Liberal Alliance vil neutralisere de Konservative

Liberal Alliance håber helt at kunne erstatte de Konservative som borgerligt parlamentarisk grundlag efter næste valg. Men under overfladen lurer intern uenighed om udlændingepolitikken og en armlægning om velfærdssamfundets volumen i Anders Samuelsens parti.

Foto: Christian Liliendahl Fold sammen
Læs mere

Liberal Alliance har blikket stift rettet mod de Konservatives akilleshæl.

Selv om de to partier høster nogenlunde lige stor opbakning i befolkningen og på adskillige mærkesager trækker i samme retning, ser Liberal Alliance helst, at de Konservative helt kan skrives ud af den blå ligning som parlamentarisk grundlag, hvis de borgerlige får flertal efter næste valg.

Liberal Alliances mål er i stedet et rent VDFLA-flertal, hvor Dansk Folkeparti og Liberal Alliance udgør det parlamentariske grundlag for en Venstre-ledet regering. Liberal Alliance satser således alt på at få de afgørende mandater, og den kyniske analyse fra partiets topfolk er, at LA vil få mere ud af sine stemmer, hvis de Konservative ikke er med i ligningen.

»Det er tydeligt, at Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance forstår hinanden bedre end de Konservative, som har en forkærlighed for vindmøller, som kan gøre det svært. Det svarer til at have en legekammerat ovre i et hjørne i børnehaven, som man kan have det sjovt med, men hvis man ikke har en fornemmelse af, hvad vedkommende kan bidrage med, så søger man det ikke,« siger Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen.

Tidligere på sommeren meldte han ud, at Liberal Alliance er klar til at gå i regering med Venstre efter næste valg, og i dagens Berlingske følger han op med en kronik, hvor han kommer med bud på konkret politik til sådan en regering.

Partiets gruppeformand og politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, mener da også, at dansk politik er bedst tjent med, at LA arbejder tæt sammen med Venstre på bekostning af de Konservative:

»De Konservative legede stilleleg i ti år uden at påvirke den borgerlige regerings politik synderligt. Derfor ser vi os selv som det parti, der kan sørge for, at en Venstre-ledet regering får en klar borgerlig-liberal dagsorden. I stedet for de Konservative,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Den Konservative leder, Lars Barfoed, ønsker ikke at tale om Liberal Alliances muligheder for at komme i regering. Han ser mest ønsket om et VDFLA-flertal som en taktisk markering.

»Jeg ryster på hovedet ad det. Hvis man af et ærligt hjerte ønsker en borgerlig kurs efter valget med en mindre offentlig sektor og lavere skat, så skal man da ønske sig så stærkt et mandat bag det som muligt, så de partier, der vil i den retning, samlet set bliver styrket. Men med denne slags udtalelser er det svært at tage deres reelle ønsker i den retning alvorligt. Mere har jeg ikke at sige om det,« lyder det fra Lars Barfoed.

LA-angrebet på de Konservative kan ses som et billede på den særlige kombination af vidtløftige armbevægelser og iboende angst for kollaps, som længe har været en faktor for Liberal Alliance. På den ene side slår partileder Anders Samuelsen fast, at hans succeskriterium er hele ti procent af stemmerne og en fordobling af antallet af LA-folketingsmedlemmer ved næste valg. På den anden side erkender LA-politikerne, at fire år mere uden for indflydelse kan gøre skade på partiet.

Berlingske har talt med en stribe centrale kilder i Liberal Alliance for at kunne tegne et billede af de interne, strategiske overvejelser, der pågår i partiet frem mod det kommende folketingsvalg.

Liberal Alliances fire mærkesager om maksimalt 40 procents skat på arbejde, en halvering af selskabsskatten, færre forbud og langt mindre bureaukrati vil fortsat udgøre rygraden i partiets kampagne, som desuden vil blive suppleret med et dagpengeudspil, som skal stramme endnu mere op på dagpengesystemet og et par sociale tiltag på børne- og handicapområdet. En række beregninger fra Finansministeriet og Skatteministeriet kommer til at udgøre det økonomiske fundament for finansieringen af partiets politik.

»Vi vil fremlægge et fuldstændig gennemregnet valgprogram, hvor man kan se, hvilke skatter vi vil sænke, og hvor vi finder pengene,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

I folketingsgruppen tørster man efter indflydelse, efter at spærregrænse-risikoen synes mindre truende end tidligere. Drømmescenariet for LA er derfor en parlamentarisk situation, hvor de borgerliges statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen, ikke kan komme uden om Liberal Alliances mandater. Sker det, kræver LA indflydelse på sine fire mærkesager, lyder det ukonkrete svar. Spørger man, hvad Liberal Alliance minimum skal have for at støtte en Venstre-regering, eller hvor smertegrænsen går, bliver man mødt af både meget personlige, lettere uldne og mere følelsesmæssige svar. Samuelsen har sit eget svar på spørgsmålet: Han har til tider været en fraværende far og skal kunne komme hjem og se sine to sønner i øjnene med resultater i hånden, der drejer Danmark i en helt ny retning. En retning, der mere ligner Schweiz, som på adskillige områder er Samuelsens drømmesamfund. En anden udlægning i partiet er, at LA blot »skal føle sig godt behandlet og ikke være til grin«.

