Løkke: Christmas beslutning bunder ikke i politisk uenighed

Venstres finansminister, Lars Løkke, mener, at regeringens flertal er uforandret, fordi Pia Christmas har sagt, at hun fortsat støtter VK-regeringen.

Den parlamentariske situation er uændret, mener finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at Pia Christmas-Møller har besluttet at forlade den konservative folketingsgruppe.

- Jeg er meget overrasket. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, men jeg hæfter mig ved, at det er den samme politiske kamp, hun vil kæmpe. Det her bunder ikke i nogen politisk uenighed, så vidt jeg kan høre mig til det. Derfor er den parlamentariske situation uforandret, siger han til Ritzau.

Med hendes afgang er VKO-flertallet formelt brudt, men Pia Christmas har sagt, at hun fortsat støtter VK-regeringen.

/ritzau/