Landbrugschef: Kvælstofsagen har ødelagt vores image

Da landbrugspakken blev indgået kort før jul, tænkte Karen Hækkerup: Hvad skal jeg nu bruge foråret på? I stedet er årtiers kampagne for landbruget tabt på gulvet på få uger, siger hun.

Socialdemokraten Karen Hækkerup står i spidsen for mere end 30.000 landmænd. Hun fortæller, at det er altafgørende for Danmarks økonomi, at EU godkender den nye landbrugspakke.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

I brætspillet Landmandsspillet, hvor spillerne sæson efter sæson kæmper for at få en større gård og flere marker, er der især én situation, du gerne vil undgå.

Du må ikke ende i fjerde kvartal af kalenderåret uden at have høstet. Så risikerer du, at nattefrosten ødelægger dine afgrøder. Samtlige roer og kartofler går til spilde. Alt er tabt.

Omtrent sådan har mange landmænd oplevet de seneste par uger. I hvert fald hvis man spørger chefen for det hele, Karen Hækkerup, som i sin egenskab af direktør for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer repræsenterer flere end 30.000 danske landmænd, den klart største interesseorganisation på landbrugsområdet.

For landbrugspakken, som blev virkelighed kort før jul 2015, var egentlig den ultimative håndsrækning fra Christiansborg. Nu måtte landmænd gøde mere, nu skulle de ikke længere kæmpe med talrige miljøhensyn, nu skulle der gang i produktionen.

I stedet har pakken udløst en uhørt krise på Slotsholmen, hvor et flertal ikke længere har tillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) truer med folketingsvalg. Og i debatten har interesseorganisationer, politikere og medier fremstillet danske landmænd alt for negativt, mener Karen Hækkerup.

Hun erkender dog, at det bliver altafgørende, at regeringen og embedsapparatet faktisk har sikret sig, at den nye landbrugspakke ikke kommer i konflikt med EU-regler. Ellers risikerer tabet for Danmark at blive langt større end de gevinster, der forventes, når landmænd allerede fra dette forår må gøde mere, fastslår Hækkerup.

»Vores image har virkelig, virkelig lidt skade de seneste to uger,« siger Karen Hækkerup.

»Landbrugspakken er ikke blevet italesat som en moderne miljøregulering. Medietrykket har været så massivt og ensidigt negativt, at danskerne har fået det indtryk, at landmænd ikke passer på naturen. Det er forfærdeligt synd. Jeg kender mange landmænd, og de elsker deres marker og står op lang tid før os byboer. De arbejder 80 timer om ugen og risikerer alt, hvad de ejer. Deres image er på ingen tid blevet ødelagt. Den almindelige dansker tænker nu: Hvad er det for noget med gyllegate, render landmændene bare ud og hælder gylle i vores vandløb?«

Hvor meget er ødelagt?

»Det er svært at måle, men vi har investeret rigtig meget strategisk arbejde og rigtig mange kampagnepenge på at fortælle, at vi tager ansvar for naturen. Nu kommer det i stedet til at lyde, som om landbrugspakken vil medføre, at der ligger døde fisk i samtlige fjorde,« siger Karen Hækkerup.

Alene de seneste fem år har Landbrug & Fødevarer investeret rundt regnet 80 mio. kroner i et bedre omdømme.

»Pakken giver mulighed for mere produktion, giver flere arbejdspladser og passer på miljøet. Samtidig tager vi hul på den målrettede regulering,« siger Karen Hækkerup med reference til, at pakken lægger op til, at hver landmand skal underlægges individuelle miljøkrav, alt efter hvor meget den enkelte landmand skader naturen.

»Det giver ikke mening, at alle er underlagt samme regulering. Nogle kan godt gøde mere, andre mindre.«

Flere eksperter har påpeget, at det bliver svært at få landbruget til at acceptere de nye regler, især dem, der kommer under skærpede regler?

»Det negative syn på landbruget betyder, at vi nu er nødt til at få den målrettede regulering til at fungere, så vi kan vise, at landmændene passer godt på naturen og miljøet. Vi skal huske historikken i den rigtige rækkefølge. Landbrugspakken er en håndsrækning til et trængt erhverv. Ruslandskrisen betød globale prisfald og en overmætning af markedet. Mange landmænd står ved fallittens rand. Og Ruslandskrisen kom lige efter finanskrisen. Det er to kriser af en art, vi normalt kun ser hvert hundrede år. Så landbrugspakken er ikke en naturplan eller miljøplan. Det er en plan, så Danmark kan bevare førertrøjen på landbrugsområdet. Det er derfor, vi først får lov at gøde mere – og så kommer de grønne pakker bagefter.«

 

Hvordan vurderer du konsekvenserne af landbrugspakken for naturen?

»Stort set ingen konsekvenser. Vi har vores eget videnscenter, som hedder Seges, og her vurderer man, at merudledningen af kvælstof ikke vil få nogen effekt. Man skal se det ud fra en gennemsnitsbetragtning, og Seges’ beregninger viser, at langtfra alle vil gøde så meget, som de fremover får lov til.«

Karen Hækkerup er også adm. direktør og næstformand for Seges.

Gør det ikke indtryk, at regeringens regnskab viser, at landbrugspakken isoleret set vil skade miljøet, og at en lang række forskere endda vurderer, at regeringens regnskab er sminket?

