LA og K kræver grundskyld på finansloven

En regering, der ikke lytter til sine støttepartier, får det svært, fastslår K-leder Søren Pape Poulsen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen er fra begyndelsen af sin regeringstid under hårdt pres, lyder vurderingen. Liberal Alliance og de Konservative udfordrer regeringsgrundlaget.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen bliver fra første dag af sin regerings levetid mødt med krav og forventninger fra sit parlamentariske grundlag. Såvel de Konservative som Liberal Alliance vil lette byrderne fra husejere og kræver topskattelettelser, men Dansk Folkeparti kræver offentlig vækst.
Læs mere
Fold sammen

Dårligt har den nykårede statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), præsenteret sit nye regeringsgrundlag, før hans parlamentariske grundlag begynder at presse ham for politiske indrømmelser.

Både Liberal Alliance og de Konservative kræver, at en fastfrysning af den kommunale grundskyld bliver en del af de kommende finanslovsforhandlinger til efteråret.

I regeringsgrundlaget lægger den nye Venstre-regering ellers op til at fastholde de nuværende regler, hvor grundskylden kan stige med op til syv procent om året. Men disse regler skaber store problemer for særligt husejere i udvalgte hovedstadskommuner, hvor grundskylden er på himmelflugt. Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, er derfor »stærkt utilfreds« med, at problemet ikke er adresseret i regeringsgrundlaget.

Han varsler, at partiet vil have fastfrysning af grundskylden højt på ønskesedlen ved dette års finanslovsforhandlinger.

»Lige nu sidder man bare og kigger på, at folk virkeligt er pressede og kæmper for overhovedet at kunne blive boende i eget hus. Det kan vi ikke ignorere,« siger Søren Pape og tilføjer:

»Det mindste, man kan gøre, er da at fastfryse den midlertidigt, indtil man er klar med en model for, hvordan boligbeskatningen kan blive indrettet i fremtiden. Den kamp kan boligejerne være helt sikre på, at vi har tænkt os at kæmpe.«

Direkte adspurgt, hvordan udsigterne er for den nye Venstre-regering, hvis den ikke før eller siden kommer de Konservatives krav om grundskylden i møde, svarer Søren Pape:

»Så ser det svært ud. En regering, der ikke lytter til sine støttepartier, bringer sig selv et svært sted hen. Vi skal jo også kunne se os selv i dette og forsvare, at vi har en borgerlig regering, der faktisk fører borgerlig politik.«

Grundskylden er den skat, man betaler til kommunen for grundens værdi, også omtalt som ejendomsskat. De seneste år har grundskylden udløst voldsom debat. Opjusteringer af grundværdierne betyder, at grundskylden for en række boligejere f.eks. på Frederiksberg vil stige mange år frem. Husejere har fortalt, at deres grundskyld eksempelvis står til at stige fra ca. 60.000 kr. til op mod 120.000 kr. om året. Desuden har der været kritik af, at naboer med ens og lige store rækkehuse betalte vidt forskellig grundskyld.

Også Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, vil have indgreb mod grundskyldsstigningerne ved de kommende finanslovsforhandlinger.

»Vil man kæmpe for boligejerne, så har man som politik at gøre noget ved grundskylden. Det er et rigtigt, rigtigt vigtigt krav fra os, at der bliver gjort noget,« siger Anders Samuelsen, som også kræver registreringsafgiften for biler afskaffet.

LA-formanden henviser til, at rigtig mange boligejere står i en »ulykkelig« situation.

Udgangspunktet for grundskylden er grundens vurdering baseret på seneste offentlige ejendomsvurdering. Fra 2002 har der været et loft over, hvor meget grundskylden kan stige hvert år, men da betalingen stadig ikke svarer til de aktuelle vurderinger, oplever nogle – særligt i udvalgte hovedstadsområder – fortsat stigninger.

Både de Konservative og Liberal Alliance gik til valg på at fastfryse grundskylden – et forslag, som de i deres økonomiske planer bl.a. finansierer ved at holde de offentlige udgifter i ro.

Og det udstiller, hvilken svær linedans Lars Løkke Rasmussen med sin smalle regering bevæger sig ud på.

For Dansk Folkeparti kræver en offentlig vækst på 0,8 pct. og vil derfor ikke være med til et indgreb over for den stigende grundskyld, hvis det koster penge og finansieres af nulvækst. I stedet foreslår Dansk Folkepartis partiformand, Kristian Thulesen Dahl, at man indefryser grundskylden, så man giver boligejere bedre muligheder for at udskyde betalingen af grundskyld, til huset sælges.

»Så vil man komme nogle af de mennesker, der har konkrete problemer, i møde, samtidig med at man samlet set ikke får mindre ind i statskassen,« siger han.

