LA: HF er blevet en samlekasse for alt muligt

På linje med Dansk Folkeparti lægger Liberal Alliance op til et opgør med HFs rolle i udspillet til en ny gymnasiereform.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Mens det klassiske gymnasium skal være mere bogligt og målrettes unge, der vil studere på lange videregående uddannelser, skal HF ifølge Liberal Alliance omdannes til en »samfundsfaglig ungdomsuddannelse«, der sender de studerende i retning af mellemlange uddannelser.

Dermed lægger Liberal Alliance sig med sit udspil til en gymnasiereform på linje med Dansk Folkeparti, når det handler om at gøre op med HF-uddannelsen, som vi kender den i dag.

Fremover skal den i stedet målrettes fremtidens socialrådgivere, sygeplejersker og politibetjente, mener LAs undervisningsordfører, Merete Riisager.

»I dag kan en HF-uddannelse pege i alle retninger. HF er blevet en samlekasse for alt muligt. Vi vil gerne gøre det mere målrettet, så det fremover står mere klart, at vi har tre retninger. Der skal være erhvervsuddannelserne, som er direkte møntet på mesterlære og arbejdsmarkedet, der skal være den klassiske gymnasieuddannelse, der bliver mere boglig og så en ny samfundsfaglig uddannelse, der er målrettet mellemlange, videregående uddannelser som socialrådgiver sygeplejerske eller politibetjent,« siger Merete Riisager.

Liberal Alliance lægger op til, at det karaktermæssige adgangskrav til den nye samfundsfaglige ungdomsuddannelse skal være fire fra folkeskolen.

Faktisk mener partiet, at optaget på HF har så stor betydning for de resterende uddannelser, at det bør være det første punkt i de forestående forhandlinger om en gymnasiereform.

Omvendt vil Liberal Alliance have et adgangskrav på syv i folkeskolen  til den ny gymnasieuddannelse, hvilket kan medføre op mod 25 procent færre elever, vurderer LA-ordføreren.

Desuden skal der være øget fokus på det boglige samt flere eksamener. 

»Man har gennem en årrække udvandet forskellene i den bedste mening, fordi man synes, at alle uddannelser er lige gode. Det er de også, men ved at udvande forskellene har de hver især tabt rigtigt meget for de unge,« siger Merete Riisager:

»Det er et problem for de unge, der skal videre på universitet, og befinder sig på et lavere fagligt niveau, og samtidig er der mange, som har gennemført en gymnasieuddannelse uden at bruge den til noget.  Vi vil gøre det mere målrettet for både de unge, for lærerne og for uddannelsesstederne. Det vil betyde, at man kan lave ungdomsuddannelser, som i langt højere grad har et fagligt indhold, der er relevant i forhold til de uddannelser, man skal videre på.«

De unge skal dog være sikret en mulighed for at skifte retning undervejs i uddannelsesforløbet, understreger Merete Riisager.

»Det er vigtigt, at man aldrig skal kunne vælge forkert. Du skal altid kunne komme videre, hvis du har et tilstrækkeligt højt niveau. Hvis du har satset på at blive politibetjent, skal du have mulighed for at skifte spor ved eksempelvis at tage et akademisk modul og så en optagelsesprøve,« sige hun.

Regeringen agter ifølge Berlingskes oplysninger at præsentere sit udspil til en ny gymnasiereform umiddelbart efter påske.

FAKTA

Liberal Alliance lægger op til markante ændringer af gymnasieuddannelserne. Her nogle af hovedpunkterne:

* HF-uddannelsen bliver en særlig samfundsfaglig ungdomsuddannelse møntet på mellemlange, videregående uddannelser. Der indføres et adgangskrav på fire i gennemsnit fra folkeskolen.

* Det almene gymnasium skal være mere bogligt. Der skal indføres et adgangskrav på syv i gennemsnit fra folkeskolen.

* Afskaffelse af uddannelsesparatheds-vurderinger.

* Flere eksamener. Bortvisning i tilfælde af grov snyd.

* Afskaffelse af gymnasieklasse-loftet.

* Taxametersystemet ændres, så skolerne i stedet belønnes ved at sikre eleverne bedre faglige resultater.