Lars Løkke varsler kasseeftersyn

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, mener, at SR-regeringen tegner et rosenrødt billede af dansk økonomi. Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser, at der er noget at komme efter.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, vil tjekke statskassen grundigt, hvis han overtager statsministerposten efter valget. Foto: Asger Ladeoged Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarks statsbudgetter skal granskes, hvis Lars Løkke Rasmussen er navnet på rigets statsminister, efter at vælgerne har sat deres kryds 18. juni.

Venstres formand vil som det første, hvis han får nøglerne til Statsministeriet tilbage, gennemføre et såkaldt kasseeftersyn af statens budgetter. For selv om det går bedre for dansk økonomi, så er Venstres formand bekymret for, at bundlinjen ikke er så robust, som SR-regeringen har givet udtryk for.

»Der bliver malet et meget rosenrødt billede af dansk økonomi. Min største bekymring – som også går på denne valgkamp – er, at de løfter, der bliver udstukket, bliver leveret på falske eller for optimistiske præmisser,« siger Lars Løkke Rasmussen, da Berlingske møder ham over en frokost i Køge.

 

Han peger på gælden, der i øjeblikket vokser med 100 millioner kroner om dagen. Fortæller, hvordan han er bekymret, når han kan læse, at SR-regeringen tillader, at statens underskud samtidig udgør tre pct. af bruttonational­produktet, som er det maksimale, EU tillader. Og om et manglende økonomiske råderum i 2016. Forhold, der til sammen – ifølge Venstres formand – »summerer op« i udfordringer, som der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for i den politiske debat.

Varsomhed

»Jeg siger ikke det her, fordi jeg vil tale dansk økonomi ned eller optimismen hos danskerne væk. Men jeg mener, at man skal være meget varsom med at bevæge sig på kanten af EUs maksimumgrænse for underskud, som regeringen gør,« siger Lars Løkke Rasmussen, der selv fik en henstilling fra EU i sin tid som statsminister.

Med skattereformen i 2012 besluttede man at give danskerne en skatterabat, hvis de accepterede at betale skat af deres kapital­pension før tid. En finte, som Lars Løkke Rasmussen var medunderskriver på, men som ifølge Venstre-formanden i dag er med til at »sminke tingenes tilstand«.

Den fremrykke pensionsbeskatning, som du henviser til, har du selv lagt stemmer til?

»Ja, det må jeg tage et medansvar for – bortset fra, at man forventede, at det ville dreje sig om en fremrykning på fem milliarder kroner. Men det var i stedet 100 milliarder kroner. Men når jeg tog et medansvar, så var det fordi, at alternativet i den situation var, at regeringen i stedet ville have lavet en skatteaftale med Enhedslisten, der ville angribe boligejerne,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Thornings eftersyn

Da statsminister Helle Torning-Schmidt i 2011 foretog et kasseeftersyn af den offentlige økonomi, som Lars Løkke Rasmussens efterlod sig som statsminister, fandt hun ubetalte regninger for to milliarder kroner.

Eftersynet blev brugt som bagtæppe for SR-regeringens 2020-plan. Og spørger man Lars Løkke Rasmussen, vil han ikke sætte en deadline for en 2025-plan fra hans hånd, men understreger, at der er en »naturlig rytme« i, at den udarbejdes efter det bebuede kasse­eftersyn.

»Nu ligger valget så tæt på sommerferien, at det næppe er realistisk, at man både kan få en finanslov for 2016 og en 2025-plan i hus, men det er helt oplagt, at man på et tidspunkt lige skal slå det lange lys på,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen forklarer, at det ikke er ualmindeligt at lave sådanne eftersyn. Han understreger, at det er sjældent, at der findes ubetalte regninger, som ikke kan dækkes.

»Vi har skjulte reserver og et indestående i Nationalbanken, som er større, end de relativt var før i tiden. Det kan bruges til at nedbringe statsgælden. Det er en måde, man løbende kan håndtere eksempelvis et stort underskud på,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Corydon finder granskningen unødvendig

Finansminister Bjarne Corydon (S) mener, at et kasseeftersyn af dansk økonomi er unødvendigt, fordi dansk økonomi følges tæt af EU-Kommissionen, vismændene og andre eksterne institutioner.

»Det er væsentligt at sammenligne vores måde at håndtere den økonomiske politik på med den måde, Lars Løkke Rasmussen gjorde det på. For dengang, han var statsminister, var underskuddene så store, at de brød med EUs regler, og derfor blev vi sat under administration. Det har så været min opgave at løfte den forpligtelse med at ændre på tingene,« siger Bjarne Corydon, som heller ikke kan forstå kritikken af at fremrykke pensionsmilliarder.

»De penge er brugt til at afdrage på gælden, og derfor ligger de i statskassen og kan bruges i fremtiden, når der bliver brug for dem. Venstre har selv stemt for og støttet den øvelse i deres eget finanslovsforslag,« siger Bjarne Corydon.

Men bruger I ikke penge, vi ikke har, ved at gå lige til EUs budgetgrænse på tre procent?

»Vi har netop styr på, at vi ikke bruger penge, vi ikke har. Det er den store forskel i den økonomiske politik, for vi måtte rydde op efter de underskud, Løkke skabte. Det var ham, som brød de regler, vi havde bundet os til. Når det gælder de underskud, vi har, så har vi fået rene karakterbøger i forhold til hele den måde, vi har håndteret tingene på,« siger Bjarne Corydon med henvisning til positive tilkendegivelser fra EU-­Kommissionen og de internationale ratingbureauer, der jævnligt måler dansk økonomi.