Lad de små børn komme til os

Regeringen vil omfavne de mindste børn med en børnepakke, der hæver kvaliteten i daginstitutionerne. Men kan forældrene overbevises om, at det vil ske uden, at der påny afsættes penge til flere pædagoger?

Statsminister Helle Thorning-Schmidt besøger Børnehuset Cirklen i Hvidovre Kommune for at få et indblik i hverdagen.
Læs mere
Fold sammen

De mindste af dem har endnu ikke lært at sætte et kryds på et stykke papir, og der går mange år, før de får lov at gøre det i et valg­lokale. Alligevel er samfundets yngste borgere – dem, der lader sig fragte i en klapvogn, kører gratis med bussen og tilbringer størstedelen af hverdagen i dertil indrettede dag­institutioner – udset til at indtage en vigtig rolle i den valgkamp, der på en måde allerede er gået i gang.

»Nu er tiden kommet til de helt små,« proklamerede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin nytårstale, og i denne uge kunne Berlingske afsløre, at regeringen barsler­ med en børnepakke. Det er ikke første gang, at en social­demokratisk statsminister bruger nytårs­talen til at række hånden ud til børne­familierne. Mange husker Poul Nyrup Rasmussens nytårstale fra 1998, hvor han malende fortalte om mødre, der cykler af sted i morgenmørket med deres små søvndrukne børn bag på cyklen, hvorefter han spurgte: »Kan vi ikke gøre det lidt bedre?« Underforstået, for de stressede småbørns­familier.

Siden da er der kommet lukkedage i institutionerne, og antallet af pædagoger pr. barn er faldet støt. Samtidig er Danmark et af de europæiske lande, hvor småbørnsforældre arbejder mest, når man lægger mor og fars arbejdstid sammen. Ja, faktisk arbejder forældre med små børn mere end folk uden børn.

Derfor er valgforsker Rune Stubager heller ikke overrasket over, at endnu en socialdemokratisk statsminister vil have småbørnenes hverdag på den politiske dagsorden.

»Socialdemokraterne bliver traditionelt opfattet som dem, der er klart bedst til sikre børnefamiliernes vilkår. Så det er slet ikke et dårligt emne at give nogle løfter på i en valgkamp. Samtidig er småbørnsfamilierne en af de samfundsgrupper, som regeringen endnu ikke har lagt sig ud med, og som man kan tilgodese med troværdigheden i behold,« siger Rune Stubager, der er professor på Aarhus Universitet.

Han vurderer, at der er meget at vinde, hvis det lykkes regeringen at overbevise forældrene om, at de vil skabe en bedre hverdag for deres børn, men det er langtfra risikofrit. For det bliver let dyrt, som i meget dyrt, at skrue en børnepakke sammen, der går lige i hjertet på alle de forældre, der afleverer deres små børn i daginstitution om morgenen og først ser dem igen langt ud på eftermiddagen.»Udfordringen er, at det koster mange penge, hvis der skal være tale om forbedringer, der virkelig batter noget. Især hvis man taler bedre normeringer og senere lukketid. Samtidig kommer regeringen let i clinch med det kommunale selvstyre,« siger Rune Stubager­.

Det gode børneliv

Alt det ved de selvfølgelig godt i regeringen. Selve børnepakken ligger på tegnebrættet hos Manu Sareen (R), minister for børn, integration og ligestilling, der siden sin tiltrædelse har haft fokus på »det gode børneliv«. Men nu har ordførerne på området fået travlt med at lade de mange interessenter forstå, at regeringen ikke ønsker at tale normeringer i forbindelse med børnepakken. Ifølge Berlingskes oplysninger ønsker man i stedet at lave en særligt tidlig indsats for de 0-2-årige, forbedre sprogstimuleringen af især de svageste børn, øge fokus på leg og læring og styrke forældreindflydelsen. Desuden er regeringen interesseret i at få frigivet flere hænder til børneomsorg ved forbedret ledelse. Og det kan faktisk godt lade sig gøre at forbedre omsorgen for børnene og deres udvikling ad den vej, mener Ole Henrik Hansen, adjunkt på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet.

»Normeringer betyder noget, men det er ikke alt, viser min forskning. Rigtig meget handler om ledelse og organisering af arbejdet. Det er afgørende for kvaliteten i daginstitutionerne, at pædagogerne har planlagt, hvad de skal lave med børnene på hvilket tidspunkt, og at aktiviteterne er tilpasset børnenes alder, så der sker en læring. Det kan man sagtens understøtte politisk,« siger Ole Henrik Hansen.

Især de Radikale vil gerne fokusere på de svageste børn. For dem er et børneudspil en oplagt mulighed for at flage med radikale værdier om social mobilitet og at gøre en indsats for de allermindste på det område. Socialdemokraterne tænker udspillet mere bredt. Det skal gavne alle børn i 0-6 års alderen og være med til at sætte fokus på, at regeringen faktisk allerede har afsat millioner af kroner på området. På finansloven for 2012 afsatte regeringen og Enhedslisten 500 mio. kr. til ekstra pædagoger, men meget tyder på, at pengene langtfra alle sammen er gået til varme hænder som aftalt. Senest blev det med finansloven for 2014 aftalt at bruge 250 mio. kr. årligt over de næste fire år, og alligevel kunne DR for nylig afsløre, at 30 kommuner vil spare på daginstitutionsområdet i år. Det illustrerer meget godt regeringens dilemma. Når det handler om at ansætte flere pædagoger, rækker pengene ikke særligt langt ude i de enkelte institutioner, og i værste fald drukner de i kommunalt selvstyre.

Regeringen slipper ikke for normeringerne

Men regeringen slipper ikke for at tale normeringer i forbindelse med en børnepakke, lyder det fra flere sider.: »Vi vil gerne have mere indflydelse i forældre­bestyrelserne, men det er helt uholdbart ikke at diskutere antallet af pædagoger. Normeringer er fundamentet for, at en masse andre tiltag kan realiseres i dag­institutionerne,« siger Dorthe Boe Danbjerg, formand for FOLA, Forældrenes Landsforening­.

Samme tilgang har Enhedslisten.

»Det er dejligt, at regeringen endelig har fokus på 0-6 års området. Men uanset, hvor mange planer vi laver for sprogstimulering og udendørsleg, så hjælper det ikke, hvis ikke der er pædagoger nok til at føre det ud i livet. Og derfor er vi nødt til at have en minimumsnormering,« siger Rosa Lund, børne- og familieordfører for Enhedslisten.

Både Socialdemokraterne og de Radikale er godt klar over, at det bliver vanskeligt at styre forventningerne til en børnepakke. Og man er indstillet på at afsætte penge til formålet. Hvor mange afhænger i høj grad af, om det lykkes regeringen at holde normeringsdiskussionen fra døren. Med Thornings omfavnelse af de små børn i nytårstalen er der ingen tvivl om, at det kan blive svært.

»Jamen, det er klart. Da jeg hørte statsministeren nævne de mindste i sin nytårtale, der røg mine forventninger helt i vejret,« siger Dorthe Boe Danbjerg.