Lavere rentefradrag vil ramme unge boligejere i de store byer

Regeringen vil finde penge til sin boligpakke ved at sænke rentefradraget frem mod 2025. Det vil især ramme unge lejlighedsejere og andelshavere i storbyerne, som omvendt ikke står til den store gevinst ved regeringens udspil.

Boligejerne skal selv være med til at betale for det skatteudspil, regering lægger op til. Fold sammen
Læs mere

Boligejerne skal selv være med til at betale for det skatteudspil, regeringen i øjeblikket forhandler om i Finansministeriet med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de Radikale.

Det rentefradrag, som man i dag kan få til at dække nogle af sine renteudgifter på boliglånet, vil regeringen beskære gradvist med fem procent frem mod 2025.

»Når man flytter på rentefradraget, så kan man sige, at boligejerne selv er med til at betale en del af deres egen tryghed. Og jeg synes også, det er rimeligt, at vi fortsætter med at sænke rentefradraget i en tid, hvor renteniveauet er så lavt som i øjeblikket,« sagde finansminister Kristian Jensen (V), da han onsdag fremlagde sit forslag til finansiering af regeringens boligpakke.

Et lavere rentefradrag vil dog langt fra få lige stor betydning for alle boligejere, vurderer to boligøkonomer.

Det er nemlig typisk unge boligejere med dyre boliger, der har de største lån med de højeste renteudgifter – og derfor vil det også være dem, der kommer til at holde for i regeringens plan.

»Rentefradraget har stor betydning for boligejerne, da de fleste har en stor gæld. Det gælder ikke mindst førstegangskøberne. En reduktion af rentefradraget vil derfor ramme hårdest blandt unge mennesker i de dyre områder,« siger boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.

Direktør for Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen når frem til samme konklusion.

»Grundværdien for etageejendomme i storbyerne bliver sat forholdsvis kraftigt op med det nye vurderingssystem. Man får så en skatterabat, men den forsvinder med et salg, og samtidig bliver du ramt af et lavere rentefradrag,« forklarer han.

Alt i alt vil det betyde, at regeringens udspil skaber en slags omfordeling fra især de unge til de ældre boligejere.

»De største gevinster vil ende hos de ældre villaejere i dyre boliger nord for København. De får en skattelettelse, de får aflyst deres grundskyldsstigning, og de bliver ikke lige så hårdt ramt af et lavere rentefradrag,« siger Curt Liliegreen.

Nordea har regnet på, hvad et lavere rentefradrag vil betyde for en række forskellige boligpriser og boligkøbere for Berlingske.

For et par, der låner til 95 procent af prisen på en bolig til fire millioner kroner – typisk førstegangskøbere – vil ekstraregningen for regeringens udspil løbe op i 7.060 kroner om året i 2025.

For et par, der har belånt halvdelen af deres bolig til fire mio. kr. – typisk ældre boligejere – vil ekstraregningen derimod kun blive 2.880 kroner.

Uenighed om balancen

Hertil kommer, at yngre boligejere oftest har en række andre renteudgifter ud over til deres boliglån. Med SU-gæld eller anden gæld vil de altså typisk få en endnu større regning.

»En fortsat beskæring af rentefradraget vil ramme de yngre generationer, så førstegangskøberne får sværere ved at komme ind på boligmarkedet. Vi er bekymrede for den skæv­vridning, der ligger i regeringens forslag,« siger Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen.

Ifølge finansminister Kristian Jensen er der dog tale om en »retfærdig balance« i regeringens udspil.

»Det vil også være de unge boligejere, som kommer ind på boligmarkedet, der vil opleve en markant stigning i deres grundskyld og ejendomsværdiskat, hvis ikke der kommer en tryghed og en garanti for, hvordan boligskatten vil udvikle sig,« sagde han på onsdagens pressemøde.

Både Curt Liliegreen og Lise Nytoft Bergmann er enige i, at det vil se værre ud for de unge lejlighedsejere, hvis der ikke bliver ændret på skattesystemet, når et nyt ejendomsvurderingssystem træder i kraft.

»Men det er altså ikke de samme mennesker, der bærer ekstraudgifterne i regeringens udspil, som står til at få de store gevinster,« siger Curt Liliegreen, som også påpeger, at andelshaverne står til en større ekstraregning, fordi de ikke kan optage et realkreditlån som i en ejerbolig.

Det kan få en stor betydning i København, hvor der er cirka 100.000 andelsboliger og cirka 60.000 ejerlejligheder. Direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF, Jan Hansen er da også kritisk overfor regeringens plan om at skære i rentefradraget.

»Det giver en skævvridning mellem boligformerne på boligmarkedet. Renteudgiften for en andel ligger typisk mellem tre og ni procent, så du har altså markant højere renteudgifter som andelshaver end i en ejerbolig,« siger han.

S og DF: Pensionsreform ad bagvejen?

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er skeptiske over for det udspil, regeringen nu har fremlagt. I alt skal der findes 32,4 milliarder kroner frem mod 2025. 13,2 af disse milliarder skal findes ved at sænke rentefradraget.

»Finansministeren fremstiller det, som om boligejerne betaler deres egen skattelettelse med et lavere rentefradrag, men der er jo kæmpestor forskel på boligejernes situation rundt om i landet. For mig ligner det både en skæv­vridning geografisk og generationsmæssigt,« siger Jesper Petersen.

De resterende 19,2 milliarder i regeringens boligplan bliver taget fra det såkaldte økonomiske råderum, der også skal kunne finansiere en voksende andel af ældre i befolkningen i de kommende år.

Derfor foreslår finansminister Kristian Jensen, at man i boligforhandlingerne sørger for at genskabe de penge, man tager fra råderummet ved at lave nye reformer af arbejdsudbuddet.

»Den daværende V-regering fremlagde jo en 2025-plan, hvor vi havde en lang række forskellige initiativer, som vi ville bruge til at udvide råderummet i dansk økonomi. Men det er ikke sådan, at jeg forventer, en højere pensionsalder skal være med til at finansiere en lavere og mere tryg boligbeskatning,« sagde han onsdag.

Ud over at hæve pensionsalderen lagde regeringen i efteråret op til bl.a. en SU-reform og en række justeringer af forskellige sociale ydelser, som kan være med til at skabe finansiering.

Men både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti frygter, at regeringen i virkeligheden forsøger at snige en pensionsreform ind ad bagvejen.

»Regeringen bruger viljen til at gøre noget ved boligskatten som løftestang til at gennemføre de reformer, som den ønsker. Men vi hæver for eksempel ikke pensionsalderen af den grund,« siger DFs finansordfører, René Christensen.

Hvis I ikke vil være med på regeringens model, hvor vil I så finde pengene?

»Jeg siger ikke, at vi afviser at finde penge gennem reformer. Jeg siger bare, at det ser svært ud at få det til at blive et fuldstændig nulsumsspil i forhold til ikke at røre råderummet,« siger René Christensen.

Socialdemokratiets Jesper Petersen efterspørger en mere konkret model for, hvordan regeringen vil finde penge til at genetablere råderummet.

»Hvis ikke det handler om at forhøje pensionsalderen, så synes jeg, at finansministeren skal lægge klart frem, hvad han foreslår,« siger han.

Partierne mødes til nye forhandlinger om boligskatten torsdag klokken 16 i Finansministeriet.