Læs her R-formand Margrethe Vestagers grundlovstale 5. juni 2014

Margrethe Vestager holder grundlovstale på præstegården i Birkerød Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

(Det talte ord gælder)

Det Danmark jeg drømmer om er dansk i hjertet og international i sindet. Og når jeg på Grundlovsdag ser Dannebrog blafre i vinden bliver jeg glad. Glad for at bo i Danmark, stolt over at være en del af det danske demokrati.

Nat efter nat. Og ikke kun når de er lyse som på Grundlovsdag. Også når gaderne er mørke går Natteravnene tur. I solskinsgult og himmelblåt, de har kondomer i den ene af jakkens lommer og bolsjer i den anden - og nej, det er ikke Europabevægelsen i kampagne. Det er Natteravne: Ansvarlige voksne, der passer på de unge i natten. Klar med ro, med et råd, med en hånd, hvis noget går galt. De skaber tryghed, de skaber sammenhæng.

Et andet sted er en violinist ved at øve sammenspil med 6 børn, der alle er ved at lære, hvordan det egentlig er, violinen spiller og hvordan det lyder, når de spiller sammen. De skaber samspil.

For gud ved hvilken gang vasker en far miniputternes spillerdragter og hænger møjsommeligt strømperne op. Forældrene skal køre til stævne i weekenden. De skaber muligheder.

Samtidig er en kreds af forældre ved at arrangere middagens efter deres store børns afgang fra folkeskolen. Andre igen ordner det sidste til 6. klassens hyttetur til august. De skaber helhed.

Og et eller andet sted ringer telefonen. Og den bliver taget. En lang samtale om livet og døden udspiller sig og da der lægges på, er der skabt en anden ro end der var og måske tændt en gnist af håb om at leve livet i fællesskab.

Jeg er stolt over vores fællesskab, fordi vi hver især bidrager, fordi vi finder løsninger i sammen. Fordi vi samarbejder. Samtidig med at vi giver plads til den enkelte. Til egne drømme og ambitioner. For der er plads til alle, når vi alle tager ansvar og bider bidrager til og nyder af vores fællesskab.

Vi skaber vores velfærd og vores samfund sammen. Og vores samfund og velfærden hviler på tre afgørende dele, som ikke kan undværes.

Det er velfærden i den frivillige indsats. Som Natteravnene, den frivillige musikundervisning, i idrætsklubberne, skolens forældre. I naboskabet, i boligforeningen, i foreningen eller i facebookgruppen, der samler ind. I de konkrete handlinger opbygges og investeres en social kapital, som forrentes igen og igen. Der skabes velfærd i de konkrete fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden.

Det er velfærden, der ligger i at kunne forsøger sig selv og sin familie. At kunne bidrage i et arbejdsfællesskab og blive anerkendt for det.

Det er velfærden der skabes af vores offentlige sektor. Den lige adgang til at uddanne sig - uanset social baggrund, den frie og lige adgang til sundhed, det sociale sikkerhedsnet, hvor noget går galt. Og alle har brug for uddannelse, alle kan blive syge og det kan gå galt for enhver. Det er fælles og vi finansierer det i fællesskab.

Det er som om det nogen gange bliver til et enten-eller, at de tre dele af velfærden udelukker eller konkurrerer med hinanden. Men det gør de netop ikke. De tre dele - det frivillige fællesskab, arbejdet og den offentligt finansierede velfærd - flettes i hverdagen sammen som det stærke tov, som samfundet trækkes frem med.

Sådan er det også med Europa. For det er ikke sådan at vi enten er vi danske og kun danske eller det modsatte. For mig er det ikke et enten eller. Som nævnt drømmer jeg om et Danmark, hvor vi er danske I hjertet og internationale i sindet. Vi er en del af Europa. For Europa er også os.

VI har arbejdet fokuseret for at bringe Europa ud af krisen. At få styr på bankerne og den finansielle sektor. For at forebygge, at det sker igen. Da jeg, for to et halvt år siden, for første gang som økonomi- og indenrigsminister mødte mine europæiske kolleger sad de næsten bogstaveligt med deres land i hænderne. Det var meget skrøbeligt. Det hele var håndholdt. Alt var usikkert. Ingen vidste om krisen ville vende eller om det blot ville blive værre.

