Lauritzen: »Jeg er ked af, at Henrik Sass har mistet troen«

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) afviser Henrik Sass Larsens dommedagstanker over inddrivelsen af danskernes gæld. Der er styr på genopretningen, forsikrer han, men peger på én særlig beslutning, »der virkelig har kostet knapper«.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsikrer, at der er styr på genopretningen af inddrivelsen af danskernes gæld, der har nået 116 mia. kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har forståelse for statsrevisor Henrik Sass Larsens (S) skepsis over, om Danmark nogensinde får en effektiv gældsinddrivelse igen.

Men løsningen er ikke at spole tiden 20 år tilbage, som Sass Larsen foreslår i et interview med Berlingske søndag.

For der er styr på genopretningsplanen, forsikrer ministeren.

»Jeg er ked af, at Henrik Sass har mistet troen på, at vi kan lave effektiv inddrivelse i Danmark. Den luksus kan jeg ikke tillade mig at have som skatteminister. Jeg synes heller ikke, der er fagligt belæg for den konklusion, men jeg forstår det godt. Jeg har også selv været der som skatteminister, om man ikke skulle gå tilbage til det gamle system, fordi omfanget af de her problemer er så stort,« siger han.

Han har drøftet muligheden for at sende inddrivelsen tilbage til f.eks. kommunale fogeder, som Sass peger på, med bl.a. Kommunernes Landsforening (KL). Men det er ikke muligt, siger han.

»De kommunale pantefogeder indkrævede under ti procent af den samlede gæld. Så de vil kun kunne løse under ti procent af problemet,« siger han:

»Og man samlede bl.a. inddrivelsen under staten, fordi Rigsrevision var meget kritisk over, at kommuner inddrev vidt forskelligt, nogle på ulovligt grundlag. Men hvis KL siger, at de gerne vil overtage opgaven med at inddrive kommunal gæld, vil jeg spørge, hvor jeg skal skrive under.«

Dårlige betalere er en hovedårsag til den store samlede gæld. Sass foreslår at sætte personer til at se på deres samlede situation. Ville man ikke bedre kunne få bugt med den store gæld på den måde?

»Det ville være meget, meget omkostningstungt. Hundredtusindvis af danskere har ingen betalingsevne, og de får ikke flere penge af personlig behandling. Vi vil få en masse ansatte, men ikke løse problemet,« siger Lauritzen, der i stedet peger på en anden af Sass’ tanker:

»Sass kan have en pointe i at ansætte folk til at forebygge, at folk får oparbejdet privat og offentlig gæld. Og det kommer vi til i de kommende år, når vi skal se på den store gæld, efter at vi har stoppet blødningen og reddet patienten fremadrettet, som er min prognose, at vi kommer i mål med i 2019 med det nye system, der kan inddrive gæld fremadrettet. Men sætter vi mennesker til at vurdere borgeres betalingsevne, risikerer vi forskelsbehandling, og det er ikke rimeligt. Samtidig vil det koste en masse af fællesskabets penge, som jeg hellere vil bruge på at ansætte sygeplejersker eller folk til at passe på ældre.«

Hans pointe er jo, at selv om det koster mange penge, så er gælden så stor, at det vil kunne betale sig?

»Hvis jeg fik udregning om, at det er en god forretning for fællesskabet, ville jeg da overveje det. Men Finans- og Skatteministeriet har svaret, at god forretning er at understøtte vores IT-systemer. Man kunne måske godt ønske sig, at man gik tilbage til kuglerammen, men vi lever i en verden, hvor det ikke er en mulighed.«

»Den beslutning har virkelig kostet knapper«

Hvordan kan du være så optimistisk omkring det nye IT-system, som du siger skal være i fuld drift i 2019, med tanke på historikken om IT-systemer og inddrivelse?

»Fordi vi har taget ved lære af de fejl, der er begået, og der er lagt en plan for genoprettelsen af inddrivelsen af alle Folketingets partier inklusive Henrik Sass Larsens eget parti, som vi har fulgt. Og så har vi i tre lovforslag forenklet den lovgivning, som var en af hovedårsagerne til, at EFI-projektet ikke kunne lade sig gøre, fordi man satte strøm til meget, meget kompliceret lovgivning. Vi er ovre de store risici nu. Nu er det de små, vi mangler, hvor det handler om at få koblet de her 700 fordringshavere på systemet.«

Som er ret mange, næsten alle sammen.

»Naturligvis.«

De omlægninger af skattevæsenet, der blev truffet i 2005 af den daværende regering, har ifølge Sass været katastrofale i forhold til, hvor vi er havnet i dag. Hvad siger du til det?

»Der er helt klart begået fejl, men jeg vil sige, uden at pege fingre ad folk, at i min optik var den største fejl, at man i 2013 idriftsatte EFI. Det skulle man aldrig have gjort. Man skulle have skrottet systemet. Den beslutning har virkelig kostet knapper,« siger Karsten Lauritzen.