Ledige skal belønnes for midlertidigt job

En mere fleksibel model for genoptjening af dagpengene, en lavere dimittendsats og karensdage til ledige, lyder nogle af Dagpengekommissionens anbefalinger.

Det skal være mere attraktivt for de ledige at tage kortvarige job.

Det er en af hovedpointerne i Dagpengekommissionens rapport, som Berlingske Nyhedsbureau er i besiddelse af.

Dagpengekommissionen kalder det »fleksibel genoptjening«, og det går ud på, at man belønnes med to dages ekstra dagpengeret, hver gang man arbejder én dag.

I sidste ende kan det maksimalt sikre dagpengemodtagere et års ekstra dagpengeret, altså tre år i alt, hvis de arbejder i et halvt år, inden deres dagpengeret udløber.

Derudover skal ledige kunne tage et job i en kortere periode uden at risikere et dagpengesmæk bagefter.

Det skal, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tidligere har luftet tanken om, sikre, at det bliver mere gunstigt for ledige at tage imod midlertidige ansættelser.

Ifølge Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted (DF), giver netop dette punkt grund til optimisme, når partierne på Christiansborg skal sætte sig sammen ved forhandlingsbordet og strikke en endelig aftale sammen på dagpengeområdet.

»Der er nogle positive ting i det med genoptjeningen, hvor det ser ud som om, der kommer en mere fleksibel genoptjening. Vi sagde i valgkampen, at vi skulle have en halvering af genoptjeningen eller noget, der var bedre. Og det kan tyde på, at der kommer noget, der kan være bedre end bare en halvering af genoptjeningen,« siger Bent Bøgsted.

Ifølge kommissionens anbefalinger skal de lediges forbrug af dagpenge fremover opgøres i timer i stedet for uger. I det nuværende dagpengesystem kan det koste en hel uges dagpengeret, hvis man er ledig to-tre dage i en uge. Formålet med at regne i timer i stedet er, at man ryger hurtigere ud af systemet, hvis man hæver de penge, man har krav på.

Dagpengekommissionens forslag kommer til gengæld til at koste de nyuddannede dyrt.

Dimittendsatsen skal sænkes fra 82 procent til 78 procent af de maksimale dagpenge. Derudover vil kommissionen indføre såkaldte karensdage – det er to dagpengeløse dage hver tredje måned. Man kan dog undgå disse pengeløse dage, hvis man har haft 15 dages arbejde inden for de seneste tre måneder. Fagbevægelsens repræsentanter i kommissionen kan dog ikke anbefale forslaget om karensdage. De vil kun gå med til tre karensdage om året.

Ifølge Alternativets beskæftigelsesordfører, Josephine Fock (Å), er anbefalingen om en karensperiode en »straf og stokkemetode« for de ledige.

»Man vil indføre karensdage, hvor man siger, at folk bliver straffet, hvis de ikke får tilstrækkeligt med arbejde i kvartalet. Det er endnu et eksempel på, at vi tror, at økonomiske incitamenter hjælper på alt. Men vi ved jo, at det i langt højere grad virker at vise folk tillid og involvere. Det er ærgerligt, at kommissionen ikke beskæftiger sig med det,« siger Josephine Fock.

Hvis samtlige anbefalinger fra Dagpengekommissionen vedtages, skønnes det, at man kan reducere antallet af de ledige, der hvert år mister dagpengeretten, med 2.100 personer hvert år i forhold til det nuværende system.

Det vil dog langt fra være nok til at lukke hullet i systemet endeligt, da cirka 9.000 mister dagpengene årligt med det nuværende system.