Lene Espersens fatale fejl

Lene Espersen var mediernes darling og blev set som statsministerkandidat, inden hun begik sin fatale fejl og holdt ferie med familien på Mallorca i stedet for at mødes med Hillary Clinton.

Lene Espersen meddeler sin afgang som leder af Det Konservative Folkeparti. Hun vil gerne fortsætte som udenrigsminister.  Fold sammen
Læs mere
Foto: BAX LINDHARDT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Jeg er en fighter og havde håbet på, tingene kunne vende, sagde Lene Espersen, da hun torsdag aften måtte erkende at løber var kørt.

At medierne ikke længere elsker hende. At det ikke længere er nok "at komme på forsiderne og se lidt godt ud". At hun som partiformand har reduceret tilslutningen til Det Konservative Folkeparti til under katastrofevalget med 10 mandater i 1975.

Hun fremhæver selv sine politiske sejre for de konservative mærkesager: Skatten er kommet ned. Dagpengeperioden er halveret, og en afskaffelse af efterlønnen sat på regeringens dagsorden som valgkamptema. Men det det mildner ikke partiets krise.

De politiske venner havde ellers store politiske forventninger til den stædige nordjyde. Til tonerne af "Simply The Best" blev hun kåret som politisk leder og partiformand i september 2008, og bare få måneder senere lå hun i toppen af vælgernes popularitetsbarometer, og optimisterne så hende som en mulig statsministerkandidat, når Anders Fogh Rasmussen gik af.

Moster Skrap blev hun kaldt - ikke mindst med henvisning til de mange stramninger i retspolitikken i sin tid som justitsminister.

Fascineret af Poul Schlüter

Lene Espersen er rundet af fiskeriindustrien i Hirtshals, men fik sin politiske interesse vakt på et internationalt gymnasium i Canada. Hjemme på økonomistudiet Aarhus Universitet fascineres hun af Poul Schlüter og den unge formand for de konservative studenter, Connie Hedegaard, og hun kom i Folketinget i 1994 som en del af den ny generation sammen med bl.a. Brian Mikkelsen, Henriette Kjær og Gitte Seeberg.

Espersen gjorde sin entre på Christiansborg med et interview i Politiken, hvor hun betegnede sig selv som aggressiv og fremadstræbende og klar over, at politik er "alles kamp mod alle".

"Bare man kommer på forsiden og ser godt ud, kan man stort set komme igennem med hvad som helst, og det har jeg benyttet mig af," lød en udtalelse, som hun måtte undskylde over for sine politiske kolleger.

Tre år senere befandt hun sig midt i den opslidende politiske fløjkrig mellem Hans Engell og Per Stig Møller. Med Espersen på Engells hold. 13 år senere satte hun som politisk chef Per Stig Møller på porten som udenrigsminister. Det var, efter at hun som justitsminister havde gennemført terrorpakkerne og som økonomiminister måtte håndtere den lammende finanskrise med upopulære bankpakker.

Espersen ville nyde godt af en udenrigsministers traditionelle popularitet. Men det gik galt efter bare en måned, da Espersen valgte påskeferien på Mallorca med familien  frem for et planlagt møde i Arktisk Råd med Hillary Clinton.

Der gik to måneder før hun erkendte sin fejl og sagde undskyld. Men skaden syntes uoprettelig. Ekstra Bladet kaldte hende konsekvent for "ferieministeren" og flere og flere betegnede hende som doven og med mangel på dømmekraft. I britisk presse blev hun kaldt for "verdens værste udenrigsminister", og hendes popularitet rutchede til bundniveau blandt regeringens ministre.


I medierne kom hendes fejltagelser kom til at fylde forsider og sendeflader og skygge for enhver form for politiske budskaber.

Tiden var løbet fra hendes boblende glæde fra 1999 over, at "pressen elsker mig".

Torsdag aften ventede den utro presse kun på partiformandens fald. Men fighteren Espersen afviste enhver form for skuffelse.

- Man skal ikke gå ind i politik, hvis man har tendens til at blive bitter, lød det fra den nu tidligere konservative leder.