Det er på tide, at der stilles krystalklare krav til, hvor mange danske bistandsmidler der går til administrationsomkostninger.

Det påpeger Liberal Alliances udviklingsordfører, Mette Bock (LA), som reaktion på sagen om rejser for 770.000 kroner, som Lars Løkke Rasmussen (V) har foretaget som led i sin rolle som formand for klimaorganisationen GGGI, der årligt modtager omkring 90 millioner kroner af Danmark.

»Der skal stilles helt klare krav til administrations- og omkostningsprocenten, når man har med bistandsmidler at gøre. Det er et område, der trænger til at blive effektiviseret,« siger Mette Bock.

»Allerede i dag er der et krav om, at der skal afleveres et regnskab, så der er gennemsigtighed i forhold til, hvordan midlerne bruges. Men der bør også stilles krav til administrationsomkostningerne. Det er et mere detaljeret krav end blot at sige, at der bare være åbenhed, og så kan man i øvrigt bare gøre, som ellers gerne vil,« tilføjer hun.

I Danida, der varetager administrationen af den danske udviklingsbistand, er der ingen centrale krav om, hvordan hjælpeorganisationer, der modtager danske midler, indretter deres rejseregler. Danida stiller dog som et krav, at ansøgere fører en omkostningseffektiv administration med et årsregnskab, som bliver tjekket af ekstern revision og læst af Danida.

Christian Bjørnskov, mangeårig forsker i nødhjælpsorganisationers arbejde, siger mandag til Kristelig Dagblad, at der bred enighed blandt vestlige organisationer om retningslinjer for anvendelse af støttemidler. Men ofte bliver de ikke håndhævet, understreger han.

»Så længe der er bilag for det hele, bliver det ikke fanget i revisionen,« siger han til avisen.