Lektor om vælgererklæringer: Danmark har allerede skrappe krav

Flere politikere advokerer onsdag for, at det skal være sværere for partier at stille op til Folketinget.

FV19: Klaus Riskær Pedersen st
Klaus Riskær Pedersen kunne 5. juni stemme på eget parti af samme navn som dets stifter. Og særligt finansmandens parti er eksempel på, at det er blevet for let at blive opstillingsberettiget til Folketinget, mener Bertel Haarder fra Venstre. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Selv om flere fremtrædende nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget slår til lyd for, at det er blevet for let at komme på stemmesedlen, så har Danmark i forvejen meget skrappe krav.

Det fortæller Carina Saxlund Bischoff, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitets Center (RUC).

Hun lavede i 2012 sin ph.d., hvor hun sammenlignede vestlige demokratiers krav til at kunne stille op.

- Den viste, at Danmark havde det højeste krav i Europa til, hvor mange vælgererklæringer et parti skulle indsamle per indbygger. I Norge kræver man for eksempel cirka en tredjedel af det antal vælgererklæringer, man gør i Danmark.

- Til gengæld er spærregrænsen lav i Danmark. I Norge og Sverige skal du for eksempel have fire procent af stemmerne for at komme ind i parlamentet, siger Carina Saxlund Bischoff.

Hun tager forbehold for, at der siden 2012 kan være lande, der har ændret sine krav, men påpeger at den slags lovgivning meget sjældent ændres.

De fremtrædende politikere, der ønsker at gøre det sværere for partier at kunne stille op til Folketinget, er blandt andre Bertel Haarder (V), Mogens Lykketoft (S) og Holger K. Nielsen (SF).

Efter at partierne har fået mulighed for at indsamle vælgererklæringerne digitalt, er det blevet for let, lyder det.

Partierne Stram Kurs, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og Partiet Klaus Riskær Pedersen var på stemmesedlen uden i forvejen at have plads i Folketingssalen.

Kun Nye Borgerlige kom over spærregrænsen på to procent.

At det er blevet for let at sikre sig vælgererklæringer er særligt Partiet Klaus Riskær Pedersen et eksempel på, mener Bertel Haarder.

Partiet sikrede sig nemlig hurtigt de krævede vælgererklæringer, men formåede kun at sikre sig 0,8 procent af stemmerne ved valget, lyder kritikken.

Men der er ikke grundlag for at konkludere, at det netop overståede valg til Folketinget bar præg af, at det var for let at stille op, mener Carina Saxlund Bischoff.

- Man kan se på de partier, der har stillet op, at de faktisk har fået stemmer, der nogenlunde svarer til de vælgererklæringer, som de havde indsamlet.

- Så systemet virker. Vi har ikke fået en masse opstillingsberettigede partier, som ikke har fået stemmer, og dermed er valget foregået helt efter ånden i vores valglovgivning, siger lektoren.

Heller ikke professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit, køber præmissen om, at det er blevet for let for partierne.

- Jeg synes, det er en mærkelig reaktion (fra politikerne, red.). Vi har haft adskillige tilfælde, hvor der har været opstillet lige så mange eller flere partier til et folketingsvalg, siger Jørgen Elklit, der blandt rådgiver Indenrigsministeriet og Folketinget om valgspørgsmål.

/ritzau/