Kvindelige politikere: Vi forskelsbehandles

Mediernes behandling af partilederne Helle Thorning-Schmidt (S) og Lene Espersen (K) viser ifølge en række fremtrædende kvindelige politikere, at der er forskel på kønnene i dansk politik. Kvinder måles på flere parametre, siger forsker.

Regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) er blandt dem, der mener, at kvindelige politikere er under særlig hård beskydning i medierne.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Hagemann Bro/Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er tale om forskelsbehandling, når toppolitikere som Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen med hver deres møgsag kyles ind i mediemaskinen og skydes ud igen med et blakket ry. For sådan ville pressen ikke gøre med mænd, lyder det fra flere fremtrædende kvindelige politikere.

Regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) kalder de seneste måneders optrevlen af S-lederen og udenrigsministerens sager for decideret kvindechikane.

»Der er jo ingen af jer journalister, der render rundt og undersøger de mandlige politikere. Det er dét, jeg synes er for meget. Den næste, I undersøger med lup, er vel Margrethe Vestager. Jeg synes, det er kvindechikane,« siger Vibeke Storm Rasmussen.

Hun finder det urimeligt, at kvindelige politikere som Ulla Tørnæs, Henriette Kjær og Helle Thorning-Schmidt er blevet gjort ansvarlige for deres mænds gerninger.

»Kvinder har ikke altid 100 procent styr på deres mænd, men det skal de åbenbart have. Det er altid klogest at have orden i økonomien og sagerne, og jeg skal ikke kloge mig på skattesager, men det er for meget. Den kører helt ud. Og de piger, jeg nævner, er alle nogen, jeg har respekt for,« siger Vibeke Storm Rasmussen.

Brydninger mellem køn

Det var forfatteren Hanne Vibeke-Holst, der i Politiken sidste lørdag sparkede gang i debatten ved at kalde Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen ofre for en heksejagt. Mænd får kastrationsangst af stærke kvinder, lød det. Så langt vil de Radikales ligestillingsordfører Lone Dybkjær ikke strække sig. Men hun mener, at der grundlæggende er forskel på at være mandlig og kvindelig politiker i dagens Danmark.

»Der er forskelsbehandling, fordi kvindelige politikere stadig er undtagelsen. Indtil vi har kvinder på halvdelen af lederposterne, vil det være sådan. Fordelen for kvinder er, at der er fokus på dem på en anden måde, end der er fokus på mænd. Ulempen er, at den ikke får for lidt, hvis det er to kvinder med et godt udseende,« siger Lone Dybkjær og understreger, at Thorning-Schmidt og Espersens sager er værd at omtale - uanset køn.

Socialminister Benedikte Kiær (K) hæfter sig ved, at politik traditionelt har været et meget mandsdomineret hverv, og at udviklingen med langt flere kvinder i folketingssalen skaber nogle brydninger mellem kønnene.

»Når man skriver om kvinder i politik, går man for eksempel op i tøj, statur, hår og håndtasker. Udseende er ikke noget, man hæfter sig ved, når en mandlig politiker beskrives. Man forholder sig også til, om kvinder i politik eksempelvis har børn. Svigter hun dem nu? Burde hun ikke være mere hjemme? Det ville man aldrig nogensinde gøre ved en mand,« siger Benedikte Kiær, der dog mener, at Helle Thorning-Schmidts skattesag er blevet stor, fordi hun er statsministerkandidat, og ikke fordi hun er kvinde.

Kulturel overskridelse

Kenneth Reinicke er kønsforsker ved Roskilde Universitet, og han giver socialministeren ret i, at mandlige politikere aldrig vil blive målt på, om de er gode fædre, eller om deres påklædning er ordentlig. Kvinder måles bare på flere parametre, understreger forskeren.

»Der er en opfattelse af, at mænd i de her positioner laver fejl, og det bliver de nødt til engang imellem. Men når vi får kvinder ind i de positioner, så kan der være noget om, at det er en kulturel overskridelse. Nogle vil jo have en opfattelse af, at kvinder ikke kan lede,« siger Kenneth Reinicke.

Mandeforskeren vurderer dog også, at kvindelige politikere kan score point ved at blive målt anderledes end mænd.

»Det er helt vildt at være i rum med sådan en kvinde, der er veltalende og har udseendet med sig. Det er en fordel for dem. Men når de så kvajer sig, bliver det sværere for dem at komme tilbage. Vi er så vant til mandlige autoriteter, og se folk som Klaus Riskær. Er de lidt charmerende, jamen så kommer de igen. De har svært ved en gang for alle at diskvalificere sig selv,« siger Kenneth Reinicke.