Lige nu forhandler partilederne om genåbning, og børnene står øverst på listen: Det her betyder deres skolegang for Danmark

Efter partilederdebatten torsdag aften står det mejslet i granit, at børnene er politikernes førsteprioritet. Ifølge en rapport fra regeringens egne eksperter er det da også de unges tilbagevenden til skolebænken, der betyder mindst for smittespredningen og mest for trivslen og folkesundheden.

På årsdagen for nedlukningen den 11. marts 2020 mødtes partilederne til debat på Statens Museum For Kunst. Her skulle de forholde sig til en hård historie fra en ung pige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I disse timer mødes Folketingets partiledere for at forhandle om en langsigtet genåbningsplan for Danmark, og hvis man så partilederdebatten på TV 2 torsdag aften kan man næppe være i tvivl om, at børnenes fulde tilbagevenden til skolebænken er førsteprioritet.

Det er et politisk spørgsmål, hvad der skal åbne først og sidst, men statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere gjort det klart, at genåbningen vil tage udgangspunkt i en rapport udarbejdet af Den Faglige Referencegruppe tilbage i januar.

I rapporten findes en liste over, hvordan genåbningen af forskellige dele af samfundet vil påvirke smittespredningen, samfundsøkonomien, trivslen og følelsen af individuel frihed.

Og her finder vi også svaret på, hvorfor det kan give god mening at få børnene hurtigt tilbage i skole.

Det er nemlig en af de dele af genåbningen, der vil betyde mindst for smitteudbredelsen i samfundet, samtidig med at den vil have størst betydning for trivslen og folkesundheden.

I modsætning til at få eleverne fra 0. til 4. klasse tilbage i skole har de ældre elevers tilbagevenden ingen stor betydning for samfundsøkonomien, og generelt betyder det ifølge rapporten heller ikke det store for den individuelle frihed.

Men trivsel og folkesundhed slår en genåbning af skolerne altså helt ud på.

Det stod ligeledes klart, efter at en 8.-klasseelev ved navn Andrea fortalte partilederne, hvad næsten 100 dages hjemmeundervisning havde gjort ved hendes psykiske ve og vel.

Andrea berettede om, at manglen på fællesskab og daglig kontakt med venner på et tidspunkt havde drevet hende til at spørge sin mor, om det var normalt at have tanker om at springe ud ad vinduet.

Partilederne var tydeligt rørte af at høre historien, og en debat om, præcis hvornår Andrea og hendes venner og veninder kan vende tilbage til skole, fulgte.

Statsministeren kom under hård beskydning fra særligt de blå partier for ikke at ville åbne hurtigt nok for særligt skolerne.

»Det er vigtigt at lytte til de unge menneskers fortælling, som gør ondt i brystet. Vi risikerer at tabe unge mennesker på gulvet på grund af det her. De skal tilbage i skole. Hvorfor pokker er det, at vi ikke gør noget?« spurgte Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, blandt andet.

Det skal politikerne forsøge at finde svar på, når de mødes i dag klokken 9.30 i Statsministeriet på Christiansborg. Det er et år siden, Danmark lukkede ned. Nu skal der findes en løsning på, hvordan man åbner landet endegyldigt op igen.