Løkke er tilbage i coronatiden, som et korrektiv til statsministerens kriseretorik

Analyse: Lørdag mødes Moderaterne til årsmøde i København. Den usikre verden vil naturligt præge Lars Løkkes tale, men man skal lytte godt efter styrken på udenrigsministerens alarmklokker. De afspejler en ikke ubetydelig forskel på synet på verden i regeringstoppen.

Lars Løkke Rasmussen vil tale om den usikre verden, når han lørdag mødes med sit bagland til årsmøde i Bella Center. Linda Kastrup

Det er en konflikt, der først og fremmest handler om de ord, man bruger. Hvor bange skal vi være for krig, for russere og for at være »alene hjemme« i Europa, uden USA?

Men uenighederne handler også om de skridt, der følger af ordene. Indkøb af militært isenkram for mange milliarder, beredskab, mobilisering, beskyttelsesrum og Folketingets demokratiske kontrol med beslutningerne.