Nu - to et halvt år senere - har vi lavet en stram og konkret regulering af bankerne. En lidt mere kedelig og ordentlig hverdag. Et fælles tilsyn for at se om reglerne bliver fulgt. Og fælles regler for hvad vi gør, hvis det alligevel går galt: Så skal bankerne selv betale. Ikke skatteyderne. For det er motiverende at holde holde orden, hvis man sekv skal rydde op.

De løsninger er skabt i fællesskab. Fordi vi har taget ansvar for at finde løsninger. Ligesom vores danske velfærd er skabt i fællesskab. Vi skaber vores velfærd og vores samfund sammen.

Jeg har for eksempel besøgt plejehjem i Horsens og set hvordan engagerede og faglige dygtige medarbejdere kan skabe rammen for at værdigt liv - også den enkeltes eget liv - for mennesker som har demens. Hvornår vil du gerne op? Hvad vil du gerne spise? At blive ved med at bidrage til at hver enkelt af os, kan være i vores eget liv. Også hvis vi må døje med sygdomme som demens. Jeg bliver glad, fordi jeg oplever, hvordan vi sammen skaber, forbedrer og styrker vores velfærd.

Vores velfærd kræver en sikker økonomi.

Der er nu mere optimisme og fremgang - både herhjemme og i udlandet. Det går bedre. Det er vigtigt for os alle. For Danmark. For den velfærd, vi er en del af. Regeringen overtog ansvaret for et land i krise. Undervejs har vi fastholdt tilliden til økonomien i Danmark. Vi har holdt os på den sikre side af, hvor langt vi kunne gå for lånte penge. I mandags fik vi nyheden om, at vores økonomi nu har det så godt, at det ikke længere er nødvendigt at holde ekstra øje med den. Vi har styr på underskuddet. Vi kommer ud af EU’s henstilling. Samtidig har vi også set de første tegn på bedring: Stadig flere mennesker får et nyt job, og stadig færre må bære byrden af ledighed. Det er rigtig godt nyt. For vi har gjort meget for at stimulere og investere, men vi har hele tiden holdt fast i, at der skal være tillid til dansk økonomi. Det er vores ansvar. Og det ansvar har vi påtaget os.

Sidste år lavede vi en stor vækstplan. Dengang fokuserede vi på skatter og afgifter. Det var vigtigt, men det gør ikke Danmark til et skattely. Og det skal vi ikke være. Ansvarlige overenskomster betyder, at vores lønkonkurrence er blevet bedre. Men det gør ikke Danmark til et lavtlønsland. Og det skal vi ikke være. Derfor er de samlede vilkår for at drive virksomhed i Danmark vigtigt: Skatter og afgifter, muligheden for at ansætte dygtige medarbejdere, samarbejde med myndigheder, administrative byrder og regulering, kapital, lige konkurrence - for at nævne en række vilkår, der spiller sammen.

I maj måned fremlagde vi en vækstplan. Vi vil trække Danmark helt ud af krisen. Det er en plan, der kommer os alle sammen til gode. Den forbedrer vilkårene for firmaer og virksomheder i Danmark. Gør det nemmere og mere attraktivt at drive sin virksomhed i Danmark. Det betyder både en bedre konkurrenceevne, og at vi kan se frem til færre udgifter i hverdagen. Vi investerer i innovation og uddannelse som en del af fundamentet for vores samfund.

Den helt almindelige økonomiske vækst er jo egentlig bare aktivitet - dermed også et tegn på, at vi efterspørger hinandens arbejdskraft. Og den økonomiske vækst tæller også den grønne omstilling med. Vi ønsker os og arbejder for økonomisk vækst for at skabe de arbejdspladser, der både er en del af den enkeltes velfærd og med til at finansiere den velfærd, som den offentlige sektor skaber.

Vi taler meget om vækst. Og vi taler om det som om det kun var den økonomiske forudsætning for at skabe arbejdspladser og finansiere alle de ting, som skabes af den offentlige sektor. Men vores velfærd skaber også vækst i den sociale kapital.

Den sociale kapital skal hele tiden vokse - fordi vi bruger løs af den. Den sociale kapital bygges op af mange ting. Et afgørende element er tillid. Tilliden til andre og tilliden til en selv. Et andet element er solidariteten - "jeg har det bedre, hvis du har det godt". Et tredje element er friheden - friheden til at forfølge ens drømme og leve på mangfoldige måder. Og dermed jo også gensidighed: - jeg tilstår dig samme frihed som jeg selv ønsker at have, - jeg viser dig samme tillid, som jeg selv ønsker at blive mødt med - jeg er der for dig, hvis du har brug for mig.

