Løkke & co. tager et »først skridt i valgkampen« med 63 tiltag: »Det er Løkkes mærkesag, men nu forpligter han LA og K«

Regeringen lancerer i dag en rapport over 63 tiltag inden for bl.a. arbejdskraftens bevægelighed i EU, oprydning i misbrug af ydelser til udenlandske statsborgere, stop for tiggeri og såkaldt »utryghedsskabende lejre«, samt generel sikring af danskernes fortsatte opbakning til EU. Politisk kommentator Hans Engell betegner tiltagene som værende mere »holdnings- og værdiprægede« end konkret politik, og derfor serveres tiltagene som en kronik og ikke under et pressemøde, vurderer han.

PLUS Løkke: Håndtryk for at blive dansker
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister Anders Samuelsen og justitsminister Søren Pape lancerer i dag en rapport over 63 tiltag fra regeringens side - som man også kan læse i dagens kronik. Her ses de til pressemødet efter regeringsseminaret på St. Restrup Herregård ved Nibe, tirsdag 4. september 2018. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

»Danskerne er et åbent folk. Vi er et af de lande, hvor befolkningen er mest positiv over for EU. Men for at sikre fortsat opbakning skal der ryddes ud i de urimeligheder, der også findes i EU. Der skal være fair konkurrence og ordnede forhold«. Sådan indledes den 36 siders rapport om, hvordan regeringen vil sikre »tryghed, rimelighed og ordnede forhold« på det danske arbejdsmarked.

De 63 tiltag kommer i forlængelse af en kronik i dag, som er underskrevet statsminister Lars Løkke Rasmussen, justitsminister Søren Pape Poulsen og udenrigsminister Anders Samuelsen. Heri skitserer regeringen, hvordan man har tænkt sig at arbejde på både nationalt og europæisk niveau. Nogle tiltag er gammelkendte og allerede sat i gang, og andre er nye. Blandt andet vil regeringen arbejde for: Et fælles europæisk ID-nummer, som skal gøre det nemmere at kontrollere de borgere, der krydser grænser for at søge arbejde, en række nye regler for vejtransport for at sikre ordnede forhold for chaufførerne uanset nationalitet, bedre muligheder for at begrænse adgangen til velfærdsydelser i samarbejde med ligesindede lande, og oprettelse af danske fængselspladser i udlandet til kriminelle, som ikke er fra Danmark.

Politisk kommentator Hans Engell kalder de tre partilederes kronik for et »første skridt ud i den folketingsvalgkamp, som endnu ikke er udskrevet.« Han påpeger blandt andet, at der i høj grad er tale om statsminister Lars Løkkes politik, som Løkke ikke tidligere har haft held til at rejse debat om.

»Det er i høj grad Løkkes dagsorden, som de to andre partiledere står på, og gør det dermed til et regerings standpunkt. Løkke har forsøgt at åbne hele spørgsmålet om den danske model, og det pres som den danske model er udsat for i forhold til EUs regulering på mange områder. Det er helt tydeligt, at Løkke især - men også de andre to partiledere - er stærkt bekymrede for, at hele tilliden til EU-systemet kan blive undergravet, hvis der vedtages regler som i stadig større omfang giver adgang til vores velfærdsydelser. Løkke har tidligere forsøgt at rejse debatten om modellen, men ud fra en indenrigspolitisk- og dansk vinkel, og det kom han ikke så langt med,« siger Hans Engell og fortsætter:

»Det er også et skud i den valgkamp, der er i gang - vi har både en EU-valgkamp og inden længe en folketingsvalgkamp -  hvor vi må regne med, at social dumping og hele spørgsmålet om fri bevægelighed, grænsekontrol, velfærdsydelser til andre end danske bliver et ret væsentligt emne. De tre regeringspartiledere tager nu det første skridt ud i den Folketingsvalgkamp, som endnu ikke er udskrevet.«

Rapporten er delt op i fire hovedmål: Ordnede forhold, bedre håndhævelse og kontrol (35 tiltag), fair adgang til dansk velfærd (18 tiltag), stop for utryghedsskabende lejre og tiggeri (4 tiltag), samt: Kriminelle udlændinge skal kunne sendes ud af Danmark (6 tiltag).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler, at der blandt andet skal sættes ind overfor misbrug af fri bevægelighed.

»Vi er dybt afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Desværre har vi de senere år været vidne til flere eksempler på, at udenlandske medarbejdere bliver udnyttet af bagmænd og arbejder under kår, som ikke er rimelige i Danmark og som er med til at underminere det danske arbejdsmarked. Det skal vi have styr på. Vi skal stoppe misbrug af den fri bevægelighed. Folk, der kommer hertil for at arbejde, skal have ordentlige løn- og arbejdsforhold. Der skal være tryghed, rimelighed og ordnede forhold. Og vi skal passe på den danske arbejdsmarkedsmodel,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Ikke nogen konkret politik

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard, vurderer, at de tre regeringslederes kronik er en måde, hvorpå regeringen kan vise handlekraft og anslå overfor vælgerne - og Socialdemokratiet - at de allerede har handlet på nogle af de temaer, som Socialdemokratiet forsøger at sætte fokus på.

