Hvis man skal holde en støt kurs på midten af vejen uden naturligt at komme til at drive mod højre eller venstre, er det en god strategi at have sit blik stift rettet mod horisonten.

Derfor kan det virke både absurd og modsætningsfyldt, at Lars Løkke Rasmussen oven på en forvirret valgkamp er havnet lige direkte i den midte, hvor ingen fra hverken højre eller venstre kan komme i nærheden af noget, der minder om magt og indflydelse, uden først at skulle forbi ham.