvar. Det kunne vi ikke få lov til på det tidspunkt. Så stillede vi vores krav på fem procentpoint på topskatten, og nu er vi så i en situation, hvor vi kan få indflydelse på et helt nyt og mere ambitiøst regeringsgrundlag,« siger han.

Spørgsmålet er nu, om Anders Samuelsen overhovedet kan se frem til topskattelettelser for danskere, der tjener op til en million kr., som der ellers blev lagt op til med Løkkes 2025-plan.

Hos Dansk Folkeparti er udgangspunktet nemlig fortsat, at selv grænsen på en million kr. er uspiselig.

De formelle drøftelser om regeringsgrundlag og sammensætningen af en kommende regering indledes mandag. Og forventningen blandt regeringskilder er, at Løkke udvider det nuværende antal ministerier ved at dele Udenrigsministeriet op, udskille miljøområdet fra det nuværende miljø- og fødevareministerium samt skabe det, der omtales som et »Vestager-ministerium« – et nyt økonomiministerium.

Det sidste skal åbne for, at de Konservative eller Liberal Alliance ad den vej kan sætte sig på et tungt »penge-ministerium«. Tilsammen kan det være med til at skabe plads til forventede to-tre ministerposter til de Konservative samt tre til fem poster til LA.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen, fik i formandstalen en særlig tak – og stående bifald – for sit »utrættelige arbejde«, ikke bare i årets finanslovsforhandlinger, men også i regeringen mere generelt.

Hjort blev allerede sidste vinter rygtet ude i en mulig ministerrokade, hvilket i februar fik ham til at melde sig klar til næste valg.

Lørdag ville Hjort ikke selv stille op til interview om sin position, men ifølge Berlingskes oplysninger skal det vejes og vendes, om han skal fortsætte sit arbejde på den anden side af en 2025-plan. Afgørelsen menes dog i høj grad at ligge hos Hjort selv.

Som en af de få ministre fortalte Troels Lund Poulsen lørdag om sin egen position:

»Det er ikke mere end fem år siden, at jeg var til landsmøde og var død og begravet. Det var der nogle af jer, der var gode til at gøre. Jeg er nu i den lykkelige situation, at jeg synes, vi skal diskutere politik.«