Opdateret

Lækket aftaleudkast: Klimalov opfylder ikke støttepartiers største ønske

Klimaminister Dan Jørgensen har nu præsenteret partierne for et udkast til en aftale om en ny klimalov. Berlingske er i besiddelse af det godt tre sider lange udkast, der indeholder værktøjer til, hvordan loven skal skrues sammen. Regeringen lægger imidlertid ikke op til at opfylde et af støttepartiernes største ønsker. »Det er ringere end forventet,« lyder det fra direktør i grøn tænketank.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har præsenteret partierne i klimaforhandlingerne for et udkast til en aftale om en ny klimalov. Ikke alle er imidlertid lige tilfredse. Ólafur Steinar Rye Gestsson

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har i de aktuelle forhandlinger om en ny, bindende klimalov spillet ud med et udkast til, hvordan en aftale kan se ud.

Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige forsøger i øjeblikket at nå til enighed om loven, der skal skabe fundamentet for at indfri ambitionen om at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 procent i 2030 målt i forhold til niveauet i 1990.