»De gør det, fordi de vil imødegå den dagsorden, som socialdemokratiet især er begyndt at sætte i forhold til, at man skal have en anden form for fri bevægelighed for arbejdskraft i Europa. Det er et svar på den situation. Valgkampen er lige om hjørnet, og S begynder at rumle mere og mere i forhold til det her spørgsmål. Her kan regeringen så sige, at de rent faktisk har gjort noget ved det ved at fremhæve de allerede gennemførte tiltag,« siger Peter Nedergaard.

Heriblandt at man nu lettere kan hjemsende personer til afsoning i eget land, forklarer han. Derudover også, at den fri bevægelighed ikke må idnyttes til »kriminalitet, tiggeri og utryghed«, som det fremgår af de tre partilederes kronik.

»Den fri bevægelighed i EU skal ikke misbruges til kriminalitet og organiseret tiggeri. Derfor strammede regeringen loven, indførte forbud mod utryghedsskabende lejre og gav politiet flere værktøjer til at skride ind. Det har virket. I dag er der langt færre tiggere på gaderne, og der er færre lejre. Det viser, at problemerne kan løses,« siger justitsminister Søren Pape Poulsen.

»Jeg tror, at de vil slå en streg i sandet og sige, at det er noget, de er opmærksomme på og har gjort noget for det i hele perioden - og fortsat vil. Og samtidig sige til Socialdemokratiet, at det ikke er noget, som S har opfundet, selvom de har brugt det som tema og også talte om det 1. Maj. Regeringen vil måske vise, at de ikke kun taler om det, men rent faktisk har gjort noget. Det samme gør sig gældende på pensions-området,« siger Peter Nedergaard.

En mærkesag for hele regeringen

Ifølge Hans Engell vælger de tre regeringsledere ikke at indkalde til et stort anlagt pressemøde i forbindelse med tiltagene, fordi de nærmere kan betegnes som holdninger og værdier, snarere end konkret politik. De har ikke noget konkret at byde ind med, vurderer han.

»Det var de ikke kommet langt med. Spørgsmålene havde været »hvad er det præcist, de vil gøre ved det? Hvor kommer der nye tiltag?« Et stort pressemøde ville kun give mening, hvis de havde nogle konkrete punkter at byde på, og det har de ikke rigtigt. Det er mere holdnings- og værdipræget, end der er talt om helt konkret politik. Det ville ikke så særligt handlekraftigt ud,« siger Hans Engell.

Hans Engell finder det dog mest bemærkelsesværdigt, at »det ikke er Lars Løkke alene, der underskriver kronikken, men alle tre partiledere.«

»Det har været hans mærkesag, men nu forpligter han både LA og Konservative til, at de nu også gør det til en del af deres politik og valggrundlag. Det er formentlig, fordi det skal give indtryk af en regering, der står samlet om den her indsats. De demonstrerer, at de står samlet på et væsentligt punkt - også i EU-valgkampen,« siger Hans Engell.

S vil investere mere i indsatsen

Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, er enig i mange af kronikkens udsagn, men han mener ikke, at de tre regeringspartier tager opgaven seriøst. Han ser regeringens 63 tiltag som et forsøg på - inden valget - at råde bod på deres indsats på området de sidste fire år.

»Kronikken insinuerer, at man vil ødelægge den fri bevægelighed, hvis man forsøger at ændre på den. Vi enige i, at det har bidraget med enorm vækst, at Danmark er en del af det indre marked, men det er altafgørende for os, at den fri bevægelighed også er fair og retfærdig over for alle. Der er mange brancher, som er særligt udsatte over for underentreprenører som hyres ind fra andre lande, og hvor lønningerne er på 50-70 kroner i timen og arbejdstiderne for lange. Regeringen har ikke taget det alvorligt, men i stedet slækket på kontrolindsatsen mod social dumping,« siger han.

Men hvis Socialdemokratiet kommer til magten efter det kommende folketingsvalg, vil der blive sat ind på det område. Blandt andet skal lovgivningen ændres, så det bedre lader sig gøre at kontrollere, fortæller Peter Hummelgaard Thomsen.

»Vi vil investere meget mere i myndighedsindsatsen og kontrolindsatsen overfor social dumping. Man kan kontrollere de steder, hvor der findes arbejdsgivere, der bevidst benytter huller i eller bevidst bryder lovgivningen. Men vi kan ikke kontrollere de steder, hvor løndumpingen sker indenfor EU-lovgivningens rammer. Men der vil vi - hvilket vi går til valg på - ændre de direktiver, der efter vores mening skaber grundlag for social dumping,« siger han.