Offentligt forbrug stiger på nogle områder

Netop spørgsmålet om den offentlige vækst blev et tema, da Lars Løkke Rasmussen søndag præsenterede grundlaget for sin nye, smalle regering, der blot har 34 ud af Folketingets i alt 179 mandater. Her gjorde den nye statsminister det klart, at det offentlige forbrug vil komme til at stige under hans ledelse på udvalgte områder som ældreområdet, sundhedssektoren og politiet, mens han til gengæld lægger op til at holde andre offentlige udgifter i ro.

En opblødning i forhold til det program, han gik til valg på, hvor et offentligt udgiftsstop var et væsentligt udgangspunkt for Venstres økonomiske politik.

Men Kristian Thulesen Dahl er ikke tilfreds.

»Løkkes udgangspunkt er stadig, at de samlede offentlige udgifter skal holdes i ro. Isoleret set er dette en opblødning i forhold til tidligere, men jeg vil ikke låse mig fast på, at forudsætningen for at kunne få noget mere politi og noget på ældre- og sundhedsområdet er, at man finder pengene andre steder,« siger han.

»Lars Løkke Rasmussen stadig er ikke kommet derhen, hvor man kan være sikker på den nødvendige økonomi til kernevelfærden,« fortsætter Thulesen Dahl.

Han står også fast på sit krav om øget grænsekontrol og er heller ikke tilfreds med, at Lars Løkke Rasmussen afviser at genindføre den gamle aftale om øget grænsekontrol fra 2011, fordi den ifølge regeringens jurister er i strid med Schengen-reglerne.

»Jeg synes, det er at lægge sig ned på forhånd bare at sige, at man ikke tør gøre noget, fordi nogen mener, der er en procesrisiko. Jeg synes, man skal turde udfordre juraen på en måde, man synes, man kan argumentere for, og så må andre prøve at nedkæmpe det bagefter,« siger DF-formanden.

Lars Løkke er fortrøstningsfuld

Efter folketingsvalget er dansk politik blevet kastet ud i en kompleks og uforudsigelig situation, hvor det nye statsministerparti, Venstre, gik tilbage, og hvor Lars Løkke Rasmussen samtidig mødes med krav om indrømmelser fra begge sider. Ikke mindst fordi Liberal Alliance og Dansk Folkeparti gik markant frem. På nogle af de politiske områder har de tre støttepartier direkte modstridende krav, eksempelvis om den offentlige sektors størrelse..

Selv var Løkke fortrøstningsfuld, da han fremlagde sit regeringsgrundlag.

»Det her grundlag er et regeringsgrundlag. Jeg vil tro, at I nu vil rette mikrofonerne alle mulige steder hen for at finde ud af, at der jo ikke er flertal for noget af det. Men det tager jeg nu i stiv arm. Jeg har ført en stribe samtaler, der gør, at jeg i forhold til væsentlige dele af det her er ret overbevist om, at tingene lader sig gøre,« sagde Løkke Rasmussen.

»Det kan da være, at der skal justeres lidt, men jeg er helt sikker på, at vi kan komme igennem med det her,« tilføjede statsministeren.

Politisk kommentator Hans Engell ser noget anderledes på det Lars Løkke Rasmussens situation. Engell har mangeårig regeringserfaring som tidligere forsvars- og justitsminister.

Han henviser til, at beregninger har vist, at indgreb over for grundskylden kan løbe op i flere milliarder kroner. Så fastfrysningen er langtfra så politisk enkel, som Liberal Alliance og de Konservative omtaler den, påpeger Engell. Han tilføjer, at spørgsmålet om at sænke topskatten ligeledes kan komme til at volde Lars Løkke Rasmussen problemer. LA og K vil sænke topskatten, DF siger nej.

»Løkke befinder sig i en ekstremt presset situation, fordi hans parlamentariske grundlag – DF, K, og LA – ikke tænker politik, som man gjorde for 20-30 år siden. De vil have klare indrømmelser på deres mærkesager. LA og K om grundskyld og topskat, DF om grænsekontrol. Og intet tyder på, at de er frygtsomme over for at bringe Løkke i mindretal og tvinge ham til at udskrive valg i utide,« siger Hans Engell.

De seneste fire år har Enhedslisten flere gange truet med at vælte Thorning-regeringen, men aldrig gjort alvor af det. Hans Engell vurderer, at muligheden reelt er til stede i blå blok:

»Det er også et gennemgående Venstre-synspunkt, at det parlamentariske grundlag ikke kan holde til at vælte regeringen. Jeg tror, at Løkke undervurderer beslutsomheden i de tre partier. De har ikke rigtigt fået noget ud af valget, selv om DF og LA var vindere.«

Venstres nykårede skatteminister, Karsten Lauritzen, skriver til Berlingske, at han lige skal »have læst op, inden vi kommer til spørgsmål om grundskyld.«