Læger om brugerbetaling: Vi ved ikke, hvem det skræmmer væk

De praktiserende læger er imod brugerbetaling, understreger formand Bruno Melgaard Jensen. Man risikerer, at syge personer undlader at gå til lægen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man indfører et gebyr på 100 kroner for et besøg hos lægen, vil det skræmme raske danskere fra at spilde lægernes tid og samfundets penge.

Det mener folketingskandidat Colette Brix, der er en af de venstrefolk, der nu står frem og siger, at det bør koste penge gå til lægen. Men der er ingen garanti for, at det vil virke efter hensigten, påpeger formanden for PLO, de praktiserende lægers organisation.

»Jeg er enig i, at der kan være patienter, der bruger lægen meget, måske også for meget, og at brugerbetaling vil afholde nogle fra at gå til lægen. Men vi kan ikke være sikre på, at det er de rigtige, der bliver væk,« siger PLO-formand Bruno Melgaard Jensen.

Ifølge sundhedsøkonom Astrid Kiil, der er medforfatter på rapporten »Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling« fra forskningsinstituttet KORA, viser den internationale forskning ikke noget om, hvem der undlader at gå til lægen, når der indføres betaling.

»Vi kan se på internationale erfaringer, at brugerbetaling har en almenregulerende effekt. Folk går mindre til lægen, når det koster penge. Men vi har ikke kunnet ikke finde bevis for, at det kun er de unødvendige konsultationer, der forsvinder,« forklarer hun.

Bruno Melgaard Jensen understreger, at de praktiserende læger er imod brugerbetaling.

»Det er en grundlæggende del af vores sundhedsvæsen, at det skal være gratis at gå til læge - ikke kun for sygdom, men også for bekymring om sygdom. Samfundet opfordrer jo folk til at gå til lægen, hvis de frygter, at de har kræft, diabetes og så videre. Det er ikke gennemtænkt, hvis man nu vil til at skræmme dem væk igen,« siger lægeformanden.