Løkke: »Der er gået hul på Europa«

Som en direkte reaktion på den historiske flygtningekrise vil Løkke-regeringen med i alt 34 punkter stramme udlændinge-, flygtninge- og asylpolitikken. Forslaget er umenneskeligt, uværdigt, hjerteløst – og måske ulovligt, lyder kritikken.

Fredag præsenterede regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen en opsigtsvækkende pakke, der lægger op til markante stramninger i udlændinge-, asyl- og flygtningepolitikken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Asylansøgere, der trods vinterens komme skal bo i telte, mens deres asylsag behandles. Flygtninge, der skal vente i mere end tre år på at få deres familie til Danmark. Og asylansøgere, der får ransaget deres bagage af politiet for eventuelle værdigenstande, der kan dække udgifterne til deres ophold.

Det er blot nogle få af de tiltag, som på grund af den enorme flygtninge- og migrantkrise kan blive den nye virkelighed i Danmark.

I går præsenterede regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen således en opsigtsvækkende pakke, der lægger op til markante stramninger i udlændinge-, asyl- og flygtningepolitikken.

Med i alt 34 punkter vil regeringen ændre på alt fra regler om familiesammenføring til mulighederne for indkvartering og asylansøgeres lommepenge. Alt sammen som led i et selvstændigt, dansk svar på, at der er flere mennesker på flugt i verden end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Samt et svar på at en række europæiske lande i den seneste tid har indført nationale stramninger.

»Vi er nødt til at forholde os til den realitet, at der siden folketingsvalget er gået hul på Europa, og at vi ser en menneskestrøm, vi ikke har set før. Det kan ikke komme til at gå helt uden om Danmark. Vi skal yde vores bidrag til, at effekten på Danmark bliver så lille som muligt, og det er det, den her pakke understøtter,« sagde Lars Løkke Rasmussen i går på et pressemøde i Statsministeriet:

»Vi skal finde en balance mellem at have hus- og hjerterum til folk, der er forfulgt, og så at passe på os selv.«

Med udlændingepakken lægger regeringen blandt andet op til, at flygtninge, som ikke er individuelt forfulgte, men i stedet er på såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus, skal vente tre år, før de kan søge om familiesammenføring.

I dag skal de som følge af Thorning- regeringens stramninger vente i et år.

Regeringen lægger samtidig op til at give kortere opholdstilladelser af gangen for flygtninge, der kommer til Danmark.

Derudover skal nye værktøjer ifølge regeringen tages i brug for at kunne indkvartere de mange mennesker, der kommer til landet. I næste uge åbner eksempelvis en teltlejr tæt ved Thisted, hvor 250 unge mænd skal bo, indtil deres asylsag er behandlet.

Derudover skal det være nemmere og hurtigere at sende afviste asylansøgere tilbage til deres hjemlande.

»Dem, der ikke kan opnå asyl i Danmark, de skal ikke være her. De skal ud,« lød det fra statsministeren.

DF: Ikke stram nok

Regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti, roser regeringens pakke, som dog ifølge partiformand, Kristian Thulesen Dahl, stadig ikke er stram nok.

Han fastholder kravet om indførelse af grænsekontrol og om at huse flygtninge i statscentre uden mulighed for at integrere sig i det danske samfund, indtil de kan sendes hjem igen.

SF mener til gengæld, at regeringens udlændingepakke er »uværdig« for Danmark. Det samme gør de Radikales formand, Morten Østergaard:

»Jeg forstår ikke, hvad man vil have ud af at forhindre asylansøgere i at bo og arbejde, i ikke at måtte lave deres egen mad og at skulle bo i telte. Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt. Det er meningsløst og hjerteløst,« siger han.

Socialdemokraterne er til gengæld venligt stemt over for regeringens udlændingepakke. Udlændingeordfører Dan Jørgensen »håber på«, at partiet kan komme med i aftalen:

»Vi står i en helt usædvanlig situation, og derfor mener vi, at der er et klart behov for at stramme op,« siger Dan Jørgensen, som dog efterlyser, at regeringen også øger hjælpen til nærområderne omkring eksempelvis Syrien, hvor der sidder millioner af flygtninge i lejre.

Et humanitært problem

Det vakte opsigt, da Helle Thorning-Schmidts regering i 2014 fik vedtaget, at flygtninge på såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus først efter et år kan søge om familiesammenføring. En række eksperter gjorde gældende, at loven stred imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som beskytter retten til familieliv. Det vækker derfor også massiv kritik, at regeringen nu lægger op til at udvide stramningen, så denne gruppe flygtninge nu skal vente tre år på at få familiesammenføring. Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, kalder det et »kæmpestort humanitært problem«.

»Det vil få enorme konsekvenser, at man afskærer folk fra at se deres familier i mere end tre år. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på,« siger han.

Selv om justitsminister Søren Pind (V) siger, at forslaget er tilladt inden for rammerne af konventionerne, advarer Institut For Menneskerettigheder om, at Danmark nu kan være på vej til at gå over stregen. Det samme gør Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp:

»Det var galt med ét år, men det er jo tre gange så galt med dette udspil. Det er svært at se logikken som andet, end at det er en måde, hvor man kan ramme mennesker meget, meget dybt. Det burde man holde sig for god til,« siger Andreas Kamm.

I 2014 søgte knap 14.800 mennesker asyl i Danmark – et tal, der overgås i 2015. Siden 6. september er flere end 56.000 flygtninge og migranter ifølge Rigspolitiet rejst ind i Danmark, hvoraf størsteparten dog er rejst videre for at søge asyl i Sverige, Norge og Finland.