Løkke: Brexit-forhandlinger kan ende uden aftale

For første gang lægger de 27 EU-lande an til at konkludere, at brexit-forhandlingerne kan ende uden aftale.

Foto: JULIEN WARNAND. For første gang lægger de 27 EU-lande an til at konkludere, at brexit-forhandlingerne kan ende uden aftale.
Læs mere
Fold sammen

Tiden er ved at løbe ud. Nu skal Storbritannien komme med løsninger, ellers kan det ende med, at der ikke er nogen aftale mellem Storbritannien og EU, når briterne træder ud af unionen til marts næste år.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Han forventer, at det også vil være konklusionen fra de 27 EU-lande på denne uges EU-topmøde i Bruxelles.

Det siger han på onsdagens møde i Europaudvalget, hvor statsministeren forelægger regeringens position på EU-topmødet.

»Det er første gang, at de 27 EU-lande melder klart ud til briterne, at vi kan ende i det værste scenarie - no deal,« siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/