Siden regeringen i efteråret 2011 som noget af det første afskaffede de såkaldte fattigdoms­ydelser, er der kommet langt flere ægtepar, hvor begge personer modtager kontanthjælp­.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at antallet af netop den gruppe er steget med hele 44 procent eller 2.017 ægtepar til i alt 6.555 i perioden fra december 2011 til april 2014 – altså siden regeringen med virkning fra 1. januar 2012 afskaffede både starthjælp, kontanthjælpsloft og 225-timers regel.

Økonomer og de borgerlige partier i Folke­tinget giver nu den ringere tilskyndelse til at arbejde skylden for de flere ægtepar på kontanthjælp set i lyset af, at stigningen er markant større end stigningen i det generelle antal kontanthjælpsmodtagere, der kun er på 21 procent i den samme periode. Det svagere økonomiske incitament for især ægtepar skyldes blandt andet, at der sker modregning, hvis den ene får et job, samt at ægtepar med børn får en række ekstraydelser som eksempelvis forsørgertillæg.

»Regeringen har skabt et system, hvor det for rigtig mange mennesker ikke længere kan betale sig at arbejde. Efter man fjernede blandt andet kontanthjælpsloftet, skal mange af de her mennesker ud og finde et job til en urealistisk høj løn, hvis de overhovedet skal have noget ud af at arbejde. Det er en social katastrofe«, siger politisk ordfører for Venstre Inger Støjberg.

Det var en af regeringens klare prioriteter op til og efter valget i september 2011 at afskaffe de lavere ydelser, som Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti havde indført op gennem nullerne for at presse ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet til at søge job mere intensivt.

Opgøret med »fattigdomsydelserne«

Starthjælpen, der var en særlig lav ydelse til personer, der var kommet til Danmark inden for de seneste syv år, kontanthjælps­loftet, der satte en øvre grænse for, hvor meget man samlet kunne modtage i offentlig forsørgelse, og den såkaldte 225-timersregel, der pålagde ægtepar på kontanthjælp, at hver ægtefælle skulle arbejde mindst 225 timer inden for et år for at begge kunne modtage kontanthjælp, skulle alle som én afskaffes. Regeringen ønskede et opgør med det, man døbte »de fattigdomsskabende ydelser«.

I regeringsgrundlaget, »Et Danmark der står sammen«, fra oktober 2011 hedder det, at »det fremmer ikke beskæftigelse og integration at give ydelser, der betyder, at mennesker reelt skal leve i fattigdom«.

Men med de nye tal for stigningen i antallet af kontanthjælpsægtepar er der nu dokumentation for, at regeringens politik har haft tydelige konsekvenser for arbejdsudbuddet og beskæftigelsen – i negativ retning, lyder det fra flere.

»Når man ser den her voldsomme stigning og på de ændrede regler, er det klart, at meget tyder på, at de er en væsentlig del af forklaringen på de flere ægtepar på kontanthjælp. Der er en tydelig samvariation. Med økonomiske briller er det også det, man vil forvente, når man entydigt svækker de økonomiske incitamenter til at finde et arbejde,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

Også chefanalytiker med speciale i arbejdsmarkedsøkonomi i analysehuset Damvad, Andreas Højbjerre, er overbevist om, at økonomisk tilskyndelse spiller den afgørende rolle.

»Det står helt klart, at afskaffelsen af timereglen har gjort det muligt for flere at få kontanthjælp. Det er en del af forklaringen. Men ellers ved vi, at højere ydelser har den konsekvens, at flere personer bliver fastholdt på offentlig forsørgelse. Det ser vi resultatet af nu,« siger Andreas Højbjerre,

Han mener dog, at det kan blive ganske vanskeligt at lave et kontanthjælpssystem, hvor der ikke er et eneste incitaments­problem, hvis man samtidig vil bevare et socialt sikkerhedsnet.

»Det er en gordisk knude. Man vil gerne have et kontanthjælpssystem, så de her familier på den ene side har en vis indkomst, de kan leve for. Særligt fordi der er mange forsørgere i denne gruppe. Men samtidig vil man bevare et stærkt incitament til at tage et arbejde. Det er i praksis ret vanskeligt,« siger Andreas Højbjerre.

Netop ægtepar og ægtepar med børn på kontanthjælp har problemer med tilskyndelsen til at finde et arbejde, viser beregninger også fra Beskæftigelsesministeriet.