»Det, vi siger til vores vælgere og de andre borgerlige partier, er, at vi skal have indflydelse på vores fire mærkesager. Lars Løkke ved, at det er dér, at han skal give os indflydelse. Så er det klart, at vi kommer til at indgå kompromiser på nogle af de andre områder. Det siger vi ærligt,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Ét af de centrale områder, hvor Liberal Alliance meget vel kan komme til at give sig på, er udlændingepolitikken. En af Dansk Folkepartis topmærkesager på området er en genindførelse af grænsekontrollen. Flere medlemmer af LA-folketingsgruppen fortæller, at det er en kamel, som partiet kan være parat til at sluge.

»Hvis vi skal acceptere noget mere toldkontrol ved grænsen for at få Dansk Folkepartis støtte til topskattelettelser, så går vi med på den. Vi synes, det er vigtigere, end at der bliver gennemført noget, som mest har symbolsk karakter. Det kan vi sagtens se for os,« siger finansordfører Ole Birk Olesen.

Men en blå regerings udlændingepolitik risikerer at splitte Liberal Alliance. Indfødsretsordfører Mette Bock (LA), der samtidig er Anders Samuelsens søster, fortæller, at hun ikke bryder sig om at indgå økonomiske aftaler med DF og Venstre mod at acceptere stramninger på udlændingeområdet.

»Jeg synes ikke, det er rimeligt. Det er en type politisk studehandel, som florerer meget i politik, men personligt bryder jeg mig ikke om det. Jeg synes, man skal løse de problemer, der er på bordet, og det skal ikke gøres med henblik på at få gennemført noget helt andet. Der er ikke en eneste virksomhed eller organisation, som vil løse deres problemer på den måde. Jeg kan simpelthen bare ikke lide det,« siger Mette Bock.

Også blandt de unge liberale er der klar modstand at spore.

»Grænsebomme er en decideret tåbelig idé. Det vil ikke virke, og samtidigt vil det begrænse den frie bevægelighed. Det er på ingen måde foreneligt med en liberal udlændingepolitik. Man kan frygte, at det vil lykkes at lukke kasserne, og at Venstre og DF så vil lukke grænserne. Det er lidt et skrækscenarie, hvor man bevæger sig væk fra gode liberale værdier,« siger formanden for Liberal Alliances Ungdom, Alex Vanopslagh.

Siden sin stiftelse har Liberal Alliance først og fremmest tiltrukket utilfredse borgerlige vælgere fra de Konservative og Venstre. Løfter om markant lavere skat, nedskæringer i den offentlige sektor og mindre statslig indblanding har været attraktivt blandt mange højtlønnede danskere. På det seneste har Liberal Alliance forsøgt at lancere sig som bredt familieparti, og på det kommende sommergruppe vil partiet lancere en række socialpolitiske tiltag. Partitoppen har indset, at man risikerer at blive opfattet som et smalt direktørparti, »som vil åbne den sociale massegrav«. Men i Anders Samuelsens hoved kan man sagtens have minusvækst, udskrive store skattelettelser og bevare – ja faktisk forbedre – det offentlige serviceniveau.

»Vi ønsker et ordentligt velfærdssystem, hvor der er mulighed for at komme på hospitalet, når man bliver syg, og vi vil have serviceniveauet til at stige,« siger Anders Samuelsen.

Netop synet på velfærdsstaten er et andet potentielt stridspunkt i partiet. Flere af partiets mest liberale stemmer mener, at Samuelsens strategi er for uambitiøs, når det gælder omstillingen af samfundet.

»Hvis man bliver ved med mest at fokusere på de fire mærkesager og på at stjæle utilfredse V- og K-vælgere, så vil man sidde fast på de fem-seks procent af vælgerne. Man skal have lidt mere mod, ændre strategi og tænke mere langsigtet. Jeg mener, at LA skal starte flere store, principielle debatter og sælge den rene liberalisme, så vi kan få rykket danskernes værdier,« siger LA-Ungdom-formanden, Alex Vanopslagh.

Han opfordrer partitoppen til at tage ved lære af den tidligere formand for Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup. Ikke fordi LA skal opfordre folk til at snyde i skat, men fordi han efter Alex Vanopslaghs opfattelse havde en evne til at sætte en dagsorden, som flyttede danskerne.

