Landbruget om udtagning af lavbundsjord: Landmændene står i kø

Ifølge Klimarådet er udtagning af kulstofrige landbrugsjorder vejen frem mod klimamål. Landbruget bifalder.

Landbruget skal også bidrage til den grønne omstilling, lyder det fra Klimarådet, og der er betydeligt potentiale i udtagning af kulstofrig landbrugsjord. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt, når dræningen ophører, og vandstanden dermed hæves. Det betyder, at nedbrydningen af jordens kulstofindhold bliver mindre, og dermed udledes der færre drivhusgasser. (Arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Udtagningen af kulstofrige landbrugsarealer skal intensiveres, mener Klimarådet, som fredag har præsenteret en ny rapport med anbefalinger til CO2-reduktion.

Den anbefaling glæder Anne Arhnung, som er administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

»Klimarådets anbefalinger peger lige ind i de anbefalinger, som vi selv er kommet med, da vi sammen med Danmarks Naturfredningsforening foreslog at tage op mod 100.000 hektar lavbundsjord ud,« lyder det.

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer gik i begyndelsen af året sammen om et udspil, hvor omkring 100.000 hektar lavbundsjord tages ud af produktion til gavn for både landbrug, natur, klima og miljø.

Ifølge Anne Arhnung ville det være rimeligt med en kompensation på op mod 150.000 kroner per hektar.

Landbruget slipper på den måde af med noget ikke særlig produktiv jord.

Samtidig slipper klimaet for en masse klimagas, da de lave jorder i dyrket tilstand bidrager med ti procent af landbrugets klimabelastning.

Det er typisk jord, som historisk har været våd og derfor har ophobet store mængder kulstof, men som efter inddragelse i landbrugsdrift er blevet drænet og dermed slipper kulstoffet fri som CO2.

Det skønnes, at der findes omkring 171.000 hektar lavbundsjord i Danmark.

Forslaget bygger på frivillighed, og der er ingen grund til at gøre det obligatorisk, for landmændene står i kø, siger Anne Arhnung.

»Vi synes, det er helt unødvendigt at tale om pligt på nuværende tidspunkt, for der står mange landmænd i kø for at være med.«

»Så det gælder bare om at komme i gang, men det kræver, at man finder pengene til det,« lyder det.

Der eksisterer en lille pulje – 65 millioner kroner årligt – til udtagning af lavbundsjorde i årene 2016-20.

Radikale Venstre vil have afsat en milliard kroner til udtagning på finansloven for 2020, som ventes at lande inden for kort tid.

Regeringen har også fået mulighed for at flytte næsten en milliard kroner fra EU's landbrugsstøtte til den grønne omstilling i 2021.

Men de penge skal ikke bruges til udtagning, mener Anne Arhnung.

»Vi mener, at landmændene skal kompenseres direkte uden om landbrugsstøtten.«

»De andre penge i landbrugsstøtten skal vi i øvrigt bruge til at blive mere grønne, så det skal de nok blive brugt på under alle omstændigheder,« lyder det.

/ritzau/