Lars Løkke fremlægger bilag på Facebook

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har i et opslag på Facebook fremlagt en række bilag, som i detaljer dokumenterer, hvor meget der er blevet drukket ved forskellige festlige lejligheder.

Foto: Keld Navntoft

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), offentliggjorde onsdag aften en række bilag, som Ekstra Bladet angiveligt bringer en historie om torsdag.

»Mine gode venner på Ekstra Bladet har i sandhedens tjeneste nu søgt aktindsigt i, hvor meget alkohol der er drukket i Statsministeriet i min - og kun min - tid som statsminister,« skriver Lars Løkke i opslaget på Facebook.

Han udpensler herefter, hvor meget vin og champagne, der er blevet drukket ved særlige lejligheder, og linker direkte til de bilag, som Ekstra Bladet ifølge Lars Løkke har fået udleveret.

»Lad os tage champagnen først: Ved to nytårskure for personalet, hvor der i alt deltog 145 mennesker, er der serveret 17 flasker champagne (0,7 genstand pr. pers.). Derudover er der serveret fire flasker champagne i forbindelse med de to ministerrokader i 2010 og 2011,« skriver Venstres formand blandt andet på Facebook.

Mine gode venner på Ekstra Bladet har i sandhedens tjeneste nu søgt aktindsigt i, hvor meget alkohol der er drukket i...

Posted by Lars Løkke Rasmussen on 15. april 2015

Rettet kl. 7.56