Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den hollandske islam-kritiker Geert Wilders er på ingen måde velkommen til regeringens meget omtalte konference om antiradikalisering til efteråret.
Det fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde tirsdag i sammenhæng med, at han noterede sig, at Trykkefrihedsselskabet i sidste uge inviterede Wilders til Danmark i juni.
”Så må det være gjort med det,” sagde Lars Løkke Rasmussen, som dermed lægger sig ud med den konservative regeringsmakker og Dansk Folkeparti, som begge har talt varmt for at Geert Wilders skulle inviteres til konferencen.
Statsministeren tilføjede, at konferencens hovedfokus er, hvordan man bekæmper radikalisering, men at det dog også vil være oplagt, at gøre ytringsfrihed til et element på konferencen.
”Det har været fremført i debatten, at selve det at invitere Wilders, er et symbol på, at vi står vagt om ytringsfriheden, og der må man sige, at selve den pointe er jo understreget alene derved, at Wilders nu er inviteret og kommer til Danmark. Det danske samfund åbner sig for Wilders. Vi passer på ham, og dermed er den pointe hakket af. Så også i det lys er der ikke noget behov for, at Wilders kommet til konferencen til efteråret,” fastslog Løkke.
Statsministeren benyttede samtidig lejligheden til at lange kraftigt ud efter Geert Wilders, som han mener er hadefuld over for muslimernes religion.
”Jeg deler ikke værdier med Wilders, som ønsker at lægge en hel religion for had og mennesker som har et bestemt religiøst tilhørsforhold for had,” sagde Lars Løkke Rasmussen.
Men sine klart udfald mod Wilders går Løkke et stort skridt videre, end da han i sidste uge nøjedes med at bemærke, at Wilders ikke var et oplagt bud i forhold til, hvem regeringen vil invitere til konferencen.