LA: Afskaf vurderinger af elevers uddannelsesparathed

Knap hver fjerde elev i de danske 8. klasser har ikke det, der skal til, for at gå videre til en ungdomsuddannelse, viser nye vurderinger. Vurderingerne er subjektive og bør droppes helt, mener LA.

Det bør ikke være lærere og vejledere, der vurderer, hvor uddannelsesegnede elever i landets 8. og 9. klasser er.

Det understreger LAs børne- og undervisningsordfører, Merete Riisager (LA), efter en ny vurdering af landets 8.klasser viser, at hver fjerde elev i 8. klasse ikke er klar til en ungdomsuddannelse. Det er Undervisningsministeriet, der står bag de nye vurderinger - de såkaldte uddannelsesparathedsvurderinger - som fra skoleåret 2014-15 blev rykket frem til 8. klasse. Tidligere blev eleverne først vurderet i 9. klasse. Men står det til Merete Riisager, bør ingen folkeskoleelever blive vurderet.

»Vurderingerne er subjektive. De går ud på, at en lærer eller en vejleder laver en vurdering af elevers uddannelsesparathed, og det er altså en vurdering af elevens personlighed - og ikke en faglig vurdering. Det vil sige, at retssikkerheden for den enkelte elev forsvinder, når det er lærerens oplevelse af eleven, der bliver afgørende og ikke elevens faglighed,« siger børne- og undervisningsordføreren til Berlingske Nyhedsbureau.

Ifølge Undervisningsministeriet kan skolerne ved at vurdere elever i 8. klasse sætte tidligere ind med målrettet undervisning for de elever, der har længst vej til at være parate til at gå videre med uddannelsen. Men det er den helt forkerte vej at gå, mener Merete Riisager:

»I dag gennemfører man vurderingerne uden, at de har nogen kraftig betydning. De fleste af dem, der bliver vurderet ikke-egnet, søger om optagelse og kommer alligevel ind. Det vil sige, at det er spildte ressourcer. Hvis man gør det, som regeringen foreslår - nemlig at tillægge vurderingerne endnu mere værdi - så sætter man nogle unge mennesker i en utrolig ubehagelig og vanskelig situation.«

I stedet for uddannelsesparathedsvurderinger skal det ifølge ordføreren være adgangskravene til ungdomsuddannelserne, der afgør en elevs fremtidige uddannelsesmuligheder.

»Så vi får skabt et gennemskueligt system med fokus på faglighed, og så ved eleverne, hvad de skal stile efter.« fastslår hun.