»Vi skal i højere grad sætte spørgsmålstegn ved velfærdsstaten. Det handler ikke kun om, at vi skal ligne Sverige. Vi mener, at velfærdsstaten kun skal tage sig af dem, som reelt ikke kan klare sig selv, og danskernes værdier skal ændres, før man kan afmontere velfærdsstaten,« siger formanden for LA-Ungdom.

Bag kulisserne er Liberal Alliance samtidig ved at omstille partiet i retning af en privat virksomhed. Som det eneste parti på Christiansborg har Liberal Alliance for nylig udnævnt en egentlig »direktør«. Han får pengeindsamling som et af sine vigtigste ansvarsområder og fortæller selv, at partiet snart er klar med flere nybrud, når det kommer til pengeindsamling og inddragelsen af donorerne i det daglige arbejde.

»Jeg har den oplevelse, at der er et stort ikke realiseret potentiale i forhold til fundraising. Man kan lære, hvordan man gør i andre lande og i andre typer af organisationer, som har nogle smartere måder at interagere med donorerne på. Jeg er sikker på, at vi kan komme meget, meget længere, end der hvor vi er i dag,« siger LA-direktør Sune Aagaard.

Anders Samuelsen har store forventninger til arbejdet, men forventer fortsat, at Saxo Bank vil være den største enkeltdonor ved næste valg.

»Vi skal have flere penge. Gerne en masse som vil stå ved det med navn og ellers bare 400 personer, som betaler lige under 20.000 kroner. Vi er et lille parti, så jeg tror, at det i høj grad vil bero på personlig kontakt mellem mig eller andre i folketingsgruppen og de enkelte donorer,« siger Anders Samuelsen.

Liberal Alliance opererer samtidig med en formaliseret institution ved navn Visionsgruppen, som i dag er anført af reklamemanden Søren Kenner. Medlemmer er anonymiseret, så erhvervsfolk og liberale borgere kan være med til at påvirke Liberal Alliances politik, uden at det kommer til offentlighedens kendskab.

Det er via Visionsgruppen, at blandt andre sociologen og debattøren Henrik Dahl er kommet ind i billedet som folketingskandidat, ligesom den tidligere TV 2-direktør og øverste chef i den globale aviskoncern Metro International, Per Mikael Jensen, fandt vej til LA gennem Visionsgruppen. Ifølge Anders Samuelsen er Per Mikael Jensen i dag at regne for partiets »bestyrelsesformand«.

Ved tidligere valg har både Liberal Alliance og det tidligere Ny Alliance lagt vægt på at indlemme semikendisser blandt folketingskandidaterne, men ved næste valg satser man i langt højere grad på stammen i den nuværende folketingsgruppe. Udover Henrik Dahl i det sønderjyske støder EP-spidskandidaten Christina Egelund til som kandidat i Nordjylland. Af andre nye navne håber LA blandt andre på storbonden Andreas Hastrup på Sjælland, Laura Lindahl i København og Ammitzbølls nære kollega Jonathan Nielsen i Nordsjælland.

»I dag har vi et mandat i hver storkreds, som allerede sidder i Folketinget, og som dermed har debat-rutine og et kendskab i befolkningen. Det er et helt andet afsæt end sidste gang, hvor selv spidskandidaterne først skulle til at gøre sig selv kendte, da valget begyndte,« siger landsformand Leif Mikkelsen.

Taber blå blok valget, forventer de fleste LA-folk, at partiets situation på Christiansborg vil være nogenlunde uændret. Flere partimedlemmer frygter i højere grad en situation, hvor Løkke bliver statsminister uden Liberal Alliances mandater. Altså en virkelighed, hvor LA risikerer at stå uden for et regeringsdueligt flertal og således risikerer at bevare rollen som liberalt opråbsparti uden væsentlig indflydelse.

Som en af de få partiledere på Christiansborg taler Anders Samuelsen åbent om, at han ikke agter at være partiformand resten af sine dage. Gruppeformand Simon Emil Ammitzbøll er åbenlyst partiets nummer to i dag. Men kræfter i partiet åbner for andre muligheder længere ude i fremtiden.

»Anders’ slutmål ligger måske 15 år ude i fremtiden, så det er svært at gisne om, hvem der vil være egnet. Men det skal selvfølgelig være én, der vil trække i en mere liberal retning. Det ved jeg ikke, om Simon Emil vil. Der er mange, der peger på Ole Birk Olesen. Det er ikke et dårligt bud,« siger LA Ungdom-formand Alex Vanopslagh.

Anders Samuelsen pander dog alle spekulationer ned om partiets arvefølge.

»Der er slet ikke nogen tvivl om, at det er Simon Emil om ti år,« siger Anders Samuelsen.