Lavere økonomiske ydelser vil få flere flygtninge i job. Det vurderer seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som har lavet en undersøgelse af den starthjælp, som blev indført herhjemme i 00erne, og som er meget lig de ydelser, som regeringen nu har på vej, skriver Berlingske.

Det er Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos enig i.

Men han så gerne, at der oven i disse tiltag kom en indslusningsløn på eksempelvis 70 kroner i timen. Den kunne give helt op mod 7.000 job, hvilket er langt mere end de 400 personer, som regeringen skønner vil komme i arbejde som følge af den nye integrationsydelse, der gør det mere attraktivt at tage et job.

»Hvis man for alvor skal integrere flygtninge og andre ikke vestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked, bør der indføres en indslusningsløn, oven i de lavere ydelser,« siger Mads Lundby Hansen.

Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool trækker en parallel til nullernes starhjælp, der også sænkede den økonomiske ydelse.

»Et lignende tiltag, som det vi ser nu, var med til at øge beskæftigelsen for de flygtninge, der kom i 2000erne. Efter fire til fem år var 42 procent kommet i beskæftigelse. Det var væsentlig flere end man så, hos dem der var på kontanthjælp.

Så der er en ganske betydelig effekt af at sætte ydelserne ned. Men der er også en stor gruppe på omkring 60 procent, som ikke kommer i beskæftigelse, og som så skal leve af en lavere ydelse. Det vil sige, at de kommer til at leve i fattigdom og på et meget skrabet discountbudget,« siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Den gruppe, der blev ramt hårdest, var de enlige. De fik de mest skrabede budgetter.

Men samlet set fik de offentlige finanser det betydeligt bedre, både fordi flere kom i arbejde, og fordi ydelserne blev sat ned. M ads Lundby Hansen peger dog på, at mange flygtninge i dag reelt er udelukket fra arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan producere varer eller serviceydelser, der svarer til en værdi på mindstelønnen tæt ved 110 kroner i timen. Det kan skyldes dårlige sprogkundskaber, beskeden erhvervserfaring og mange andre ting, når de kommer til Danmark. Så med den nuværende høje mindsteløn har de svært ved at få job og få fodfæste på arbejds markedet uanset ydelsens størrelse.

»Derfor bør en indslusningsløn på 70 kroner i timen indføres, og hvor målet er, at man i løbet af få år arbejder sig op på 110 kroner i timen svarende til den nuværende reelle mindsteløn,« siger Mads Lundby Hansen.

Om en indslusningsløn er bedre end lavere ydelser, mener Marie Louise Schultz-Nielsen ikke man umiddelbart kan vurdere. Det er to forskellige måder at angribe samme problem på, vurderer hun.