Langt fra alle flygtninge vil kunne arbejde i Danmark

Når du kommer til Danmark, skal du arbejde, lyder det fra politikerne. Men det krav vil en del flygtninge aldrig kunne leve op til, viser ny forskning.

Arkivfoto fra asylcenter Sandholmlejren, hvor mange flygtninge ankommer og venter på opholdstilladelse. Så snart de får den, skal de i arbejde, mener flere politikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trods politikernes krav om, at flygtninge skal arbejde, er det langt fra alle med en opholdstilladelse, der egner sig til at komme ud på det danske arbejdsmarked. Det viser ny forskning, som Dansk Institut mod Tortur, Dignity, står bag.

Ifølge undersøgelsen, der fokuserer på stærkt traumatiserede flygtninge, er der udover store psykiske problemer også store fysiske udfordringer blandt flygtningene:

»De her mennesker er ekstremt handicappede sammenlignet med andre. Deres psykiske symptomer minder om en dements. Mest overraskende er det dog, at de har fysiske begrænsninger, som svarer til en halvfjerdsårig gigtpatients,« siger psykolog og ph.d. Uwe Harlacher fra Dignity.

Han står sammen med en ph.d.-studerende fra universitetet i Lund samt en professor i psykiatri fra George Washington University i USA bag undersøgelsen. Og konklusionen er klar:

»Det siger sig selv, at sandsynligheden for, at mennesker med demenssymptomer og smerter som en gammel gigtpatient skulle blive til arbejdsdygtige fuldt fungerende mennesker, ikke er særlig høj,« fastslår Uwe Harlacher.

Analysebureauet LG Insight vurderer, at omkring 45.000 af i alt 85.000 flygtninge i Danmark er traumatiserede i en eller anden grad. De allerhårdest ramte, torturofrene, udgør formentlig mellem 100 og et par tusind om året, anslår Uwe Harlacher forsigtigt.

Dignity foreslår, at flygtninges krigs- og torturtraumer behandles hurtigere, end det er tilfældet i dag. Organisationen møder jævnligt traumatiserede flygtninge, der lever i landet med symptomer i op mod ti år uden at have modtaget ordentlig behandling.

I det hele taget er der brug for mere forskning på området, der kan klarlægge omfanget af syge flygtninge i Danmark, lyder det fra  Uwe Harlacher.

»Politikerne går ud fra, at det er raske mennesker, og det stemmer ikke med den viden, vi har. De flygtningegrupper, der ankommer til vestlige lande, har en høj andel af svært traumatiserede. Måske op til halvdelen,« siger Uwe Harlacher.

V: »Selvfølgelig kan der dispenseres«

Både regeringen og Venstre understreger, at flygtninge skal arbejde i Danmark. De er sådan set kun uenige om, hvor presset skal lægges.

Ifølge regeringens integrationsudspil fra marts i år skal flygtninge enten i job eller arbejde for at kunne få offentlige ydelse. Det kan være virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller nyttejob  - f.eks. som oprydder på en strand - men ingen flygtning skal gå passiv i mere end fire uger. Og deltager man ikke i sit aktiveringstilbud, skal man trækkes i sin ydelse, lød det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Få dage efter overbød Venstre: Op imod én mia. kr. af de samlede integrationsmidler skal fordeles blandt de kommuner, som har størst succes med at få udlændinge i uddannelse og beskæftigelse. Omvendt skal de kommuner, der præsterer dårligst, få færre af midlerne.

Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen (V), forklarer, at partiets kontante forslag i højere grad handler om kommunerne end om f.eks. de flygtninge, der behandles i Uwe Harlachers forskning.

»Selvfølgelig kan der dispenseres over for traumatiserede mennesker. De enkelte kommuner og asylcentre skal vurdere, om de er for syge til at bestille noget,« siger han.

Også Socialdemokraternes integrationsordfører, Ole Hækkerup (S), betoner, at enkelte flygtninge kan være så hårdt ramt, at de ikke er i stand til at arbejde.

»Men vores erfaringer med for eksempel posttraumatisk stress og krigsveteraner er, at det i udgangspunktet er en dårlig idé ikke at forvente noget,« siger han og sammenligner med indsatsen over for danske krigsveteraner:

»Noget af det værste, vi har budt nogle af vores veteranerne, har været ikke at give dem et fleksjob eller andet at stå op til.«

Dignity er ikke uenig i, at fleksjob er en god idé, som Ole Hækkerup fremhæver. Men arbejdsmarkedet er for ufleksibelt, som det er i dag, fordi barrieren for at komme ind på de tilbud er for høj.

»Ikke alle flygtninge er raske, men selvfølgelig heller ikke lige svært ramt. De har brug for omfattende behandling af både en masse sociale, fysiske og psykiatriske problemer. Hvis man vil forbedre deres evne, kræves der omfattende indsatser,« siger han.

»De flygtninge, som forbliver på et meget lavt funktionsniveau, giver det ikke mening at investere så mange ressourcer i for nærmest at tvinge dem ind på et normalt arbejdsmarked, men snarere finde andre former for aktivering og beskæftigelse,« lyder det fra psykologen.

Berlingske har fået ekslusiv adgang til forskningsrapporten fra Dignity, der endnu ikke er udgivet.