Landbrugsforhandlinger flytter over til regeringens kassemester

Finansminister Nicolai Wammen (S) er trådt ind i forhandlingerne om en klimaaftale for landbruget.

Finansminister Nicolai Wammen er trådt ind i forhandlingerne om en klimaaftale for landbruget. (Arkivfoto) Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et politisk smertensbarn har fået nyt hjem i den her uge. Forhandlingerne om en klimaaftale for landbruget foregår i denne uge i Finansministeriet hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Det oplyser flere partier, der deltager i forhandlingerne, og det bekræfter Finansministeriet.

Arbejdet med at få en klimaaftale for landbruget har stået på over flere måneder nu.

Processen har budt på over 60 møder mellem regeringen og partierne i Folketinget.

Allerede tilbage i januar kunne man læse i Avisen Danmark, at den tidligere landbrug- og fødevareminister Mogens Jensen (S) havde haft en plan for en aftale klar.

Men den plan blev skrottet, da Rasmus Prehn (S) overtog ministerstolen. Prehn erklærede, at han ønskede et national kompromis i forbindelse med aftalen.

I april var regeringen så klar med sit udspil. Det blev mødt med skuffelse fra støttepartierne, der mente, at de ønskede reduktioner afhæng for meget af ny teknologi og for lidt af allerede kendte værktøjer til reduktioner.

I starten af september gav Rasmus Prehn de øvrige partier en betingelse om ikke at bede om flere penge end regeringens udspil, hvis de fortsat skulle være med i forhandlinger.

Det afviste en samlet opposition, der i stedet bød ind med, at der skulle tilføres yderligere 750 millioner kroner, og at der ikke skulle være bindende mål for reduktionen af co2-udledninger.

Ministeren kaldte umiddelbart oppositionens ønsker for »useriøse«, men han fortsatte alligevel forhandlingerne med partierne.

I weekenden stemplede også statsminister Mette Frederiksen (S) ind i diskussionen. Til avisen Politiken afviste hun, at der bliver fundet flere penge til en aftale, end det regeringen har lagt op til.

Det er de forhandlinger, som i denne uge altså har inddraget finansminister Nicolai Wammen i et forsøg på at finde en aftale.

/ritzau/