Løkke fører »ja«-kampagne i Nord- og Midtjylland

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøger tirsdag Aalborg Universitet og Studenterhus Aarhus for at tale, debattere og svare på spørgsmål om retsforbeholdet i forbindelse med folkeafstemningen torsdag 3. december.

»Vi går nu ind i slutspurten op til afstemningen, og derfor skal vi lægge alle kræfter i at få overbevist så mange danskere som muligt om, at de skal stemme »ja« til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Det vil gøre det sværere at være kriminel, lettere at drive virksomhed og tryggere at være dansker,« siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

Lars Løkke Rasmussen besøger også Hobro Politistation, hvor der vil være fokus på politiets arbejde med at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.

»Grænseoverskridende kriminalitet bekæmpes bedst med grænseoverskridende politiarbejde. Derfor skal vi selvfølgelig sikre, at dansk politi kan bevare et fuldt og helt medlemskab af Europol, og derfor skal danskerne stemme »ja« på torsdag,« siger statsministeren.

Lars Løkke Rasmussen slutter dagen af på Aarhus Banegård med en uddelingsaktion.

BNB