Lars Bojes boykot af medier sendte chefredaktør til tasterne: »Trussel mod demokratiet«

Dagens politiske overblik: Et Grønlandsrygte i en international avis, en partiformand, som har fået finansieret private udgifter af partikassen og »et dybt uansvarligt« kursskifte af Venstre. Hele dit politiske overblik her.

I sidste uge kunne Frihedsbrevet fortælle, at Lars Boje Mathiesen under sin tid i Nye Borgerlige fik partikassen til at betale for private udgifter til blandt andet undertøj og en MacBook.
I sidste uge kunne Frihedsbrevet fortælle, at Lars Boje Mathiesen under sin tid i Nye Borgerlige fik partikassen til at betale for private udgifter til blandt andet undertøj og en MacBook. Mathias Svold

Godmorgen og velkommen til ugens første politiske morgenpost.

Fredag eftermiddag reagerede statsminister Mette Frederiksen (S) på den amerikanske avis The Wall Street Journals historie om, at USA agter at øge spionagen i Grønland for at »identificere mennesker i Grønland«, der støtter Trumps visioner om amerikansk ejerskab.