I et svar til Folketinget fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fremgår det, at i et ægtepar på kontanthjælp med børn skal den ene finde et job til omkring 35.000 kroner om måneden alene for at sikre, at ægteparret har 1.000 kroner mere til rådighed end hvis de forbliver på passiv forsørgelse­.

LA: Regeringen politik har virket, desværre

Det får nu de borgerlige politikere til at anklage regeringen for misforstået godhed og uansvarlighed samt at kræve lavere ydelser­.

»De her tal viser, at regeringens politik på tragisk vis har virket. Regeringen var klart advaret om, at flere ville blive fastholdt på kontanthjælp. Det er en ulykkelig konsekvens af venstrefløjens godhedsmonopol, hvor man er ligeglade med konsekvenserne, bare man tror, at man gør det rigtige. De personer, der nu vil være længere tid på kontanthjælp, vil på den lange bane ikke få højere indkomster tværtimod – de taber på det her. Samtidig skal de være i et system, der bestemt ikke er sjovt at være i – med overvågning og kontrol. Det er en umenneskelig politik,« siger arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen (LA).

Partiet foreslår derfor at sænke kontanthjælpen for alle, så den svarer til den lavere ydelse for unge under 30 år.

»Regeringen er gået med til at sænke kontanthjælpen for personer under 30, og det bør udbredes til alle grupper på arbejdsmarkedet. Når regeringen forsvarer og anerkender, at det virker, så burde det også virke for personer over 30 år,« siger Joachim B. Olsen.

De Konservative har tidligere meldt ud, at de ønsker at sænke kontanthjælpen til par med 20 procent, mens Venstre ønsker at genindføre både starthjælpen, et revideret kontanthjælpsloft og timeregler.

»Det er et bærende princip i Danmark, at det kan betale sig at arbejde. Det princip har regeringen gjort op med, og det er skammeligt,« siger Inger Støjberg.

Vil genindførelsen af starthjælp, kontanthjælpsloft og timeregel ikke presse folk ud i fattigdom, og måske gøre det sværere for eksempelvis børn af ægtepar på kontanthjælp at bryde den negative sociale arv?

»Det har for alvor sociale konsekvenser, når begge forældre står uden for arbejdsmarkedet. Så er jeg heller ikke enig med regeringen i, at det skaber fattigdom. De lavere ydelser fik rigtig mange ind på arbejdsmarkedet, som ellers aldrig ville være kommet derind«, siger Inger Støjberg.

S: Vi kan ikke leve med børn i fattigdom

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen måtte allerede under debatten i Folketingssalen i 2011, da regeringen fremlagde lovforslaget, der skulle afskaffe de lavere ydelser, anerkende, at det kunne betyde flere personer uden arbejde.

»Kigger vi isoleret på spørgsmålet om arbejdsudbuddet, vil det her på kort sigt givet have en negativ effekt«, lød det fra Mette Frederiksen, der samtidig slog fast, at det kunne være sværere at sige noget om de langsigtede konsekvenser.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren, som holder ferie, men fra den fungerende politiske ordfører Ane Halsboe-Jørgensen lyder det:

»Det er aldrig positivt, når antallet af personer på overførselsindkomst stiger. Vi så helst så få i kontanthjælpssystemet som muligt. Den ekstraordinære stigning skyldes blandt andet, at 450 flere fik mulighed for kontanthjælp, fordi vi afskaffede timereglen. Det var en del af en bevidst beslutning, fordi de her familier kunne ikke få det til at løbe rundt, og tusindvis af børn voksede op i fattigdom. Det kunne vi ikke leve med«, siger Ane Halsboe-Jørgensen, der dog mener, at regeringens samlede politik har retning mod, at det bedre kan betale sig at arbejde.

»Man kan ikke få kontanthjælp, hvis man ikke gør nytte for sin ydelse, hvis man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvis man ikke siger ja, når man får tilbudt et arbejde. Det har vi strammet op på. Det, synes jeg, er godt, og vores politik skal ses i en helhed. Afskaffelse af fattigdomsydelserne har lempet lidt, men til gengæld har vi strammet med den anden hånd. Bundlinjen er, at det kan betale sig at gå på arbejde i Danmark«, siger Ane Halsboe-Jørgensen, der fremhæver tal, der viser at omkring 2700 færre børn vokser op i det regeringen betragter som fattigdom.

Derudover fremhæver Ane Halsboe-Jørgensen, at regeringen i denne regeringsperiode har reduceret modregningen, hvis den ene får et arbejde og øget beskæftigelsesfradraget samt strammet sanktionerne i kontanthjælpssystemet – alt sammen for at øge tilskyndelsen til at arbejde.