Løhde afviser aftalt spil i overenskomstforhandlinger

Innovationsministeren afviser over for Folketinget, at udfaldet af OK18-forhandlingerne er givet på forhånd.

Foto: Bax Lindhardt. Arkivfoto. Innovationsministeren afviser over for Folketinget, at udfaldet af OK18-forhandlingerne er givet på forhånd.
Læs mere
Fold sammen

Der ligger ikke en forudbestemt drejebog for de offentlige overenskomstforhandlinger, som ender med et regeringsindgreb.

Det slår innovationsminister Sophie Løhde (V) fast i en debat i Folketingssalen torsdag.

»Jeg har ikke drøftet noget lovindgreb med nogen partier i Folketinget.«

»Jeg kan også blankt afvise, at vi skulle have en reform liggende i skuffen, som er afhængig af, at vi når et bestemt overenskomstresultat.«

»Vi er gået til forhandlingerne med en ambition om at lande et ansvarligt resultat,« siger Sophie Løhde.

Debatten var rejst af Enhedslisten, der har stillet et forslag til vedtagelse, hvor Folketingets partier på forhånd afviser at gribe ind til fordel for arbejdsgiverne i en eventuel konflikt på det offentlige område.

Skal man dømme efter stemningen i salen bliver det dog svært at få igennem.

Ordførere fra partier, der har et stort flertal bag sig, gav fra talerstolen udtryk for, at det vil være et udtryk for utidig indblanding i de igangværende forhandlinger.

Det er Enhedslistens Pelle Dragsted imidlertid lodret uenig i.

»Det, der skete i forbindelse med lærerkonflikten i 2013, sidder jo på skuldrene af de offentligt ansatte, når de går ind til forhandlinger i dag.«

»Derfor kunne man netop styrke de frie forhandlinger, hvis man fraskrev sig muligheden for et regeringsindgreb,« siger han.

Ministeren, der leder overenskomstforhandlingerne på arbejdsgiversiden, erkender da også, at der er stadig er sår fra lærerkonflikten, der endnu ikke er helet, og som påvirker de aktuelle forhandlinger.

Men hun afviser også at give yderligere indblik i, hvad der lige nu foregår i Forligsinstitutionen.

»Jeg har tavshedspligt i forhold til indholdet af de igangværende forhandlinger, hvilket markant begrænser, hvor meget jeg kan gå ind i konkrete forhandlingstemaer.«

»Og jeg deler ikke mit forhandlingsmandat med Folketinget, da det vil svække den statslige arbejdsgivers position markant.«

I 2013 kunne lærerne og KL ikke blive enige om vilkårene for en ny overenskomst. Det førte til strejker og senere lockout.

Efter 25 dages konflikt greb et bredt folketingsflertal - uden Enhedslisten og Liberal Alliance - ind. Der vedtog en lov, der lagde rammerne for lærernes arbejdstid.

Siden er det kommet frem, at daværende statsminister Helle Thorning- Schmidt i god tid spurgte Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om han ville støtte et eventuelt regeringsindgreb.

Og SFs tidligere formand Annette Vilhelmsen, der var minister i regeringen dengang, har også i dag den opfattelse, at der var tale om en koordineret aktion.

/ritzau/