Hvor bygger vi så social kapital? Ja, for mig at se begynder det allerede i familierne, i børnenes dagtilbud og selvfølgelig i skolen.

Skolereformen har tre store mål:

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal skabe helhed.

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Den skal skabe muligheder.

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Den skal skabe sammenhæng.

VI har talte meget om skolereformens faglige mål - så alle børn oplever faglige udfordringer. Men de to andre store mål for folkeskolen er mindst lige så vigtige. I hverdagens samspil mellem eleverne og lærerne og eleverne skabes forudsætningerne for den velfærd, der hænger sammen. Både selvfølgelig det faglige grundlag for senere at kunne forsørge sig selv og få et arbejde, men også bevidstheden om at leve i et fællesskab, der forpligter, og hvor vi har forventninger til hinanden. For at skabe muligheder, helhed og sammenhæng.

Skolereformen er en stor reform. Den sætter nye rammer for skolens hverdag og giver nye muligheder og flere frihedsgrader for, hvordan lærere, elever og ledelse tilrettelægger skolens aktiviteter. Og selvfølgelig også rum for et nyt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor deres forskellige faglighed kan give børnene nye muligheder i hverdagen.

Alle har ret til deres egne holdninger, men ikke til deres egne kendsgerninger. Derfor skal hverdagens nye muligheder blive til nye muligheder i livet - for vi har den store udfordring, at vi er gået i stå, når det kommer til at skabe reelt lige muligheder for alle børn, uanset deres baggrund. Det kan og skal vi lave om på og det vil skolereformen bidrage til.

På en af plakaterne ved det nyligt overståede valg til Europaparlamentet blev der stillet et spørgsmål: Skal EU bestemme alt? Svaret er klart nej (og EU bestemmer da netop heller ikke alt i dag). Men det skal folketinget, regionerne eller kommunerne heller ikke. Der ér grænser for politik. Grænsen for hvor politikere holder op kan ikke defineres med en grænsebom eller en skarpt trukket linie - og den har givetvis ændret sig markant gennem årene. Men der er ting, som vi ikke politisk skal blande os i, fordi er også er et personligt ansvar.

Det personlige ansvar viser sig også i at vi er forskellige. Derfor udfordrer vi systemerne, så det bliver systemerne, der i højere grad leverer til den enkelte af os - og giver plads til at tage ansvar - end hvert enkelt som må tilpasse sig systemet. Det arbejder skatteministeren på i skattesystemet. Det arbejder socialministeren og jeg på i statsforvaltningen, så forældre der vil skilles i stadig højere grad oplever at få hjælp til en egentlig løsning - fremfor bare en juridisk afgørelse - når de i fremtiden skal løfte ansvaret for deres børn, selvom de ikke lever sammen mere. Det ses også i vores forslag til reform af indsatsen for mennesker, som har mistet deres arbejde. Vi foreslår, at vi stopper den centralt dirigerede - ofte oplevede meningsløse - aktivering. Der skal i stedet være frihed til at finde den indsats, der passer bedst til, at den ledige hurtigst muligt finder varig beskæftigelse. Så kan du blive set som menneske. Og du kan bruge din faglighed som medarbejder. Det er konkrete eksempler på at sætte mennesker først.

De sidste par år har jeg fortalt om Axel og Tâm Morgenstjerne på grundlovsdag. Jeg besøgte Axel og Tâm under valgkampen tilbage i 2011. På trods af, at de har boet sammen siden 2005, var de dengang kommet i klemme i Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis pointsystem. Pointsystemet var noget af det første vi afskaffede, da vi fik stemmerne til at gøre det. Jeg glæder mig over, at vi i regeringen har været med til at skabe en ny balance i udlændingepolitikken. Det er en balance, der har haft reel og konkret betydning for mange danskere. Hver dag. Afskaffelsen er for mig en fortælling om tolerance og om tillid. En fortælling om mindre statslig indblanding i, hvordan danske statsborgere lever deres liv. En fortælling om, at vi ikke bidrager til en ”dem-og-os-debat”. For noget af det allermest skadelige er jo, hvis vi giver mennesker det indtryk, at de er en del af et problem i stedet for, at de er med til at finde løsninger.