»Du kan sammenligne det med, dengang vi diskuterede, om vi skulle have Storebæltsbroen. Mange sagde, at vi aldrig ville se fisk i Storebælt igen. I dag er ingen bekymrede. Jeg tror, at det samme vil ske med landbrugspakken.«

Hvilken rolle har Landbrug & Fødevarers videnscenter Seges spillet under processen bag landbrugspakken?

»Seges har stået for en masse udregninger til regeringen. Jeg vedstår gerne, at vi har hvisket folk ting i ørene.«

Hvad har I hvisket?

»At det er en god idé at gøre noget for danske landmænd. Vi har også regnet tingene efter. Vi er f.eks. ikke enige i præmissen om, at den ekstra kvælstof vil ødelægge miljøet. Så vi har forsøgt at gøre embedsmændene opmærksomme på, hvor de skulle kigge hen.«

Kan du nævne nogen branche, hvor branchen selv har så stor indflydelse på lovgivningen?

Karen Hækkerup tænker nogle sekunder.

»Jeg vil hverken rose eller rise andre brancher. Jeg vil gerne vedstå, at vi har fået ting igennem og er blevet anerkendt i den politiske proces.«

Er I ligefrem overrasket over, at der var så mange landbrugsvenlige initiativer i landbrugspakken?

»Nogle af mine folk var begejstrede. Mange landmænd er ikke vant til, at man vil dem det godt. Så kan der godt blive løftet øjenbryn, når de bliver anerkendt.«

Vi har set billeder af landmænd, der f.eks. bevidst overtræder randzoner. Anerkender du ikke, at nogle landmænd ikke passer på naturen?

»Selvfølgelig er der gode og dårlige landmænd. Jeg ved godt, at der er ekstremt stor forskel. Også på, hvor meget rådgivning man tager imod. Der har vi en kæmpe opgave at løfte.«

En lang række forskere har vurderet, at landbrugspakken vil få miljøregnskabet til at gå i minus de første år, og EU accepterer som udgangspunkt ikke en midlertidig belastning af vandmiljøet. Hvad sker der så?

»De politiske partier definerer, hvad der er rimeligt. Jeg har fået mine folk til at regne på pakken, og det ekstra kvælstof kan næsten ikke måles. Og regeringen og Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at vi overholder EUs vandrammedirektiv, nitratdirektiv og habitatdirektiv. Det må vi stole på.«

Interne notater fra regeringens embedsmænd og flere eksperter har advaret imod, at vi kan komme i konflikt med direktiverne?

»Sagen bliver behandlet i EU, og vi hører nok fra dem, hvis vi ikke gør. Jeg er ret sikker på, at regeringens embedsmænd har leveret et solidt stykke arbejde.«

Hvad nu hvis opdraget til embedsmændene var at få pakken til at gå i et grønt plus?

»Ender det med, at vi overtræder direktiverne, vil det få enorme konsekvenser for dansk landbrug. Det kan betyde, at vi skal betale såkaldte landdistriktsmidler tilbage i et enormt omfang. Vores landbrugsstøtte er også knyttet op på, at vi lever op til EUs regler, så dem kan vi også blive bedt om at betale tilbage.«

EU giver økonomisk støtte gennem et landdistriktsprogram for at fremme natur og miljø i landdistrikter.

Så landbrugspakken kan ende som et kolossalt tab for landbruget, hvis EU ikke accepterer den?

»Ja, det er klart – hvis den bliver underkendt.«

Og så vil det, at landmænd nu må gøde mere, på ingen måde opveje de mulige milliardtab?

»Nej, ikke hvis vi når dertil. Det vil dog tage år og dag. Men vi er nødt til at stole på, at regeringen og embedsmændene har sikret, at pakken er inden for skiven.«

Det lyder som regulær gambling med Danmarks økonomi?

»Det vil jeg afholde mig fra at vurdere. Regeringen har vurderet, at vi ligger på den rigtige side.«

Hvilket indtryk gør det, at dine partifæller på Christiansborg har vurderet, at pakken vil skade naturen så meget, at de ikke vil lægge stemmer til?

»Det er ærgerligt, at Socialdemokraterne og andre partier ikke bakker op. Det havde været godt med en bred aftale, for landmændene har brug for ro og fred.«

Gør det indtryk, at Socialdemokraterne har stemt nej?

»Nogle stemmer for, andre imod. Jeg ville ønske, at de stod bag.«

Hvad er hele kvælstofsagen et udtryk for?

»Da landbrugspakken blev indgået 22. december sidste år, tænkte jeg: Hvad skal jeg nu bruge hele foråret på? Lige indtil din avis begyndte at skrive om pakken. Sagen indeholder alt det brændstof, der til for at eksplodere: natur over for miljø, vores drikkevand, forskerkritik, anonyme citater, alle ingredienser.«

Hvor alvorligt skal man tage det, når de personer, som har leveret oplysninger til regeringen, vurderer, at oplysningerne er blevet brugt til at skabe et misvisende billede?

»Det er der ikke mange svar på. Det er jo derfor, vi står i den nuværende situation.«

Så sagen er alvorlig?

»Når et flertal i Folketinget diskuterer mistillid til en minister, og regeringen truer med at udskrive valg, er det alvorligt.«

Hvad er den mest fornuftige udgang på sagen?

»Jeg vil ikke forholde mig til, hvad de forskellige partier skal gøre. Jeg er utrolig glad for, at de Konservative – trods uenigheder – står bag landbrugspakken,« siger Karen Hækkerup.

»Det er en håndsrækning til mine medlemmer. Vi skal nok kvittere ved at tage ansvar og passe godt på naturen og miljøet.«