Vi har for nyligt fejret statsborgerskabsdag i Folketinget. Det gør vi hvert år i april og det er en festdag for nye danskere. For mig er det en helt særlig dag at deltage i. At møde mennesker, der har taget en meget stor og aktiv beslutning om at ville være en del af det danske samfund. At være med til at finde løsninger. Det er stort. Og vi er nu kommet endnu et langt skridt videre i balancen i udlændingepolitikken. For nu kan Tâm søge dobbelt statsborgerskab, hvis hun har lyst til det. Det giver både Tâm og mange andre mulighed for at integrere sig fuldt ud i vores samfund, uden at de skal slippe rødderne til deres hjemland. Det gør en forskel for mennesker og med mennesker.

Vi vil trække Danmark helt ud af krisen. Og vi er godt på vej. Væksten er på vej tilbage, flere mennesker får arbejde og færre mennesker må bære byrden af ledighed. Danske virksomheder er blevet mere konkurrencedygtige, og der er mange ting, som vi er meget gode til - f.eks. medico, velfærdsteknologi, grønne teknologier, landbrug. Vi eksporterer det meste især til vores europæiske naboer. Vi har ikke store ubalancer i vores økonomi - faktisk er gælden relativt lav. Arbejdsmarkedet er fleksibelt og under 1 pct. af borgerne er (relativt) økonomisk fattige. VI er et samfund præget at stor grad af lighed, åbenhed og fravær af korruption.

Er der så grund til at være tilfreds? Nej. Og slet ikke selvtilfreds. De mange reformer - af flexjob, førtidspension, sygedagpenge, SU, folkeskole, erhvervsuddannelser, indsatsen for beskæftigelse - skal følges helt til dørs. En reform er ikke en reform, når den er vedtaget af folketinget. Det er den først, når hverdagen ændrer sig. Når det bliver virkelighed. Når den ledige bliver ringet op med et tilbud om et job. Og vi skal fortsætte arbejdet for at gøre det mere attraktivt at starte og udvikle en virksomhed i Danmark. Jeg ser frem til, at vi kan fortsætte forhandlingerne om vores vækstplan.

Men der er heller ingen grund til at være selvtilfreds og lade det sætte sig i selvtilstrækkelighed. At vi kan nok selv.

Alle Danmarks mange styrker kan smuldre, hvis Danmark vender sig indad mod selv selv. Væk fra det europæiske demokrati som vi er en del af, væk fra den verden og globalisering, som skaber både problemer og muligheder.

Vi europæere har netop været til valg. Radikale Venstre har nu ét mandat blandt 751 medlemmer af Europaparlamentet i alt. Det er jeg glad for. For det er et parlament med magt. Et parlament som lovgiver sammen med ministerrådet. Et parlament som er med til at sætte en europæisk dagsorden. Europaparlamentet skal ikke bestemme alt. Men det skal de nationale parlamenter - i vores tilfælde folketinget - regioner og kommuner heller ikke. Men uanset hvor der er valgt, skal folkevalgte politikere tage det ansvar, som er deres.

Og vi har brug for europæiske løsninger på en lang række ting. Vi har brug for ét indre marked også vores digitale tjenester og for service. Vi vil have gavn af et fællesmarked med amerikanerne. Og det vil styrke os - både grønt, økonomisk og sikkerhedsmæssige - med et fælles europæisk energimarked. Og Europa skal også bidrage til grøn omstilling. Selvfølgelig.

Hvorfor så EU, det personlige ansvar og velfærdens sammenflettede fundament - her på Grundlovsdag? Fordi vi fejrer vores demokrati. Vi fejrer i dag de rammer som grundloven sætter for demokratiet. Derfor er der for mig netop grund til at betone, hvad vi bruger det til. For demokratiets styrke kan ikke måles i antal paragraffer i grundloven.

Ligesom vi skaber velfærd i de frivillige fællesskaber, i arbejdet og i den offentligt finansierede velfærd (f.eks. uddannelse, sundhed, socialt sikkerhedsnet). Ligeså skaber vi demokrati når vi bruger det. Når vi lytter til hinanden ved boboerforeningens generalforsamling. Når samarbejdsudvalget på arbejdspladsen finder løsninger for virksomheden. Når kommunen reelt inviterer borgerne til at være med til at lave næste års budget. Når flere beslutter sig for at stemme og dermed vælger demokratiet til.

Der er ikke grund til at være selvtilfreds. Men der er grund til at være stolt og glad. Glædelig grundlovsdag!